Aktivister og centerchef: København skal medregne CO2 fra anlægsprojekter i sin klimaplan

København er byggeriernes by. Metroen, Sydhavn, Nordhavn, skybrudstunneller og nu, ud af det blå Kongedyb, en Lynetteholm.

Når der byudvikles og bygges infrastruktur i København, bruges der enorme mængder af stål og beton, som udleder CO2, når det produceres. Problemet er, at disse udledninger ikke medregnes i Københavns klimaplan. Det betyder, at projekter vedtages uden hensyntagen til den klimakrise, vi som menneskehed står i.

Problematikken kom senest til overfladen på Christiansborg i vinterens store drama om infrastrukturplanen. Her indgik Folketingets partier en aftale om investeringer i motorveje for over 60 milliarder kroner, men uden at ane, hvor meget CO2 de ville udlede i anlægsfasen.

Det var der intet usædvanligt i. Nybruddet skete, da fagmediet Ingeniøren fik gravet frem, at ministeren kendte til udledningerne men ikke fremlagde dem for Folketinget.

Danmarks største CO2-udleder

Et flertal i Folketinget konkluderede efterfølgende, at ministeren talte usandt om sin viden om udledningerne, og han blev derfor fyret.

Det er både et problem for klimaet og demokratiet, hvis politikerne føler sig pressede til at vedtage projekter uden fra starten at være oplyste om konsekvenserne.

Helena Udsen, Ejvind Spence og Anders Jørn Jensen
Hhv. aktivister og centerleder

Det er helt uhørt og meget glædeligt, at Folketinget nu fyrer ministre, der ikke har orden i klimaregnskaberne. Vi forventer, at sagen vil skabe præcedens og have en positiv klimaeffekt i hele det statslige system.

Men hvordan ser det ud i kommunerne? Her vender vi blikket tilbage mod byggeriets by, København. Københavns Kommune er i sig selv en meget stor bygherre - ifølge en liste fra 2017 den tredje største i landet og dermed også større end Vejdirektoratet.

Men sammen med sine majoritetsejede selskaber - Metroselskabet, By & Havn og Hofor - er København Danmarks suverænt største bygherre og dermed formodentlig også den største CO2-udleder i landet.

København var tidligt ude med den internationalt berømmede Klimaplan KBH 2025, men denne plan lider i dag af den samme mangel som infrastrukturpakken, der kostede transportministeren sin ministerbil. CO2-udledninger fra anlæg medregnes ikke.

Hverken vi borgere eller politikerne har altså et overblik over, hvor meget der udledes og fra hvad. Og det er et demokratisk problem.

Forundersøgelser er et lyspunkt

I sagen om infrastrukturpakken har flere politikere været ude at sige, at hvis man havde kendt til udledningerne af CO2, da man vedtog planen, så kunne planen have set anderledes ud. Det er både et problem for klimaet og demokratiet, hvis politikerne føler sig pressede til at vedtage projekter uden fra starten at være oplyste om konsekvenserne.

Borgerrepræsentationen i København har derfor et meget stort ansvar for at sikre, at man politisk fra starten af er fuldt oplyst om konsekvenserne ved at blåstemple de meget store anlægsporteføljer.

Hvis Københavns klimaplan igen skal være et eksempel til efterfølgelse, så skal udledninger fra anlæg medregnes.

Helena Udsen, Ejvind Spence og Anders Jørn Jensen
Hhv. aktivister og centerleder

De helt nye forundersøgelser af nedrivning af Bispeengbuen er et lyspunkt og en vej frem. Her har politikerne fra Frederiksberg og København bedt om fra starten at få CO2-udregninger på de forskellige scenarier.

Grønne ejerstrategier

København er nu i gang med at opdatere sine klimaplaner, og vi ser mange positive tanker om klimabudgetter, grønne indkøb og indregning af udledning fra borgernes forbrug.

Men hvis det bliver uden udledningerne fra de store kommunale selskabers anlægsporteføljer, så bliver det i bedste fald misvisende – i værste fald vildledende. Hvis Københavns klimaplan igen skal være et eksempel til efterfølgelse, så skal udledninger fra anlæg medregnes.

Det vil derfor være fornuftigt, at København hurtigst muligt vedtager grønne ejerstrategier, som pålægger selskaberne at udregne og fremlægge CO2-udledninger for de forskellige foreslåede anlægsprojekter fra starten.

Så har selskaberne i København bedst mulighed for at indrette sig den nye politiske virkelighed, som blev indvarslet med skandalen om infrastrukturaftalen og ministerens afgang.