Enhedslisten efter tørken: Vi befinder os på en blind vej i den grønne omstilling

Af Søren Egge Rasmussen (EL)
Klima- og energiordfører
 
I år var tørken markant i dele af verden, men sidste år var for vådt. Herhjemme medfører tørken, at der kan blive halmmangel både til anvendelse i landbruget og til varmeværker. Alene det gør, at der er god grund til at revurdere varmeværkernes energiforsyning, og meget sker allerede.

Danmark skal blive mere selvforsynende
Over 100 varmeværker har delvis forsyning med nye solfangere, hvilket er en god løsning de steder, hvor jordpriserne er lave. Man skal derfor ikke have dårlig samvittighed, når der inddrages landbrugsjord til opsætning af solfangere eller solceller, fordi det udnytter solens energi langt bedre end en hvilken som helst afgrøde.

I Danmark har de manglende CO2-afgifter på træpiller og flis medført, at importeret træ fylder alt for meget i varmeforsyningen. Det er hverken CO2-neutralt eller en løsning, som kan kopieres af andre lande. Men en blind vej i den bæredygtige omstilling. Vi skal i stedet frem til at have en højere grad af selvforsyning af vedvarende energi både til varmen og elforsyningen.

Mindre landbrugsjord kan mindske CO2-udslip
Enhedslistens holdning er, at landbrugsarealet og særligt den animalske produktion skal reduceres og give plads til langt mere natur, herunder at skovarealet øges fra 13 til 25 procent af Danmarks areal. Vi skal hurtigst muligt frem til at have et nul-emissionssamfund.

Det er en kæmpe opgave, hvor det både bliver nødvendigt, at mere CO2 lagres i jorden og i træerne i skovene. Det vil med tiden medføre, at mere træflis kan komme fra danske skove. Det betyder også, at energiforbruget i bygninger til varme, køling og elforbrug skal nærme sig nul.

Klimarådet har tidligere foreslået, at der skal etableres 230.000 hektar energiskov for at reducere CO2-belastningen fra landbruget. Forslaget fra Klimarådet er, som mange andre anbefalinger fra rådet, ikke blevet grundigt behandlet.

Et gennembrud for geotermien er en åbning for at komme frem til selvforsyning af CO2-neutral fjernvarme i mange hundrede år.

Søren Egge Rasmussen (EL)
Klima- og energiordfører

Et så stort areal med energipil bør planlægges godt i forhold til hensyn til vådområder og landskabelige interesser – en oplagt opgave for kommunerne at tage stilling til i deres kommuneplaner. I øjeblikket bruger landbruget 1 million hektar til svinefoder. Løsningen er at reducere svineproduktionen og give plads til flere energiafgrøder, skovrejsning og mere natur. 

Flere geotermiske projekter skal i gang
På sigt opnår vi den bedste og mest klimasikre fjernvarme ved at udbrede anvendelse af geotermi i fjernvarmen i de områder, hvor vi har varmt vand i undergrunden.

Energiaftalen reducerer elafgifter, og det er forhåbentlig tilstrækkeligt til at sikre, at flere store geotermi-projekter kommer i gang. Hvis det ikke er tilfældet, bliver det analyseret, og der skal handles.

Der ligger ansøgninger for geotermi-boringer i både Aalborg og Aarhus. Et gennembrud for geotermien er en åbning for at komme frem til selvforsyning af CO2-neutral fjernvarme i mange hundrede år. Importerede træpiller har derimod udsigt til at blive et kort fejlskridt i den danske energipolitik, men det kræver, at forsyningsselskaberne i de større byer træffer de rigtige beslutninger.