Wind Denmark til klimaaktører: Problemerne med oprindelsesgarantier er ikke så veldokumenterede, som I prøver at gøre dem til

Desværre kan det endnu engang konstateres, at mit udsagn er taget ud af kontekst.

Lighedstegn mellem oprindelsesgarantier og klimaopgørelser
Modsvaret begynder fejlagtigt med at skabe en direkte forbindelse mellem, at oprindelsesgarantier som en varedeklaration er ensbetydende med, at de ikke skal spille en fremmende rolle i VE-udbygningen. Dette er dog taget helt ud af kontekst.

I de oprindelige kritiske indlæg i Altinget og Politiken sættes der et stort lighedstegn mellem oprindelsesgarantier og Danmarks klimaopgørelser. Det er det, jeg går i rette med, da det er et uomtvisteligt faktum, at oprindelsesgarantier er en varedeklaration og ingen indflydelse har på Danmarks officielle opgørelser for VE-andele og CO2-udledninger.

Modsvaret fra gruppen henviser ligeledes til både et notat fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, en fælleserklæring fra blandt andet WindEurope og en rapport fra EU-Kommissionen. De skulle efter sigende alle konkludere, at man bør begrænse handlen med statsstøttede oprindelsesgarantier.

Sprunget første side over
I forhold til de to førstnævnte kan det dog konstateres, at gruppen bag modsvaret har glemt at kigge på datoen for udgivelserne, da notatet fra ministeriet er en redegørelse af et tidligere udkast til direktivtekst og altså ikke det endelige VE-direktiv, hvor oprindelsesgarantier som sagt godt kan udstedes til VE-anlæg, der får støtte.

For fælleserklæringens vedkommende er WindEurope blevet klogere med tiden og har lavet en ny fælleserklæring, hvor man advarer mod statsinterventioner, da markedet nok selv skal drive udviklingen af bronze-, sølv-, guld- og platinløsninger.

Henleder man opmærksomheden på rapporten fra EU-Kommissionen, må gruppen have sprunget de første sider over, da de har overset, at der på side tre udtrykkeligt står, at rapporten udelukkende er et udtryk for forfatternes synspunkter og altså ikke EU-Kommissionens.

Underbygges af officielle statistiker
Argumentationsrækken følges herefter op med, at man bør gøre som Tyskland og forbyde statsstøttet oprindelsesgarantier, da man ellers ikke vil komme langt i den grønne omstilling.

Problemet er dog, at man i modsvaret desværre igen skøjter hen over min pointe, at da danske virksomheder fortsat vil kunne importere et tilsvarende antal udenlandske, vil problemet ikke blive løst.

Dette underbygges også af de officielle statistikker, der placerer Tyskland som en af de største importører af udenlandske oprindelsesgarantier i EU.

Mangler fagligt valør
Afslutningsvis fremhæves det af gruppen, at mit udsagn, om at ”det derfor ikke entydigt kan siges, at oprindelsesgarantier ikke spiller en rolle i at drive VE-investeringer”, mangler fagligt valør. Udsagnet er bakket op af to henvisninger.

Desværre kan det endnu engang konstateres, at mit udsagn er taget ud af kontekst. Dette skyldes, at den første henvisning kun forholder sig til oprindelsesgarantier for VE-anlæg, som ikke har været omfattet et udbud, mens mit oprindelige udsagn knytter sig til VE-anlæg, som kommer i udbud.

Denne misforståelse er sikkert også grunden til, at gruppen bag modsvaret også har overset, at deres anden henvisning rent faktisk ser udstedelse af oprindelsesgarantier fra udbudte VE-anlæg som ganske forenelige.

Det er dog fortrøstende, at udkastet til lovimplementering netop har blik for væsentlige nuancer, såsom at fratagelse af oprindelsesgarantier fra eksisterende VE-anlæg vil være en statslig ophævelse af en kommerciel aftale, at der er tale om en europæisk handlet vare, og at budprisen for udbudte VE-anlæg sænkes.

Derved har man overordnet formået at balancere de forskellige hensyn på en fornuftig måde.