Debat

Intelligent Energi: Kommuner bør oplyse om individuelle varmepumper som et alternativ til gasfyret

Over 300.000 danske hjem er stadig opvarmet med gasfyr. Beslutningen om udfasning ligger hos borgeren, men ansvaret for borgeroplysning ligger hos branche og myndigheder, der sammen skal facilitere, at borgerne kan træffe en oplyst beslutning, skriver Helle Juhler Verdoner.

Ifølge Klimarådet bør over 150.000 af landets tilbageværende 310.000 huse med naturgasfyr tilskyndes til at vælge individuelle varmepumper og dermed den grønne strøm. Med rettidig omhu fra alle parter kan branchen omstille dem til varmepumper på 5-6 år, skriver Helle Juhler Verdoner.
Ifølge Klimarådet bør over 150.000 af landets tilbageværende 310.000 huse med naturgasfyr tilskyndes til at vælge individuelle varmepumper og dermed den grønne strøm. Med rettidig omhu fra alle parter kan branchen omstille dem til varmepumper på 5-6 år, skriver Helle Juhler Verdoner.Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Helle Juhler-Verdoner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fjernvarme er for mange naturgasfyrede husstande et grønt attraktiv alternativ og udmærker sig med potentialer for blandt andet energifleksibilitet og udnyttelse af overskudsvarmekilder.

Desværre har prisstigninger på materiale og energi ført til en række strandede fjernvarmeprojekter med usikre priser og tidshorisonter for fjernvarmens udrulning.

Borgerne ser selvfølgelig ikke dette som særlig attraktivt og vender sig som en konsekvens deraf mod den billige og velkendte naturgas, hvis kommunen undlader at omtale individuelle varmepumper som et værdigt grønt alternativ.

I Intelligent Energi mener vi, at fjernvarme og individuelle varmepumper begge er nødvendige elementer i en grøn og effektiv omstilling af varmeforsyningen. 

Og derfor bør de danske borgere, der står med den endelige beslutning om deres opvarmning, have klar besked om muligheden for begge varmeløsninger.

Læs også

Fakta faciliterer omstillingen

Vi ser eksempler i flere kommuner, hvor der enten mangler fakta eller bruges forkerte data i forhold til borgeroplysning om grønne varmeløsninger, der særligt går ud over fremstillingen af den individuelle varmepumpe.

I Intelligent Energi mener vi, at borgerne skal have klar besked om muligheden for både fjernvarme og en individuel varmepumpe. 

Helle Juhler Verdoner
Branchechef, Intelligent Energi

Det fører til forkerte prioriteringer i forhold til samfundsøkonomi, når kommuner skal planlægge for de cirka 310.000 danske husstande, der varmes op med naturgaskedler.

Og resultatet heraf bliver sorte privatøkonomiske beslutninger, når borgere skal vælge mellem reinvestering i gasfyr og en grøn varmeløsning.

I Intelligent Energi mener vi derfor, at borgerne skal have klar besked om muligheden for både fjernvarme og en individuel varmepumpe. 

Målet om udfasning af naturgaskedler og oliefyr i private hjem er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Kommunerne er derfor blevet bedt om at lave varmeplanlægning og har siden 2020 undersøgt potentialerne for udfasning.

Indsatsen har ført til udfasning af naturgasfyr i nogle områder, men ligeledes ser man en række uafklarede fjernvarmeprojekter med manglende tilslutning og områder med ’fjernvarmepotentiale’ – uden specifikt prisskilt eller årstal.

Læs også

Et grønt skridt baglæns

Ovennævnte vækker bekymring, da det medvirker til at fastholde borgerne i en fossil venteposition i håbet om, at fjernvarmen – måske – udrulles. I kommunernes varmeplaner ses eksempler på forventet udrulning så sent som i 2038 – om 15 år.

Vi befinder os i en klimakrise. Vi skal af med de fossile brændsler nu og ikke om mere end ti år.

Det er et grønt skridt baglæns ikke også at informere om muligheden for en individuel varmepumpe.

Helle Juhler Verdoner
Branchechef, Intelligent Energi

Derfor er det helt afgørende at sætte alle grønne alternativer i spil for at gennemføre den omfattende grønne omstilling, der er og bør være målet.

Og vi når det ikke, medmindre både fjernvarme og individuelle varmepumper formidles til borgerne.

Her kan særligt Energistyrelsen (Sparenergi.dk) og kommunerne hjælpe borgerne på vej med oplysning og fakta om begge løsninger – både hvad angår pris, udrulningstid og klima-/miljøforhold.

Én oplagt opgave er oplysning om Varmepumpepuljens tilskudsmuligheder, som hele 45 procent af danske husejere ikke kender til.

Ifølge Klimarådet bør over 150.000 af landets tilbageværende 310.000 huse med naturgasfyr tilskyndes til at vælge individuelle varmepumper og dermed den grønne strøm. Med rettidig omhu fra alle parter kan branchen omstille dem til varmepumper på 5-6 år.

Vi oplever lige nu, at flere kommuner satser på fjernvarme selv i områder, hvor den ikke kan konkurrere på pris med de gasfyr, vi alle ønsker at udfase.

Det er et grønt skridt baglæns ikke også at informere om muligheden for en individuel varmepumpe. Det understreges af det stigende antal husejere, der vælger at reinvestere i gasfyr.

Læs også

Beslutningen ligger hos borgeren

Intelligent Energi opfordrer derfor kommunerne til at oplyse om den individuelle varmepumper som et alternativ til gasfyret, der er både grønnere og billigere. 

For det haster! Da Folketinget besluttede, at gassen skal ud af boligopvarmningen, var der 380.000 husstande på naturgas. Nu er der ca. 310.000 tilbage – og enorm usikkerhed for mange familier, som sidste år var ivrige for at skifte fra Putins gas, men ikke kunne få hverken fjernvarme eller varmepumper.

Borgeroplysningen ligger hos branche og myndigheder, der skal facilitere muligheden for at træffe en faktabaseret og oplyst beslutning.

Helle Juhler Verdoner
Branchechef, Intelligent Energi

Siden er gaspriserne dalet til cirka 12 kroner per kubikmeter, men de er fortsat dobbelt så høje som før energikrisen. Alligevel svinder tilslutningen i flere fjernvarmeprojekter. Mange borgere ser tiden an. Økonomien er selvsagt afgørende.

Som sagt er en af konsekvenserne af lave gaspriser og manglende information, at nogle boligejere investerer i nye gasfyr. Dette bekræftes af, at producenter og installatører af varmepumper har oplevet et styrtdyk i salget: Fra godt 40.000 i 2022 til godt 20.000 i 2023. 

Det er rigtig skidt for den grønne omstilling og Danmarks klimamål for 2030. Gasfyr udleder 3,7 ton CO2 per år mod 0,7 ton CO2 per år for en varmepumpe. Også derfor skal vi have udbredt budskabet om, at både fjernvarme og varmepumper er klimavenlige, grønne alternativer til naturgas.

Beslutningen om valg af opvarmningsform ligger hos borgeren. Og borgeroplysningen ligger hos branche og myndigheder, der skal facilitere muligheden for at træffe en faktabaseret og oplyst beslutning. En fair fremstilling af fjernvarme og individuelle varmepumper er nødvendig. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Juhler-Verdoner

Chef, DI Ejendom
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), MBA (Henley 2007)

0:000:00