Debat

Debat: Pladsmangel er en barriere for sortering af bioaffald

DEBAT: De færreste har lyst til at have otte containere stående i indkørslen. Vi skal udvikle nemme løsninger, som ikke fylder for meget, hvis vi skal have danskerne til at sortere bioaffald, skriver Morten Bang Jensen, der har forsket i husholdningsaffald.

I København sorterer borgerne bioaffald i bioposer.
I København sorterer borgerne bioaffald i bioposer.Foto: /ritzau/Mads Nissen
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Bang Jensen
Konsulent, Teknologisk Institut

Kildesortering og kildeopdeling er den nemmeste måde at sikre sig rene affaldsfraktioner på, og disse fraktioner bliver efterfølgende lettere at behandle og omsætte til nye ressourcer og produkter. Samtidig undgår man at køre affaldet gennem meget komplekse og dyre sorteringsanlæg.

En måde at sikre de rene fraktioner på er gennem tværkommunale samarbejder mellem forsyningsselskaberne, hvorved forsyningsselskaberne kan lave ensartede sorteringsvejledninger og dermed skabe en sortering, der er ens for borgeren, upåagtet om han/hun flytter kommune eller ej.

Kontinuitet er en anden vigtig brik i sorteringspuslespillet. Det er vigtigt, at borgeren ikke får udskiftet sin sorteringsløsning hele tiden, men derimod har tid til at lære den at kende, så den bliver en del af hverdagen, og ikke mindst have en tillid til, at forsyningsselskabet har valgt en god løsning.

Fakta
Deltag i debatten!

Dermed ikke være sagt, at sorteringsløsninger, der viser sig ikke at virke, skal bevares.

Nemme løsninger får folk til at sortere affald
Affaldssortering er en dynamisk proces, ligesom resten af økosystemet. Hvad der virkede for 30 år siden, virker ikke nødvendigvis i dag. Der er et skifte på vej inden for affaldshåndtering, som har været i gang i en årrække, men som lige nu er ved at få meget vind i sejlene.

Oftest er problemet ikke at få plads til containerne i gården, men primært manglende plads hos den enkelte borger – særligt dem, som bor i en lejlighed.

Morten Bang
Konsulent

Generelt vil folk gerne sortere deres affald, hvis de får præsenteret en nem løsning, viser erfaringer fra Tyskland og Sverige, hvor sortering er meget udbredt.

Steder, hvor der ikke foregår nogen form for sortering, og hvor alt ender i en skraldespand, er det en udfordring at komme op med løsninger, hvor sortering gradvist bliver implementeret.

Det nytter ikke noget at give folk otte forskellige skraldespande fra dag til dag og forvente at få en optimal sortering. Dermed ikke være sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men affaldssortering skal implementeres gradvist.

Områder, der allerede er godt i gang med sortering, kan med fordel introducere flere muligheder der, hvor det giver mening. Mens områder, der endnu ikke er i gang med sortering, kan starte med enkelte fraktioner og/eller kildeopdelte fraktioner (to eller tre fraktioner blandet sammen, for eksempel glas, metal og plast). Derved undgår man at give beboere mange nye processer og vaner at forholde sig til. Det skal være nemt.

Affald fylder
Efterhånden er der kildesortering de fleste steder, men tyndt befolkede områder kan være svære at få med, da økonomien kan være vanskelig at få til at hænge sammen, og etageejendomme har i visse tilfælde ikke meget gårdplads til affaldscontainere.

Oftest er problemet dog ikke at få plads til containerne i gården, men primært manglende plads hos den enkelte borger – særligt dem, som bor i en lejlighed.

Affald fylder, og man skal være meget dedikeret, hvis man vil gå ud med én metaldåse og én plasticbøtte, hver gang man har tømt dem. Det fører til problemet med plads i lejlighederne.

Erfaringer fra Tyskland
Hvis man har afsat pladsen til affaldet, skal man sikre sig, at det er rent nok til, at det ikke afgiver lugtgener, hvilket primært gælder emballage fra madvarer.

Parcelhuse har i de fleste tilfælde plads til flere containere, men de færreste har lyst til at have otte stående i deres indkørsel.

Andre lande - for eksempel Tyskland har i flere Bundesamter kildesortering af mange affaldsfraktioner, og ved parcelhuse giver det ofte anledning til fire forskellige affaldscontainere samt en gul affaldssæk til blandede fraktioner.

Det kan naturligvis også lade sig gøre i Danmark, men mere praktiske løsninger med færre containere og flere tømninger vil i de fleste tilfælde være mere overkommeligt, viser erfaringer fra forsøg i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00