Forsyningsselskab: Lad os samarbejde med industrien om affalds-indsamling

Af Christian Udby
Direktør, Arwos, Aabenraa Kommunes forsyningsselskab
Forbrugerne sorterer affald som aldrig før. Plastik, pap og glas og meget andet bliver pillet ud af husholdningsaffald i hidtil uset omfang. Forbrugerne er blevet bedre til sortering: Stødt og roligt arbejder vi os mod ressourcestrategiens målsætning.
I udgangspunktet er der tale om en god historie. Men den kan blive bedre, så forbrugernes benarbejde foran skraldespanden skaber en større værdi.
I dag sorterer vi meget affald, som i sidste ende kasseres, fordi kvaliteten varierer eller kravene i markedet svinger.
Skriv til debat@altinget.dk
Plastik er utilregneligt
”De gode drenge i klassen” er metal, papir og pap. Affaldet er på tværs af genbrugspladser og selskaber meget ens, og dermed kan slutproduktet nemt aftages af industrien.
Den mere ”utilregnelige dreng” er plastik. Kvaliteten er svigende, indsamlingsordninger forskellige, og markedet for aftagningen usikkert. Meget plastik ender på trods af sortering med at blevet kasseret og brændt.
Jeg synes, at vi som branche bør indgå i strategiske samarbejder med både producenter og aftagere af de sekundære råvarer. Sådanne samarbejder skal sikre, at de varer, som produceres, kan genanvendes.
Christian Udby
Direktør, Arwos, Aabenraa Kommunes forsyningsselskab
Svaret på udfordringen lyder tit, at så må vi skrue op for ensretningen af indsamlingen. Min appel går derimod mod industrien.
Jeg synes, at vi som branche bør indgå i strategiske samarbejder med både producenter og aftagere af de sekundære råvarer. Sådanne samarbejder skal sikre, at de varer, som produceres, kan genanvendes.
Derudover at vi indsamler, hvad industrien har behov for. Det vil nemlig øge værdien ved sortering helt ud til forbrugeren.
Sagt med andre ord kan ensretning være ganske udmærket, hvis det gavner industrien. En snorlige ensretning må bare ikke kvæle selskaber, som finder løsninger ved at tænke ud af boksen.
Det kan nemlig være et springbræt til senere strategiske samarbejder. Her et eksempel fra min egen andedam.
Haveaffald kan blandes med slam
Ressourcestrategien tilskriver, at 25 procent at alt haveaffald skal benyttes til energiudnyttelse i 2018.
Det har vist sig at være urealistisk, fordi sten og grus i forbrugernes haveaffald går ud over kvaliteten.
I mellemtiden har Arwos lavet en aftale med en aftager, som blander haveaffaldet op med spildevandslam. I spildevandsslam er der nemlig stoffer, som er svært nedbrydelige, men ved at tilsætte haveaffald bliver stofferne nedbrudt.
Summen af slam og haveaffald kan herefter benyttes som gødning på landbrugsjord.
Resultatet er godt for miljøet - også selvom det ikke stiller os godt i jagten på ressourcestrategiens målsætning.
Men skal den fortsatte udvikling af branchen være lig med en større værdiskabelse, bør vi søge strategiske samarbejder med industrien. Her er min appel til både affaldsbranche og industrien givet videre.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
















