Grøn Gas: Synergien mellem el og gas skal redde forsyningssikkerheden

Af Susanne Juhl
Administrerende direktør i HMN Naturgas I/S, på vegne af interessefællesskabet Grøn Gas Danmark

Sommerens tørre og stille vejr har mindet os om mindst tre ting.

For det første, at det er sårbart at satse ensidigt på bestemte energikilder. For det andet, at et energisystem alene baseret på vejrafhængige kilder er sårbart. For det tredje, at vores elektriske afhængighed af udlandet er stor, og at udlandet er i gang med samme omstilling til vind- og solbaseret elproduktion som os med samme udfordringer til følge.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved alle tre ting.

Vi er i gang med en elektrificering af samfundet, som også tager fart i vores nabolande. El bliver central i såvel transportsektoren som i varmeforsyningen. Og det er der masser af fornuft i, men også mange udfordringer, når det kommer til forsyningssikkerheden.

Alternativ elproduktion
Det nordvesteuropæiske elsystem undergår frem mod 2030 og 2050 en omstilling, der dels er karakteriseret ved udrulningen af vindmøller og solceller kombineret med en reduktion af elproduktion fra termiske kraftværker baseret på blandt andet kul og gas, dels ved en øget integration af elsystemet gennem sammenkobling af elnet, der muliggør øget elhandel på tværs af lande.

Vi anbefaler på det kraftigste, at man rundtomkring i landet bevarer de eksisterende decentrale gasanlæg, og at man politisk understøtter dette ved afgiftsmæssigt i højere grad at ligestille gassen med biomassen.

Susanne Juhl
På vegne af Grøn Gas Danmark

Det er alt sammen positivt set med klimabriller, og et sammenhængende elsystem på tværs af landegrænser er med til at øge forsyningssikkerheden. Men behovet for udveksling af el mellem Danmark og landene omkring os stiger markant i fremtiden. Udbygningen med sol og vind vil fortsætte. Og antallet af tidspunkter, hvor hele Danmarks elforbrug kan dækkes med sol og vind, vil blive øget. En øget udbygning med vind og sol vil dog ikke på samme måde øge elproduktionen på vindstille og overskyede dage.

Vi og landene omkring os risikerer at få behov for en alternativ elproduktion på samme tidspunkter. Det kalder på, at vi selv i Danmark har hurtigregulerende indenlandsk kapacitet til rådighed, når hullerne opstår.

Reservekapacitet
Danmark kommer ifølge en analyse fra Ea Energianalyse sandsynligvis til at mangle en eleffekt på 1.500 MW i 2030 og mere i 2050.

Her kommer energimikset ind. På de decentrale kraftvarmeværker er der i dag, ifølge Dansk Gasteknisk Center, cirka 400 gasmotorer og et antal gasturbiner, som bidrager med hurtigregulerende, billig spids- og reservelast. Denne reserve kan ikke fås til lavere faste omkostninger end på disse eksisterende anlæg.

Gasanlæg er samtidig reservekapacitet for fjernvarmen. Det så vi for eksempel i den kolde marts måned i år, hvor de gasbaserede spidslastanlæg i stor stil sikrede temperaturen i fjernvarmeværkerne. Og det vil vi sandsynligvis se til vinter, når halmlagrene ikke slår til.

Ydermere er synergien mellem varmepumper og gasmotorer nærmest symbiotisk og understøtter elsystemet i begge retninger: Når der er overskud af el, kører varmepumpen og laver varme; når der er underskud, kører gasmotoren og producerer el og varme.

Samme kombination kan hentes i nye anlæg som i eksempelvis Ringkøbing, Tønder og Bording, hvor man har valgt at installere varmepumper, der kan drives af både gas og el som grønne, langtidsholdbare løsninger med lavere forbrugerpriser til følge.

Vi anbefaler på det kraftigste, at man rundtomkring i landet bevarer de eksisterende decentrale gasanlæg, og at man politisk understøtter dette ved afgiftsmæssigt i højere grad at ligestille gassen med biomassen, så også de økonomiske incitamenter til at bevare en nødvendig kapacitet er til stede.