Professor: Affaldssortering kræver incitamenter

Af Marianne Thomsen
Professor ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, og medlem af styregruppen for det forskningsstrategiske Center for Cirkulær Bioøkonomi

Selvfølgelig er det realistisk, at danskerne kildesorterer deres affaldsressourcer og på den måde gør en udfordring til en stærk mulighed. Vi har ikke råd til at spørge os selv, om det nu kan betale sig. Det kan det.

Der er ganske enkelt ikke et alternativ til det, hvis vi vil undgå at smide guld på gaden gennem ressourcetab – og undgå de negative konsekvenser for økonomi, samfund og miljø. Selvfølgelig kan vi.

Vi må holde op med at se på os selv som forbrugere. Det er en gammeldags tanke, at værdikæden ender ved, at en forbruger køber et produkt, og bare smider det ud. I det moderne samfund er vi primærleverandører af en råvare, der vil præge fremtidens økonomi på flere niveauer.

Mit postulat vil være, at affald ikke er et dækkende ord mere, for vi ved gennem en række forskningsprojekter, at det kan opfattes som en ressource, der kan udnyttes til nyttige formål til gavn for samfundet og som grundlag i mange spændende og lukrative nye forretningsmodeller for nye virksomheder.

Forskning i cirkulær økonomi, som den vi udfører på Aarhus Universitet, understøtter omstillingen mod nye forretningsmodeller og anvendelser af ressourcerne i affaldet. Det kan for eksempel ske ved, at man fokuserer på at ændre den måde, hvorpå bymiljøer kan etablere nye former for værdiskabelse i genanvendelse af biomasse.

Vi må holde op med at se på os selv som forbrugere. Det er en gammeldags tanke, at værdikæden ender ved, at en forbruger køber et produkt, og bare smider det ud.

Marianne Thomsen
Professor i Industriel Økologi, Institut for Miljøvidenskab

Kæmpe potentiale i at anvende affaldsressourcer som råmaterialer
Vi ser allerede udviklingstendenser imod en større grad af lokale værdikæder i form af direkte genbrug, tøjindsamling og byttemarkeder, omvendt logistik med tilbagelevering til producenten, en spirende forretning for lokale værksteder, forøget reparation af effekter og meget mere.

Det er en udvikling, hvor borgerne har genbrugsløsningerne tæt på, og hvor værdikæderne er transparente.

Helhedsorienterede løsninger skaber værdi og tillid til, at man gør en forskel, når man leverer sine affaldsressourcer tilbage til ressourcegenvindings- og produktionsvirksomheder, der arbejder inden for den cirkulære økonomi.

Der er ligger et kæmpemæssigt potentiale i at anvende affaldsressourcer som råmaterialer i en cirkulær økonomi uden affald.

Det begynder hos dig og mig og resten af befolkningen. Øget genanvendelse kræver at borgerne bliver stadigt bedre til at forberede deres affaldsressourcer og kildesortere det bedre. Derfor må der kommunikeres om hvorfor og hvordan, man skal sortere korrekt, og her er det vigtigt at betragte hele værdikæden fra husholdning til afsætning for alle fraktioner.

Kræver incitamenter at få danskerne til at sortere
Madaffald udgør cirka 40 procent af husholdningsaffald, og Danmark ligger på en andenplads, hvad angår mængden af affald produceret per borger. De nye bioposer til bioaffald, som i stigende grad introduceres, har en positiv effekt på renheden af det bioaffald, som indsamles, hvilket fjerner nogle af barriererne for denne fraktion i en fremtidig cirkulær bioøkonomi.

Nye teknologier er på vej, som udover at anvende bioaffald til produktion af biogas og gødning er i stand til at omdanne bioaffaldsressourcer fra husholdninger til enzymer, organiske syrer, bioplastik og biopesticider.

Det kræver incitamenter, men der er ingen tvivl om, at affaldssortering er økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt en kæmpemæssig gevinst og starten på udviklingen af smarte cirkulære ressourceforvaltningssystemer, der på sigt vil overflødiggøre begrebet affald.

Kort sagt drejer det sig ikke om at spørge, om danskerne har lyst til at sortere, men om at spørge, hvad der skal til, før at de gør det.