Debat

De Etniske Rødstrømper: Det skal betale sig for ikkevestlige kvinder at arbejde

For mange ikkevestlige kvinder oplever, at de bliver dårligere stillet økonomisk, hvis de tager et job – for så bliver mandens kontanthjælp modregnet. Der er brug for at se på hele systemet for at få vendt udviklingen, skriver Manal Jacob.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremlagde 7. september regeringens forslag til reformer på det danske arbejdsmarked.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremlagde 7. september regeringens forslag til reformer på det danske arbejdsmarked.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Manal Jacob
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er meget vigtigt, at etniske kvinder med ikkevestlig baggrund kommer i arbejde lige som alle andre.

Det gavner integrationen, er godt for det danske arbejdsmarked, for dansk økonomi og for velfærden både nu og i fremtiden - og ikke mindst gavner det kvinderne selv samt deres familier.

Mange ved, at det er svært at få migranter og flygtninge fra ikkevestlige lande i job og det har især været et problem at få kvinderne ind på det danske arbejdsmarked.

Fakta

Temadebat: Flere ikkevestlige kvinder i arbejde

Regeringen har fremlagt en plan, som skal få flere ikkevestlige kvinder ind på arbejdsmarkedet. Her er blandt andet er krav om 37-timer arbejdspligt.

Men er det en god idé? Og hvilke andre knapper kan man dreje på i København Kommune for at komme udfordringen til livs?

Det har vi bedt en række politikere, forskere og aktører i det københavnske civilsamfund debattere.

Panelet er:

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Christopher Røhl Andersen (RV)
Astrid Aller (SF)
Thit Aaris-Høeg
Halima El Abassi
Henriette Laursen
Rasmus Brygger
Manal Jacob.

Bidrag til debatten kan sendes til [email protected] eller [email protected].

Problemet er dog ikke – som mange tror – kulturelle forskelle, sproglige barrierer eller at kvinderne simpelthen ikke er vant til at arbejde i deres hjemland.

I det Irak jeg kommer fra, kom kvinderne på arbejdsmarkedet allerede i 50’erne. Og i 1970’erne havde langt de fleste faktisk et job. Min mor var, ligesom alle andre kvinder i min familie, allerede på arbejdsmarkedet i 1950’erne. Man kunne ikke med én indkomst forsørge en familie i Irak den gang. Den samme situation var gældende i mange andre mellemøstlige lande. Det er ikke det, der er grunden.

Ingen økonomisk fordel at arbejde

Årsagen er, at indvandrerkvinder ikke kan se nogen fordel i at gå i arbejde – hverken for sig selv eller for deres familie.

Det danske arbejdsmarked bygger på det gode princip om individets rettigheder og pligter – uanset om man er mand eller kvinde. Men for dem der er afhængige af offentlige ydelser, holder dette princip ikke i praksis.

Jeg tror, at det vil kunne betale sig at oprette ekstrajobs til ufaglærte kvinder på eksempelvis daginstitutioner og plejehjem. Det er vigtigt at de kommer til at arbejde på det almindelige arbejdsmarked med almindelig løn.

Manal Jacob
Projektleder, Ishtar - De Etniske Rødstrømper

Mandens kontanthjælp reduceres hvis kvinden tjener mere. Og for børnefamilier med boligydelse og tilskud til betaling for daginstitution betyder det, at familien ikke tjener mere ved, at kvinden får et rigtigt job, når disse ydelser modregnes, fordi hun tjener sine egne penge.

Derfor skal kvinderne have deres egen løn som ikke modregnes i mandens kontanthjælp eller øvrige indkomst.

Regeringens forslag skaber problemer

Regeringens nye forslag om, at kvinder skal i nyttejob i 37 timer om ugen, for at få offentlig ydelse, er slet ikke en god måde at håndtere problemet. Her frygter jeg, at kvinderne ikke vil være motiverede, og at det bliver en tid, som bare skal overstås så let som muligt, for at kunne holde fast i sin kontanthjælp. Her er tale om billig og faktisk ulønnet arbejdskraft.

Et andet problem kan være, om der er job nok til ufaglærte kvinder. Jeg tror, at det vil kunne betale sig at oprette ekstrajobs til ufaglærte kvinder på eksempelvis daginstitutioner og plejehjem. Det er vigtigt at de kommer til at arbejde på det almindelige arbejdsmarked med almindelig løn. Når regnestykket gøres op, vil samfundet alt i alt spare ved at kvinderne er i job, også når der er tale om ekstrajobs til ufaglærte.

Et tredje problem er, at hver kvinde på kontanthjælp har en jobkonsulent, en socialrådgiver og flere af dem også en mentor. Det er tre personer, tre lønninger, som bruges på en person, som alligevel får udbetalt en kontanthjælp – og er langt fra at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Hvis vi i stedet lagde de penge sammen som går til disse offentlige ansattes lønninger, og bruger dem til at oprette flere stillinger på de offentlige institutioner, hvor der alligevel mangler hænder, kunne man ansætte flere indvandrerkvinder på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Her vil de rent faktisk kunne gøre en forskel, fremfor blot at komme i unyttige nyttejobs.

De rigtige jobs skaber resultater

Gennem de år hvor Ishtar har eksisteret, har der været mange kvinder i vores køkken – både som fastansatte og kvinder i aktivering.

Vi har haft kvinder med videregående uddannelse. Vi har haft kvinder, som kunne ikke læse og skrive.

Ens for dem alle var, at de elskede at være i vores køkken. Her kunne de vise deres evner og kokkekundeskaber, og blive en del af et fælles arbejdsmiljø.

Jeg ser hvordan de ansatte i Ishtar bærer stolte smil og får mere selvtillid af at arbejde og tjene deres egne penge.

Det er sådanne jobs kvinderne skal have, for at komme videre i systemet og ud på det danske arbejdsmarked.

For de vil meget gerne, vi skal bare hjælpe dem ordentligt i gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00