Debat

EL i København: Det er ikke Socialdemokratiets ghettolov, der har gjort Tingbjerg til en succes

Socialdemokratiets Laura Rosenvinge skriver i Altinget, at socialdemokratisk politik har forvandlet Tingbjerg fra en ghetto til et drømmested for børnefamilier i København. Men det er tværtimod på trods af parallelsamfundstænkningen, at Tingbjerg Skole har succes, skriver Enhedslistens Bente Møller.

Tingbjerg Skole er en succes. 80 procent af eleverne er tosprogede, og 97 procent af afgangseleverne fra 2020-21 er i gang med en ungdomsuddannelse, det er langt over landsgennemsnittet på 85,9 procent, skriver Bente Møller.
Tingbjerg Skole er en succes. 80 procent af eleverne er tosprogede, og 97 procent af afgangseleverne fra 2020-21 er i gang med en ungdomsuddannelse, det er langt over landsgennemsnittet på 85,9 procent, skriver Bente Møller.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Bente Møller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Laura Rosenvinge skriver i Altinget, at fremgangen på Tingbjerg Skoles skyldes socialdemokratisk politik og parallelsamfundslovgivning. Men når Rosenvinge vælger bevisførelse for Ghettolovens succes ved at henvise til Tingbjerg Skole, ligner det Erasmus Montanus.

Det er ærgerligt, for jeg er sikker på, at Rosenvinge, ligesom jeg, har en grundlæggende tro på, at tillid, håb og socialfaglig indsats er vejen frem.

Tingbjerg Skole var og er en succes. 80 procent af eleverne er tosprogede, og som det blandt andet fremgår i Politiken, var 97 procent af afgangseleverne i 2020-21 i gang med en ungdomsuddannelse, det er langt over landsgennemsnittet på 85,9 procent. I Rosenvinges hoved er det bevis på, at ghettolov og parallelsamfundspakker er en succes. Det er noget vrøvl.

På Tingbjerg Skole mødes elever og forældre med positive forventninger og tillid. Det er jo det stik modsatte af budskabet i ghettoloven

Bente Møller (EL)
Medlem af borgerrepræsentationen i København

At der går godt på Tingbjerg Skole, handler om det stik modsatte. Elever og forældre mødes med positiv forventning og de krav, der naturligt udspringer af tillid til, at man kan og vil. Det er jo det stik modsatte af budskabet i ghettolov. Og jeg blev kisteglad, da jeg læste artiklen i Politiken, fordi den bekræftede det, jeg troede på.

Børn skal mødes med tillid

Jeg boede i Tingbjerg fra 1979-84 og flyttede til den anden side af volden alene for at få en større lejlighed, mens vores børn fortsatte i børnehave og skole i Tingbjerg. De er for længst voksne og har begge akademiske uddannelser. Også dengang var Tingbjerg Skole en god skole.

Mere end 40 års socialrådgiverliv har lært mig, at børns udvikling og muligheder påvirkes af flere ting. Opvækstbetingelserne i den tætte familie betyder selvfølgelig meget, herunder også de socioøkonomiske forhold.

Men måden man mødes med uden for hjemmet, betyder lige så meget. At blive stigmatiseret, nogle gange næsten fra fødslen, som én, man ikke skal regne med klarer sig selv, er dræbende for selvtillid og håb.

Hvis den rette hjælp og støtte gives, kan selv de mest håbløse forventninger blive bragt til skamme. Og hvis man mødes med tillid og tro på, at man kan, vokser man og får selvtillid.

Læs også

Da Tingbjerg blev defineret som en ghetto, gjorde man det stik modsatte. Det der blev italesat, var ikke: Vi har tillid til jer, vi tror på, I kan. Nej, det var: I bor for mange sammen med andet etnicitet end dansk, I er for lavt uddannede, I er for kriminelle, I tjener for lidt. Ikke det bedste udgangspunkt for at tro på, at samfundet vil en, at samfundet tror på en, og at man kan spille en positiv rolle.

Et område med en tung bagage

Med til historien hører, at der var problemer i Tingbjerg, som der naturligt vil være i områder, hvor der bor mange med en tung bagage med krig, traumer, flugt, vold, og med ringe økonomiske forhold.

Børnefattigdom er og var et velkendt problem i bydelen. Og Enhedslisten har i Tingbjerg som andre steder støttet den socialfaglige og pædagogiske indsats, vi vidste var løsningen. Herunder også det stærke fokus på pædagogik og trivsel på Tingbjerg Skole. Med til historien hører også, at beskæftigelsesprocenten i Tingbjerg – også ved vedtagelsen af den første ghettolov – var højere end i København som helhed.

Beskæftigelsesprocenten i Tingbjerg var – også før ghettoloven – højere end i København som helhed

Bente Møller (EL)
Medlem af borgerrepræsentationen i København

Det med beskæftigelse og ghettoliste er værd at dvæle ved. I kommunen mangler vi social- og sundhedshjælpere, og det er med en stigende ældrebefolkning en kæmpe udfordring. En social- og sundhedshjælpers løn er så lav, at Tingbjerg kunne havne på ghettolisten igen, hvis tilstrækkeligt mange beboere med højere løn blev erstattet med social- og sundhedshjælpere.

Den helhedsplan, der i øjeblikket danner grundlag for den fysiske udvikling i Tingbjerg, er udviklet af boligselskaberne, godkendt af et flertal af beboerne og godkendt i Borgerrepræsentationen i 2015 med støtte fra Enhedslisten. Enhedslisten har også stemt for de senere tilrettede udgaver af planen, og det er indtil videre kun en meget lille del af planen, der er realiseret.

Ghettoloven har ikke æren for Tingbjerg

Det ghettopakken tilfører mit lokalområde, er altså ikke helhedsplanen i Tingbjerg med flere, nu private, boliger, men de afledte krav, der skulle til for at forhindre nedrivninger eller tvangsflytninger.

Det betyder, at der ikke må bygges almennyttigt i Bystævneparken, når de udslidte plejehjem rives ned, ikke en gang et seniorbofællesskab må være almennyttigt. Og det betyder, at en del af Vestvolden skal affredes, så der kan føres bilvej fra Ruten i Tingbjerg til Bystævnet.

Det er noget sludder at tro, som Rosenvinge, at Ghettoloven tager æren for Tingbjerg. Det er tværtimod på trods af parallelsamfundstænkningen, at skolen har succes. Ærgerligt, for jeg er ellers sikker på, at Rosenvinge deler min tro på, at det i stedet er tillid, håb og socialfaglig indsats, der er vejen frem.

Så kæmpe tillykke til beboerne, boligselskaberne og Tingbjerg Skole med jeres succes. I har kæmpet og arbejdet for det, og I fortjener roserne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Møller

Medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune.
cand.med. (Københavns Uni. 1985), socialrådgiver (Den sociale Højskole i Esbjerg 1979)

Laura Rosenvinge

Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, politisk ordfører og socialordfører, Socialdemokratiet i København, politisk konsulent, DUF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2020)

0:000:00