Borgmester: Hvorfor er København den eneste by, der selv skal finansiere kollektiv transport?

Vi må geninvestere københavnernes penge i metrolinjen, hvis infrastrukturen skal passe til fremtidens behov. Det er derfor problematisk, at Christiansborg flytter københavnernes penge ud af byen og prioriterer jyske motorveje, skriver kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R).

Kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard (R), kritiserer, at 70 procent af kommunens parkeringsindtægter idag går til statskassen – penge som hun mener burde geninvesteres i København infrastruktur. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig en metropol, hvor metroen glider stille rundt – gerne under jorden – hvert andet minut. Den kører til hele hovedstadsområdet, og på sigt måske også til Malmø. En region, hvor man på en let, ubesværet og bæredygtig måde kommer fra A til B og fra C til D i en by, hvor det ofte er mere bæredygtigt at bo tæt – men knap så meget, hvis alle skal have en bil.

Det er her, at højklasset kollektiv transport kommer ind i billedet. Det betyder både noget for ens livskvalitet, luftforurening og leveforhold.

Hvis det skal være København i fremtiden, så skal vi planlægge og investere i infrastruktur allerede nu, for god planlægning gør metroen billigere på sigt.

I mit fremtidens København har vi fået metro til alle hospitaler i omegnskommunerne. På sigt kommer vi til at have et passagergrundlag, og når vi har sikret metro til hovedstadsområdet, skal vi også kigge på metro til Malmø.

God offentlig infrastruktur er vigtigt i fremtidens København, som sikrer, at man kommer let og hurtigt på arbejde, til fritidsaktiviteter, samt bedre udnytter de forskellige byrum og muligheder, som der er i København.

Det koster rigtig mange penge og CO2 at etablere metro. For en metropol som København er det dog både en nødvendighed og en virkelig god ide.

Det er påfaldende, at vi som den eneste by i Danmark både selv skal finansiere kollektiv infrastruktur og statslige omfartsveje
Mia Nyegaard
Kultur- og fritidsborgmester (R)

En investering i fremtiden

Når vi rammer 2050, forventer Danmarks Statistik, at hovedstaden er blevet 200.000 indbyggere rigere, og fremtidsforskere har spået, at Roskilde og København på det tidspunkt er vokset sammen.

Derfor skal vi københavnere investere i mere og bedre metro. Staten gør det nemlig ikke.

I min optik er det ret påfaldende, at vi som den eneste by i Danmark både selv skal finansiere kollektiv infrastruktur og statslige omfartsveje. Særligt når vi ser på, at politikerne på Christiansborg hellere vil finansiere jyske motorveje end infrastruktur i København.

Fra mit synspunkt er og bliver det en statslig opgave at finansiere statslige omfartsveje. Det bør politikerne på Christiansborg løse.

Mange københavnere og partier på rådhuset drømmer om mere metro, men det bliver sværere, når vi skal anvise finansiering – og lad os være ærlige – vi kan ikke være for mere højklasset kollektiv transport, uden vi er villige til at investere. Det er vi i de Radikale.

Alle metrolinjer fører til Rom

Der er heldigvis mange veje til Rom, og her kommer nogle bud på flere veje til finansiering af en langsigtet planlagt metro i København.

Men hvilke penge er det så, der er til rådighed?

Læs også

DI Hovedstaden: Når pendlerne fravælger kollektive transport, er det erhvervslivet, der taber

Debat

Jeg tror nærmest, at alle partier på rådhuset kan blive enige om, at københavnerne skal have lov til at beholde deres parkeringsindtægter selv.

I dag afleverer Københavns Kommune nemlig 70 procent af parkeringsindtægterne til statskassen. Og ja, du læste rigtigt.

Disse midler kan man med rette argumentere for burde gå til nye investeringer i infrastruktur i København. På den måde går pengene fra parkerede biler til mere metro, og jeg mener, at vi skal bruge alle pengene på at få bilerne udenom eller under byen, samt på mere metro og bedre cykelstier.

En anden finansieringskilde til metro kunne være Lynetteholm. Halvdelen af de penge, der kommer fra salg af byggeretter svarende til omkring 10 milliarder, skal investeres i metro, mens den anden halvdel skal investeres i en statslig østlig omfartsvej.

Københavnernes penge i statens lomme

Hvis Christiansborg tog opgaven alvorligt og gjorde, som de gør i resten af landet og betalte den østlige omfartsvej, ville det betyde, at vi havde omkring 20 milliarder til at kunne planlægge og investere i grønnere og mere bæredygtig infrastruktur, så jeg håber, politikerne på Christiansborg gør det.

Det er påfaldende, at vi som den eneste by i Danmark både selv skal finansiere kollektiv infrastruktur og statslige omfartsveje
Mia Nyegaard
Kultur- og fritidsborgmester (R)

Men lige meget om de gør eller ej, så er det glædeligt, at den nuværende transportminister har skiftet holdning og gerne vil indføre roadpricing i København: men nu kommer jeg med et sukkende men.

For som københavnerpolitiker er det helt skørt, at jeg ligesom med parkeringsindtægterne, skal gøre opmærksom på, at roadpricing kun en god ting, hvis vi kan bruge de penge på infrastruktur i København – og ikke på flere motorveje udenfor København.

København skal være klar til fremtiden. Det har det seneste år været den radikale gruppe på rådhusets overordnede arbejdstitel for det, vi gerne vil i kommunalpolitik. Mere metro og god offentlig infrastruktur i København er et vigtigt element i det.

For os handler det om, at vi får diskuteret, hvilke langsigtede udfordringer vi ser, og hvordan får vi dem diskuteret, finansieret og eksekveret – så løsningerne giver mening for både nutidige og fremtidige københavnere.

Læs også