Dansk Fjernvarme: Forældet lovgivning spænder ben for forsyningssikkerheden

Af Kim Behnke
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Et par dage med regnvejr, blæst og efterårsstemning er nok til, at vi glemmer, hvor meget varme, sol og tørke vi har haft i dette års sommer.

Der er dog vigtig læring af sommeren, som vi skal tage med os.

Alt for ofte møder fjernvarmesektoren påstanden om, at der er sket overinvesteringer i alt for stor produktionskapacitet. Men det er ikke tilfældet. Fjernvarme skal både være konkurrencedygtig og sikker.

Varmen udfordrede halmleverancerne
Hvis et værk kun satser på et enkelt brændsel, er der risiko for, at forsyningen kan svigte. Det vil give højere priser for kunderne.  

Halm er et godt lokalt brændsel med en god CO2-profil, da det er en lokal årsafgrøde. Vi har dog oplevet flere somre, hvor regnen har ødelagt halmen på markerne, og nu har vi også oplevet en tør sommer, hvor halmleverancerne er udfordret.

Mange uger uden blæst og svigtende muligheder for grøn el-import fra nabolande har medført kraftige stigninger i elprisen og lange perioder med tysk kul i stikkontakten.

Kim Behnke
Direktør, Dansk Fjernvarme

Hvor stor betydning det får for leverancen af halm, er endnu uvist, men sommeren har tydeliggjort, hvordan fjernvarmeselskaberne klogelig har sikret sig selv og deres forbrugere fra stigende priser ved at have supplerende produktion til rådighed.

Den grønne omstilling betyder, at vi ikke længere bør anvende ”nemme” brændsler som kul, olie og naturgas.

Høje priser og brun strøm
Sommeren har også vist, at vi ikke alene kan satse på el fra vindkraft og udlandsforbindelser. Mange uger uden blæst og svigtende muligheder for grøn el-import fra nabolande har medført kraftige stigninger i elprisen og lange perioder med tysk kul i stikkontakten.

At fastholde den høje forsyningssikkerhed for el-systemet kræver derfor, at der fortsat er adgang til termiske værker i Danmark, som med minutters varsel kan træde til og sikre, at der er elforsyning.

Dansk Fjernvarmes medlemmer vil også gerne i fremtiden holde hånden under elforsyningssikkerheden og levere stadig grønnere el, når der er behov for det. Det kræver imidlertid, at de bliver sikret en fair betaling, der står mål med de udgifter, de reelt har til elproduktion.

Den fortsatte politiske prioritet med ændrede rammevilkår som bortfald af grundbeløb, ændring af 15 øre/kWh for biomasseværker, ændrede afregningsvilkår for biogasanlæg samt en generel politisk holdning til, at el og varmeproduktion skal konkurrenceudsættes og effektiviseres på den korte bane, vil medføre flere lukkede produktionsenheder på den lange bane.

Kraftvarmekrav er ikke løsningen
Sommeren har også understreget, at vi har brug for fleksibilitet på kraftvarmeværkerne frem for rigide bindinger til tvungen samproduktion.

Om sommeren er der ikke brug for varmen, og elforsyningssikkerheden skal sikres gennem andre mekanismer. Om vinteren er der brug for varmen, men der kan være timer uden behov for el.

En forældet lovgivning med kraftvarmekrav spænder ben for den indlysende fleksibilitet og kan i mange situationer spænde ben for forsyningssikkerheden i begge sektorer. Det gælder i særlig grad værnet mod, at fjernvarmekunder betaler for elproduktion.

Sommeren er nok på vej til at forsvinde ind i det gyldne efterår med løvfald. Læringen for energisystemerne må dog ikke tabes på jorden.