Bente Flindt SørensenTidligere direktør i Statsforvaltningen indtræder i foreningen mod affaldssortering hos borgerne

Forhenværende direktør for Statsforvaltningen Hovedstaden Bente Flindt Sørensen indtræder i styregruppen for folkebevægelsen 1spand.nu, som arbejder for at afskaffe affaldsortering hos borgerne.
Det oplyser folkebevægelsens bestyrelsesformand, Gunnar Kjems, i en pressemeddelse til Altinget.
"Hun har politisk sund fornuft, og hun kommer til at styrke vores indsats for, at politikerne sadler om. Vi vil arbejde hårdt for, at affaldshåndteringen bliver et centralt tema for vælgerne til kommunalvalget, sådan at politikerne ikke længere kan ignorere dem," siger Gunnar Kjems.
Foruden Bente Flindt Sørensen er tidligere justitsminister Søren Pind og tidligere direktør for Cepos, Martin Ågerup, ligeledes en del af folkebevægelsen 1spand.nu.
Folkebevægelsen 1spand.nu arbejder for en central, robotstyret affaldssortering – inspireret af løsninger i Holland og Norge – som ifølge Recycling Magazine årligt reducerer udledningen med op til 33.000 ton CO2-ækvivalenter.
Bente Flindt Sørensen er uddannet jurist og forhenværende direktør i Statsforvaltningen, stiftamtmand i København, vicedirektør i Ankestyrelsen og souschef i Socialministeriet.
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu






















