Debat

Panasonic: Manglende viden sætter prop i danskernes varmepumpekøb og den grønne omstilling

Skal vi for alvor rykke på klimadagsorden, kræver det, at regeringen og kommunerne er tydelige med, hvilke varmeløsninger boligejerne kan vælge. For lige nu gør usikkerhed og mangel på indsigt, at en lavthængende klimafrugt ikke bliver høstet, skriver Henriette Brune. 

<div>En ny undersøgelse viser, at hele 45 procent af husejerne slet ikke kender til varmepumpepuljen.&nbsp;Det er virkelig ærgerligt. Særligt for de danskere, der gerne vil gå den grønne vej i forhold til individuel varme, men er blevet holdt hen, skriver Henriette Brune.&nbsp;</div><br>
En ny undersøgelse viser, at hele 45 procent af husejerne slet ikke kender til varmepumpepuljen. Det er virkelig ærgerligt. Særligt for de danskere, der gerne vil gå den grønne vej i forhold til individuel varme, men er blevet holdt hen, skriver Henriette Brune. 

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Midt i september åbnede regeringens længe ventede tilskudspulje til varmepumper. Status for ansøgninger til puljemidlerne er dog ikke imponerende: Sølle 8.700 ansøgninger er tikket ind indtil nu.

Selv om 2023 ikke er slut endnu, står det i skarp kontrast til sidste år, hvor der samlet set kom 18.800 ansøgninger ind. Det viser tal fra Energistyrelsen.

Det er både trist og bekymrende, men jeg forstår det godt. For puljen er blevet skubbet af to omgange og er desværre ikke længere top of mind hos boligejerne. Den lange ventetid har simpelthen sat en stopper for deres købsproces.

Det gør ikke ligefrem sagen bedre, at danskerne mangler information og kendskab til tilskudsmidlerne. En ny undersøgelse fra Kantar Public for Gjensidige og NRGi viser, at hele 45 procent af husejerne slet ikke kender til varmepumpepuljen. 

Og det er til trods for, at hver femte overvejer at skifte til en varmepumpe – hvis de vel at mærke kan få offentligt tilskud.

Det er virkelig ærgerligt. Særligt for de danskere, der gerne vil gå den grønne vej i forhold til individuel varme, men er blevet holdt hen.

Læs også

Tallenes tydelige sprog 

Når vi nu har produktløsningerne klar og tilmed VE uddannede-installatører, der er parate til at installere den rette løsning for boligejerne, kan det virkelig undre mig, at vi ikke ser den samme efterspørgsel som tidligere.

Lige nu gør stor usikkerhed og tvivl, at en lavthængende klimafrugt ikke bliver høstet.

Henriette Brune
Landechef, Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark

For ja, tallene taler deres tydelige sprog: Salget af vandbårne varmepumper er det sidste år halveret.

I tredje kvartal i år blev der solgt 4.790 vandbårne varmepumper, hvilket svarer til et fald på hele 51 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Energistyrelsen.

Er det manglende viden og oplysning fra kommunerne til boligejerne om, hvilke varmeløsninger der er tilgængelige i deres område? Eller sidder tusindvis af boligejere lige nu og venter på, hvad der sker med udrulningen af fjernvarmen i deres område?

Alt imens får omstillingen fra olie og gas lov til at stå stille.

Som medproducent af individuelle varmeløsninger klapper jeg selvfølgelig i hænderne over de muligheder og klimagevinster, som for eksempel varmepumper tilbyder. Det indrømmer jeg blankt.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at vi virkelig har brug for at trykke play på den grønne omstilling her og nu, når det gælder individuelle varmeløsninger. For vi er allerede alvorligt bagud med klimamålene.

Læs også

Hvad venter vi på?

Her er varmepumpen et glimrende eksempel på en lavthængende frugt med stor gevinst for både klimaet og den enkelte boligejers pengepung.

Det tager ikke mere end et par dage at installere den, og den er langt mere energieffektiv end fossile brændsler i koldt vejr.

Et dugfriskt studie fra Oxford University viser, at varmepumper er mellem dobbelt- og tre gange så energieffektive som varmesystemer på gas og olie ved temperaturer under frysepunktet.

Vi har ovenikøbet en hær af VVS’ere og installatører, som er klar til at rykke ud og levere dag-til-dag.

Henriette Brune
Landechef, Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark

Og med en fyringssæson rundt om hjørnet, er det et argument i sig selv, uanset om og brændselspriser gentager sidste års himmelflugt eller ej.   

Energistyrelsen er klar med pengene, og produkterne er allerede på hylderne. Vi har ovenikøbet en hær af VVS’ere og installatører, som er klar til at rykke ud og levere dag-til-dag.

Så hvad er det, vi mangler for, at danske boligejere atter får øjnene op for mere klimavenlige varmeløsninger og genvinder sidste års ønske om en hurtig omstilling?

Mit bud er indsigt, og mit håb er derfor, at regeringen og kommunalpolitikerne afsætter flere ressourcer til at klæde danskerne ordentligt på, så de kan træffe mere nuancerede beslutninger om deres fremtidige grønne varmeløsninger.

Både dem, der træder i kraft her og nu, og dem, der potentielt først giver grønne gevinster længere ude i horisonten.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00