DI: Politikerne må slippe kontroltrangen, hvis vi skal undgå en boligkrise

Vi befinder os i urolige tider, og usikkerheden fylder både i mediebilledet, hos virksomheder og i dagligdagen hos den almindelige dansker. Det kalder på tryghed og ansvarlighed i de beslutninger, der former vores samfund – og ikke mindst vores boligmarked.
Ansvarlig udvikling af bygninger og byrum er fundamentet for et samfund, der kan stå stærkt i dag og i morgen – derfor er ejendomsbranchen afgørende. Og det er et ansvar, som vi tager på os.
Det er samtidig positivt, at både overborgmester Sisse Marie Welling (SF) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) har sat boligudfordringen højt på dagsordenen. Det sender et vigtigt signal om viljen til at løse de problemer, som især København står overfor.
For det pres på boligpriserne og de lange ventelister til både andels-, leje- og almene boliger, som vi oplever i øjeblikket, viser tydeligt, at København har et stort efterslæb i boligbyggeriet. Og der er desværre ikke udsigt til, at der bliver bygget nok til for alvor at ændre situationen.
Hvis vi samtidig skal følge med den stigende efterspørgsel, som hovedstaden står over for i de kommende år, kræver det en ny tilgang. Vi skal bygge flere boliger. Det er et mål, som både politikere, borgere og ejendomsvirksomheder deler – og den fælles erkendelse er et stærkt udgangspunkt.
Men hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, må vi også turde fjerne de barrierer, der i dag bremser udviklingen. Det kræver, at plangrundlag og byggetilladelser skal være på plads, og projekter skal kunne finansieres.
Usikkerhed bremser
Ejendomsinvesteringer er blandt de mest kapitaltunge investeringer, man kan foretage. Derfor er ejendomsprojekter og byudvikling meget følsomme over for usikkerhed. I disse år er den globale usikkerhed stigende – præget af geopolitiske spændinger, inflation og svingende renter.
Det kan hverken kommuner eller virksomheder ændre på og i vid udstrækning heller ikke en dansk regering.
Men netop derfor er det afgørende, at vi håndterer den regulatoriske usikkerhed, som vi faktisk kan gøre noget ved. Her ligger der muligheder. Ekstremt lange sagsbehandlingstider skal nedbringes. Barrierer i den finansielle regulering skal adresseres.
Skal vi undgå den boligkrise, som lurer lige om hjørnet, kræver det langt stærkere vilje til at løse det, end vi har set de seneste år.
Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom
Og skal vi undgå den boligkrise, som lurer lige om hjørnet, kræver det langt stærkere vilje til at løse det, end vi har set de seneste år. Den vilje, fornemmer vi, er på vej i København – og den er helt afgørende i en kommende regering.
For når krav fremstår vilkårlige, når de ændrer sig undervejs, når mængden af krav vokser, og når processer trækker ud i årevis, så bliver det sværere at afdække sine økonomiske risici.
Det svækker investeringslysten. Læg dertil de vanskelige finansieringsmuligheder. Resultatet er færre projekter og dermed færre nye boliger.
Kræver politisk vilje
Så hvordan løser vi udfordringen? Det kræver først og fremmest vilje og reel handling. Ejendomsvirksomhederne har viljen – det er vores grundforudsætning for at eksistere.
Men det kræver også politisk vilje. Vi er derfor også glade for at se, at dette optager den nye overborgmester i København.
Det kræver en politisk vilje til at løse de planlægningsmæssige udfordringer. Lokalplansprocesser skal ikke trække ud i fem til otte år. Tempoet skal speedes op.
Kommunen skal sætte turbo på flere områder, og særligt de områder, der allerede er en del af kommuneplanen, som skal være et plangrundlag, der afspejler ambitionen om at levere mange flere boliger.
Det vil ændre risikobilledet markant for investorer – og muliggøre investeringer i en helt anden skala.
Det kræver også politisk vilje til at give lidt slip på den kontroltrang, der har udviklet sig gennem de seneste år. Detail-indblanding skal afløses af rammer og tillid til aktørerne.
Mængden af krav i både lokalplaner og konkrete byggerier er vokset eksplosivt, og den kommende mulighed for at lokalplanlægge for ejerboliger – efter aftale i planlovs-forligskredsen – forstærker tendensen.
Boligpriserne galopperer afsted i Danmarks største byer, og priserne er nu på et niveau, hvor mange – særligt unge og førstegangskøbere – er blevet hægtet af. Men hvad er løsningen?
Er det at bygge mere, renovere eksisterende boliger eller tænke i helt nye boligformer – og hvilken rolle bør både almene boliger og private investorer spille?
Det sætter vi på Altinget By og Bolig fokus på i en temadebat, hvor eksperter og aktører belyser udfordringerne fra flere vinkler. Debatten kredser om årsagerne til de stigende boligpriser, balancen mellem udbud og efterspørgsel samt forholdet mellem boligpolitik og klimahensyn.
Vil du eller din organisation deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Samles under en minister
Detailkrav bør reserveres til det, det er allervigtigst for kommunen og lokalsamfundet. De øvrige beslutninger skal overlades til bygherrer. Det skaber fleksibilitet, som kan kompensere for usikkerheden på de finansielle markeder.
Endelig kræver det politisk vilje til at se på den finansielle rammelovgivning. Den meget skematiske tilgang til udlån, som Finanstilsynet står for, gør det svært for finansieringsinstitutter at tilgodese forskel i risici og virksomhedsmodeller.
Det gør ejendomsfinansiering unødigt kompleks. En større del af det faglige skøn bør overlades til institutternes egne eksperter.
Flere stemmer i debatten har foreslået, at boliglovgivning, byggeri, planlov og finansiering samles under én minister i en kommende regering. Det kan vi kun bakke op om.
Adgangen til en bolig – og den betydning boligforhold har for trivsel, sundhed og økonomi – gør det nødvendigt at holde et skarpt fokus på at løse de boligpolitiske udfordringer.
Og netop fordi boligpolitikken har indvirkning på så mange aspekter af tilværelsen kunne man endda ønske sig, at en sådan minister også fik plads i et af regeringens centrale koordinerende udvalg.
Uanset dette ser vi frem til, at en kommende regering giver boligområdet en højere prioritet i de politiske beslutninger, set i lyset af den centrale betydning som boliger og erhvervsbygninger har for danskerne.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Sisse Marie Welling
Overborgmester (SF), Københavns Kommune, europæisk næstformand, internationalt klimanetværk for storbyer C40

Line Barfod
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget






















