Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil

Plejehjemmet er de ældres hjem, ikke kommunens klimaprojekt. Derfor skal København friholde plejehjemmene fra madstrategien og lade ældre spise med glæde frem for efter rådhusets målsætninger, skriver Signe Bøgevald.

Jeg forstår godt ønsket om at servere sund og nærende mad, men mad bliver ikke sund af at stå urørt på tallerkenen, skriver LA's Signe BøgevaldFoto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

20. maj 2026 kl. 04.00

Signe Bøgevald

Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Københavns Kommune har en Mad- og Måltidsstrategi.

Smag lige på den sætning. En strategi for mad og måltider.

Altså en kommunal plan for, hvad borgere skal spise mindre af, mere af, vælge til og vælge fra. På papiret handler det om klima, økologi og sundhed.

I virkeligheden handler det om noget langt mere grundlæggende: Hvor meget skal kommunen egentlig blande sig i helt almindelige menneskers liv?

Det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår venstrefløjens intentioner om, at lade kommunen bidrage til et bedre klima. Og det lyder helt sikkert også flot i en strategi, at man har ambitiøse mål for økologi og klima.

Problemet er bare, at strategier på rådhuset har det med at blive til regler ude i virkeligheden.

Jeg ønsker mig en kommune, hvor vi har absolut ingen strategier for, hvad københavnerne skal og ikke skal have på tallerkenen
Signe Bøgevald
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune

Og ude i virkeligheden sidder der ældre mennesker på plejehjem, som ikke først og fremmest drømmer om at indgå i kommunens klimaregnskab.

Hvorfor i alverden har en kommune overhovedet en strategi for, hvad borgerne skal spise?

Jeg ønsker mig en kommune, hvor vi har absolut ingen strategier for, hvad københavnerne skal og ikke skal have på tallerkenen. En kommune, der ikke blander sig i, om mennesker spiser kød, bønner, linser, æbler, bananer eller noget helt sjette.

Det er ikke en kommunal kerneopgave at opdrage borgernes appetit.

Første skridt er at undtage plejehjemmene fra Mad- og Måltidsstrategien. Det har de borgerlige partier og Socialdemokratiet løftet i Borgerrepræsentationssalen, og det er både rimeligt og nødvendigt.

Læs også

Debat

Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene

Men næste skridt bør være at afskaffe strategien helt.

For det her handler ikke kun om ældrepleje. Det handler om et menneskesyn. Om hvorvidt kommunen skal styre mere og mere af borgernes liv, eller om vi tør lade mennesker træffe flere valg selv.

Når strategien rammer plejehjemmene ekstra hårdt, er det fordi plejehjemsbeboere ikke bare spiser et enkelt kommunalt måltid hist og her. De får i praksis alle deres måltider på plejehjemmet.

Det er morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider.

Dag efter dag.

Om skribenten

Signe Bøgevald Nielsen (f. 1998) er medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Liberal Alliance. Hun er næstformand for Sundheds- og Omsorgsudvalget og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Hun er desuden tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom og er fast kommentarskribent på Altinget Hovedstaden.

Og plejehjemmet er ikke en kantine. Det er ikke en institution, man bare besøger i nogle timer. Det er de ældres hjem. Deres private hjem.

Derfor bliver det endnu mere forkert, når kommunen presser bønner og linser ned over hovedet på ældre mennesker, der hellere ville have en hakkebøf.

Jeg forstår godt ønsket om at servere sund og nærende mad, men mad bliver ikke sund af at stå urørt på tallerkenen, som desværre kan blive tilfældet, når der serveres noget, der ikke falder i borgernes smag.

Helt ærligt. Det er nok ikke på plejehjemmene, at vi skal sætte ind, hvis vi ønsker at forebygge diabetes.
Signe Bøgevald
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune

Mad bliver først sund, når den bliver spist. Og derfor er det altså vigtigere, at fru Jensen spiser med glæde, end at hendes måltid pynter i et Excel-ark på rådhuset.

Det var netop den tilgang, den tidligere Liberal Alliance-politiker, og vigtigst af alt plejehjemsforstander, Thyra Frank viste på Plejehjemmet Lotte.

Her blev ældre ikke behandlet som en ensartet gruppe, der skulle passes ind i kommunale skemaer. De blev behandlet som mennesker.

På Plejehjemmet Lotte kunne beboerne få rødvin til maden og Baileys til kaffen. Det drømmer jeg også om, at man engang kan på de københavnske plejehjem.

Da jeg fremførte dette ønske i Borgerrepræsentationssalen, måtte jeg forstå på Enhedslistens Emma Bach, at dette var et absurd ønske, da der jo kom flere og flere diabetikere i København.

Helt ærligt. Det er nok ikke på plejehjemmene, at vi skal sætte ind, hvis vi ønsker at forebygge diabetes. Folk lever i gennemsnittet omkring to år, når de er flyttet på plejehjem.

Rådhuset skal ikke gøre ældre menneskers sidste år til et projekt i klimakommunikation.
Signe Bøgevald
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune

For min skyld kan de få lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel, når de har levet et langt liv. I sidste ende må det da handle om at skabe gode rammer for, at den sidste tid bliver god – ikke at man skal leve på en måde, der forbedrer kommunens målsætninger og strategier.

Rådhuset skal ikke gøre ældre menneskers sidste år til et projekt i klimakommunikation.

Det må vi kunne gøre bedre. Først friholder vi plejehjemmene.

Dernæst bør vi afskaffe strategien helt.

For København har ikke brug for en madstrategi for borgernes tallerkener. København har brug for mere frihed, mere tillid og langt mindre kommunal trang til at blande sig i helt almindelige menneskers liv.

Læs også