På trods af Enhedslisten og højrefløjen er Tingbjerg blevet børnefamiliernes drømmested

Jeg voksede op i Husum med Tingbjerg som nabo. Og det har været – og er stadig – virkelig overvældende at se den udvikling, Tingbjerg som bydel er gået igennem. 

Da jeg var barn, var Tingbjerg et lukket område, hvor vi fra Husum kun kom, når vi skulle til svømning. Da jeg som ung arbejdede som lektiehjælper i området, sad jeg og drak kaffe sammen med fem voksne, mens vi sammen trist måtte erkende, at lektier var det sidste, som børnene havde lyst til at lave. 

I dag får 97 procent af folkeskolens afgangselever i Tingbjerg en ungdomsuddannelse, og alle københavnere, der ligesom jeg er omkring de 30 år, kender nu Tingbjerg som et drømmested at stifte familie; med natur, billige rækkehuse, godt fællesskab og ikke mindst en god folkeskole.

Det har igen krævet, at nogen tør tale om problemerne uden at kalde alle spørgsmål om integration for "statsracisme", som Enhedslisten ofte gør

Laura Rosenvinge (S)
Politisk ordfører og medlem af Borgerrepræsentation, København

Det er socialdemokratisk politik, der har skabt rammerne for denne udvikling. For det har krævet, at man har fået snavs på hænderne og turde træffe upopulære beslutninger.

Det har handlet om modet til at sige, at der er brug for, at ressourcestærke familier flytter ind i de områder, hvor der er sociale problemer. Om modet til at italesætte de store integrationsproblemer, det giver, når flertallet af borgerne i en bydel tilhører et etnisk mindretal. Om modet til at insistere på, at børn har bedst af at gå i vores fælles folkeskole – og om modet til at prioritere den. 

Her er det først og fremmest Socialdemokratiet, der har stået på mål for de upopulære beslutninger.

Især Enhedslisten var for eksempel imod parallelsamfundslovgivningen, hvor tanken om, at nogle borgere må flytte ud af en bydel for at andre og mere ressourcestærke borgere kan flytte til, bestemt ikke var populær.

De borgerlige har derimod haft svært ved at se sig selv i projekter som rækkehusene i Tingbjerg, der bliver solgt under markedsværdi, men hvor vi til gengæld tør stille krav til dem, der køber boligerne.

Men alle må anerkende, at disse tiltag faktisk tilsammen har sat skub i beboersammensætningen, der netop har været behov for i områder som Tingbjerg: at få flere med en indkomst over 20.000 kroner ind i de almene boliger og at bygge billige ejerboliger i stedet for flere almene boliger, hvor det er et krav til indflytterne, at de skal være med til at løfte Tingbjerg og forhindre, at de for eksempel kan høste en stor salgsgevinst. Det kan de først, når de har boet i den billige ejerbolig i flere år.

Løftet af Tingbjerg har også affødt en anden vigtig erkendelse: Vi har indset, at det kræver en vis mængde forskelsbehandling, hvis vi skal løfte de store integrationsproblemer, der opstår, når man har samlet så mange borgere med anden etnisk baggrund i ét område.

Tingbjerg er et eksempel på socialdemokratisk ideologi i praksis

Laura Rosenvinge (S)
Politisk ordfører og medlem af Borgerrepræsentation, København

Vi har været nødt til at tale integration ind i alt, hvad vi har gjort – og stadig gør. Vi forskelsbehandler ved at tilføre flere ressourcer til Tingbjerg, end vi gør til bydele, der har ressourcestærke borgere.

Det er for eksempel derfor, at Tingbjerg Skole nu i en årrække har fået en ekstrabevilling, der blandt andet bliver brugt til at sørge for mad til elever, der ikke har madpakke med. I Socialdemokratiet har vi altid været bannerførere for en stærk folkeskole, fordi vi tror på den store betydning, det har, at vi har en fælles skole for alle børn, hvor de kan få undervisning af høj kvalitet, og hvor de kan lære af og med hinanden på tværs af økonomiske, sociale og etniske skel.

Det er blot ét enkelt af mange sociale tiltag, vi har taget for at løfte områdets børn og unge, men det har igen krævet, at nogen tør tale om problemerne uden at kalde alle spørgsmål om integration for "statsracisme", som Enhedslisten ofte gør. Det har krævet, at man har sat ind med de nødvendige sociale indsatser på beboernes præmisser, så de rent faktisk er blevet brugt og taget godt imod.

Det er fra de borgerliges side ofte blevet udlagt som et "knæfald" for islam. Så hellere ikke gøre noget og lade problemerne stå til, må det forstås.