Grønne aktører: Markedet for oprindelsesgarantier skal fixes

Af Rasmus Lildholdt Kjær og Claus Ekman og Søren Dyck-Madsen og Tarjei Haaland og Lasse Jesper Pedersen
Hhv. adm. direktør, Better Energy, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, seniorkonsulent, Concito, klima- og energirådgiver, Greenpeace, klima- og energipolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

For mere end ti år siden påpegde EU-Kommissionen, at et velfungerende marked for oprindelsesgarantier kunne ”bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende energikilder på den mest omkostningseffektive måde”.  

Af Rasmus Lildholdt Kjær og Claus Ekman og Søren Dyck-Madsen og Tarjei Haaland og Lasse Jesper Pedersen

Vi står på tærsklen til en ny tid. De første danske solcelleparker, som er opført på markedsvilkår uden statsstøtte, er blevet anlagt, og de første vindmølleparker, der opføres uden statsstøtte, vil også blive rejst inden for en overskuelig horisont.

Efter årtier, hvor den grønne omstilling er blevet drevet af statstilskud, kan man øjne en fremtid, hvor en større del af den grønne omstilling bliver drevet af efterspørgslen fra private virksomheder og forbrugere.

Virksomheder efterspørger oprindelsesgarantier
Efterspørgslen efter grøn strøm har allerede bevist sit værd. De solcelleparker, der er etableret uden statstilskud, er netop blevet etableret, fordi private virksomheder har truffet et aktiv valg om, at deres elforbrug skal dækkes af ny vedvarende energi.

Disse virksomheder har efterspurgt oprindelsesgarantier (et certifikat, der garanterer den grønne strømproduktions oprindelse, red.) fra ny vedvarende energiproduktion og ikke blot oprindelsesgarantier fra allerede eksisterende vedvarende energiproduktion, der under alle omstændigheder havde modtaget statsstøtte.

De statsstøttefrie solcelleanlæg, der er etableret i dag, er dog undtagelsen, og årsagen til at vi ikke ser flere statsstøttefrie sol- og vindmølleparker end det er tilfældet, skal findes i den kendsgerning, at en oprindelsesgaranti ikke bare er en oprindelsesgaranti.

Udstedelsen af oprindelsesgarantier har en reel klimaeffekt, når de kommer fra nye VE-anlæg, som er opført uden støtte. Andre oprindelsesgarantier kommer fra eksisterende VE-anlæg, som er opført med statsstøtte.

I Danmark har vi desværre den uhensigtsmæssige praksis, at oprindelsesgarantierne for statsstøttede VE-produktion ikke tilfalder danskerne, som jo ellers har betalt for VE-produktion via statsbudgettet. I stedet tilfalder oprindelsesgarantierne producenten, som sælger dem videre til elhandlere, der igen videresælger dem – oftest til udlandet.

Denne praksis har skabt et marked, der reelt er sat ud af kraft, og efterlader velmenende forbrugere og virksomheder med det fejlagtige indtryk, at deres efterspørgsel er med til at drive den grønne omstilling.

Efterspørgslen efter oprindelsesgarantier bidrager selvsagt kun til den grønne omstilling, hvis den driver egentlige nye VE-investeringer, som ellers ikke havde fundet sted.

Greenwashing er et reelt problem
I dag er situationen den, at statsstøttede oprindelsesgarantier oversvømmer markedet, og presser priserne kunstigt ned. Dansk Energi har tidligere advaret mod det ”truende priskollaps på VE-certifikatmarked”, og årsagen er velkendt. Problemet udspringer af udstedelsen og videresalget af oprindelsesgarantier fra statsstøttet elproduktion.

Det er dog ikke alle lande, der tillader dette. I Tyskland kan man for eksempel ikke få udstedt en oprindelsesgaranti, hvis elproduktionen samtidig modtager statsstøtte. Her bliver den tyske stat krediteret for den statsstøttede VE-produktion.

Derfor kan tyske elhandlere heller ikke videresælge CO2-effekten fra den tyske stats bidrag til grøn elproduktion. Det kan man til gengæld i Danmark. Det har den paradoksale konsekvens, at Danmark – på papiret – udleder mere CO2 per kWh end Tyskland.

Forklaringen er, at CO2-gevisten fra dansk statsstøttede elproduktion fra biomasse og vindmøller videresælges til andre lande. Så selvom Tyskland er et kul-land, og Danmark i et vist omfang er et vindmølleland, så betyder handlen med danske statsstøttede oprindelsesgarantier, at Tyskland på bundlinjen er et grønnere land end Danmark. I hvert fald i de officielle opgørelser, hvor der tages højde for handlen med oprindelsesgarantier.

Løsningen findes i det kommende VE-direktiv
Inden næste sommer skal Folketinget implementere det nye VE-direktiv, som netop lægger op til en modernisering af reglerne på området. ”Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte,” fastslår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat til Folketinget. Vores klare anbefaling er, at Danmark bør følge EU-Kommissionens og direktivets anbefaling. Og jo før desto bedre.

Heldigvis er løsningen lige så klar som udfordringen: Staten (og skatteborgerne) skal krediteres for de statsstøttede oprindelsesgarantier – til gavn for en hurtigere og mere markedsdrevent VE-udbygning samt et mere retvisende dansk klimaregnskab.

For mere end ti år siden påpegde EU-Kommissionen, at et velfungerende marked for oprindelsesgarantier kunne ”bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende energikilder på den mest omkostningseffektive måde”.

Den pointe er lige så relevant i dag som dengang. Det er på tide, at vi realiserer potentialet og accelerer den grønne omstilling. Markedet for oprindelsesgarantier skal fixes.