Debat

Fjernvarmedirektør: Finanslovens midler til fjernvarmepuljen lukker ikke for gassen

Det bør stå klart for enhver, at finanslovens genopfyldning af fjernvarmepuljen ikke er løsningen på fjernvarmeudrulningen alene. Der skal derimod skabes incitamenter for at konvertere fra gas til fjernvarme, så tilslutningen bliver højere, og flere projekter dermed bliver bæredygtige i sig selv, skriver Michael Brandt. 

Fjernvarmeudrulningen er en kompleks størrelse, som knytter sig til mange andre forhold og løsninger end lige netop fjernvarmepuljen. Præmissen om, at en bugnende fjernvarmepulje løser alle problemer, er altså forsimplet, skriver Michael Brandt.
Fjernvarmeudrulningen er en kompleks størrelse, som knytter sig til mange andre forhold og løsninger end lige netop fjernvarmepuljen. Præmissen om, at en bugnende fjernvarmepulje løser alle problemer, er altså forsimplet, skriver Michael Brandt.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Michael Brandt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Finansloven for 2024 er i hus, og det fremgår, at der er afsat 150 millioner kroner til fjernvarmepuljen for 2024. En fjernvarmepulje, som alene i 2023 blev overansøgt med 300 millioner kroner, selvom puljen med sine 380 millioner kroner var mere end dobbelt så høj som det beløb, fjernvarmeprojekter altså kan søge andel i 2024.

I et debatindlæg i Altinget 16. november anslog femten borgmestre, at beløbet, puljen ville blive overansøgt med i 2024, ville udgøre 600 millioner kroner. Det vil altså sige, at forventningen er, at der i 2024 vil være ansøgninger for en milliard kroner til en pulje på 150 millioner kroner. For ikke at tale om efterslæbet på 300 millioner kroner for 2023.

Og dog skal det bemærkes, at udspillet til finansloven havde afsat lige præcis nul kroner til fjernvarmepuljen, så 150 millioner kroner er bestemt bedre end ingenting og vil givetvis løfte nogle (få) projekter igennem.

Læs også

Puljen kan ikke bære omstillingen

Det store antal ansøgninger skal ses som konsekvens af en politisk pålagt forcering af omstillingen af opvarmningen af danske hjem. Og når man politisk vælger at fremskynde en omstilling, så er der også behov for midler og værktøjer til de aktører, der skal gennemføre det politiske ønske.

De projekter, som er mindst økonomisk bæredygtige, får den bedste chance for at blive gennemført – altså hvis de opnår tilskud fra fjernvarmepuljen.

Michael Brandt
Adm. direktør, Fors

Der skal derfor ikke herske tvivl om, at fjernvarmepuljen er et vigtigt redskab for at gennemføre et stort antal projekter og dermed for den grønne omstilling. Jeg har således også selv tidligere her på Altinget fremhævet behovet for at få fjernvarmepuljen på finansloven.

Men det er forkert at tro, at en genopfyldning af puljen alene – størrelsen upåagtet – kan lukke for gassen til opvarmning af danske hjem. Fjernvarmeudrulningen er nemlig en kompleks størrelse, som knytter sig til mange andre forhold og løsninger end lige netop fjernvarmepuljen. Præmissen om, at en bugnende fjernvarmepulje løser alle problemer, er altså forsimplet.

Fjernvarmepuljen giver fjernvarmevirksomheder tilskud til udrulningen af fjernvarme i nye områder – altså områder, der ikke i forvejen har fjernvarme. Og idéen er jo fin. Men i praksis er vilkårene for puljen skruet sammen på en måde, så projekternes sårbarhed er afgørende for at få del i midlerne.

Læs også

Det er nemlig sådan, at fjernvarmepuljen kun tildeler penge til projekter, der selskabsøkonomisk ikke kan realiseres uden tilskuddet. Derfor betinger man i sit projektforslag projektets gennemførsel af tilskuddet fra puljen.  

Det vil altså sige, at de projekter, som er mindst økonomisk bæredygtige, får den bedste chance for at blive gennemført – altså hvis de opnår tilskud fra fjernvarmepuljen. For hvis puljen er tom for penge, så frafalder projektforslaget.

Høje anlægspriser presser

Fjernvarmepuljen var allerede tom, da Fors udarbejdede sine projektforslag i foråret 2023, og Fors har derfor kun indsendt projektforslag for de områder, der kan klare sig uden puljen, da der ikke var nogen politisk udmelding om flere midler på vej.

Tiden til at indse, at udfordringerne for fjernvarmeudrulningen kalder på en national prioritering, er nu. 

Michael Brandt
Adm. direktør, Fors

Der ligger 36 gasbyer i Fors' forsyningsområde, som dækker Holbæk, Roskilde og Lejre kommuner – de fleste af dem med under 500 indbyggere.

Med de nuværende høje anlægspriser er der kun fundet grundlag for positiv samfundsøkonomi i sammenligning med individuelle varmepumper for ni af byerne. Og disse ni projekter kan ovenikøbet alene realiseres, hvis minimum 70 procent af de potentielle kunder i hvert projekt tilslutter sig.

Det er et meget højt tal og i skrivende stund ved vi endnu ikke, om nogle af de ni projekter må skrinlægges som følge af for lav tilslutning. Det er i sig selv paradoksalt i lyset af det politiske ønske om udfasning af gas ved hjælp af fjernvarmeudrulning. Og det hjælper fjernvarmepuljen ikke på.

Den altoverskyggende udfordring for fjernvarmeselskaberne i forhold til at konvertere fra gas til fjernvarme er de høje anlægspriser på fjernvarmerør og entreprenørarbejde. De høje priser er markedskræfternes direkte svar på den politisk skabte efterspørgsel og det efterfølgende boom i projektforslag.

Læs også

Det har kort sagt aldrig været dyrere at etablere fjernvarme, end det er netop nu, og der mangler i den grad arbejdskraft. En fuld fjernvarmepulje vil faktisk kun bidrage til efterspørgslen, da der dermed er endnu flere projekter, der skal gennemføres samtidigt. Så bliver priserne givetvis endnu højere.

En anden stor udfordring er, at der i øjeblikket er en forholdsvis lav gaspris, hvilket giver gaskunderne manglende incitament til at konvertere til fjernvarme.

Der er ingen tilslutningspligt til fjernvarme, så vi skal som varmeselskab sælge fjernvarme i konkurrence med naturgas og individuelle varmepumper – men med færre rettigheder i forhold til at give prisgaranti og med større usikkerhed i forhold til beregningsgrundlag, da hver enkelt fjernvarmekunde til enhver tid kan trække sig ud af ordningen igen.

Behov for fleksibilitet

Det er den virkelighed, vi og andre varmeselskaber opererer i. Varmeselskaberne reguleres nemlig som monopolvirksomhed i forhold til pligter men uden de nødvendige og tilsvarende rettigheder, som fuldt konkurrenceudsatte virksomheder – eksempelvis varmepumpeindustrien – har.

Der er brug for, at der fra lovgivernes side udmeldes en helt klar stopdato for naturgas, så gaskunderne ikke stikkes blår i øjnene, når vi alle ved, at gas skal udfases.

Michael Brandt
Adm. direktør, Fors

Monopolreguleringen gør det svært for varmeselskaberne at sikre en konkurrencedygtig pris på et konkurrenceudsat marked. Derfor er der brug for fleksibilitet i varmeselskabernes mulighed for at skabe attraktive og konkurrencedygtige løsninger – eksempelvis mulighed for at afskrive anlæg over længere tid end de nuværende 30 år og mulighed for, at hvile-i-sig-selv-princippet strækkes over en længere periode.

Det ville også hjælpe gevaldigt med en genindførelse af tilslutningspligten, da varmekunderne dermed ville være sikret et bæredygtigt beregningsgrundlag.

Endelig er der brug for at annullere prisloftet på overskudsvarme, som er essentielt for at opfylde regeringens klimamålsætninger og opnå et energieffektivt samfund – og som i forvejen er konkurrenceudsat på lige fod med al anden varmeproduktion, hvilket gør et prisloft unødvendigt.

At varme fra spildevand nu er undtaget prisloftet, er en virkelig god nyhed for branchen og for os, men prisloftet modarbejder generelt udnyttelsen af overskudsvarme.

Det bør kort sagt stå klart for enhver, at en genopfyldning af fjernvarmepuljen ikke er løsningen alene. Der skal derimod skabes incitamenter for at konvertere fra gas til fjernvarme, så tilslutningen bliver højere, og flere projekter dermed bliver bæredygtige i sig selv.

Der er brug for, at der fra lovgivernes side udmeldes en helt klar stopdato for naturgas, så gaskunderne ikke stikkes blår i øjnene, når vi alle ved, at gas skal udfases.

Jeg hilser en opfyldning af fjernvarmepuljen velkommen. Men tiden til at indse, at udfordringerne for fjernvarmeudrulningen kalder på en national prioritering, er nu. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Brandt

Adm. direktør, Fors
Linjeofficer (Hærens Officersskole 2000), MBA (Hærens Officersskole 2004), Cand.scient.pol. (SDU 2009), CBS Bestyrelsesuddannelsen (CBS 2022)

0:000:00