Debat

K: Hastighedsnedsættelser i København vil medføre økonomiske konsekvenser

Hastighedsnedsættelser koster både tid og penge. Det påvirker arbejdsudbuddet og lønindkomsten negativt og kommunens skatteindtægter vil dale. Det er bekymrende, at Line Barfod overser disse omkostninger, skriver Niels Peder Ravn.

Arbejdsudbuddet er
vor tids væsentligste
valuta. Og arbejdsudbuddet og dermed lønindkomsten falder, når man er tvunget
til at bruge mere tid i trafikken. Det betyder også helt konkret, at kommunen får færre skatteindtægter
Arbejdsudbuddet er vor tids væsentligste valuta. Og arbejdsudbuddet og dermed lønindkomsten falder, når man er tvunget til at bruge mere tid i trafikken. Det betyder også helt konkret, at kommunen får færre skatteindtægterFoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Niels Peder Ravn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et debatindlæg i nærværende medie 13. oktober, anklager Enhedslistens teknik og miljøborgmeter mig for at repræsentere en "gold og kulturfattig konservatisme".

Det gør Line Barfod, fordi jeg fastholder Det Konservative Folkepartis krav om at få foretaget samfundsøkonomiske konsekvensberegninger af de hastighedsnedsættelser, et bredt flertal har indført i Københavns Kommune.

Vores krav står ikke ligefrem svækket, efter at CEPOS udgav deres analyse af tiltaget. Den viser årlige omkostninger i størrelsesordenen 450 millioner kroner, samtidig med at skyggeprisen på CO2 muligvis nærmer sig 98.000 kroner per ton.

Line Barfods holdning forekommer mig besynderlig. For her gik jeg og troede, at Enhedslistens teknik- og miljøborgmester var kommunist og således en varm fortaler for planøkonomi.

Alligevel afviser hun kategorisk at gennemføre både klima-, miljø- og økonomiske konsekvensberegninger, og fremstår derfor i stedet som fortaler for en laissez faire-økonomi, der er uden fortilfælde i nyere Danmarkshistorie.

Afstand til planøkonomi

Som Konservativ tager jeg naturligvis afstand fra enhver form for planøkonomi.

Men jeg undrer mig over Line Barfods argument for ikke at gennemføre beregningerne, som er, at det kunne have ført til, at beslutningen om hastighedsnedsættelserne ikke var blive taget.

Alligevel afviser Line Barfod kategorisk at gennemføre både klima-, miljø- og økonomiske konsekvensberegninger, og fremstår derfor i stedet som fortaler for en laissez faire-økonomi, skriver Niels Peder Ravn.

Niels Peder Ravn
Medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti

De fleste ansvarlige mennesker må være enige med mig i, at selv i de tilfælde, hvor man politisk beslutter sig for at gennemføre tiltag, der ikke giver et samfundsøkonomisk overskud, er det nyttigt at kende de økonomiske konsekvenser.

For kun med en sådan viden, kan man argumentere for, om beslutningen faktisk er omkostningerne værd.

Med Line Barfods argument, kunne man også tale for at undlade at lægge budgetter.

For selvom det kan synes komfortabelt at træffe politiske beslutninger i en verden, hvor penge intet betyder, må jeg minde om, at omkostningerne ikke forsvinder, bare fordi man lader være med at regne på dem.

Måske snarere tværtimod. Det er derimod en undladelsessynd, som fører direkte i Luksusfælden. 

Samfundsøkonomiske omkostninger

Line Barfods påstand om, at de samfundsøkonomiske omkostninger ikke er “rigtige penge”, som borgere eller kommune skal “af med” viser, at teknik- og miljøborgmesteren fuldstændig har misforstået grundlæggende økonomiske principper.

Definitionen på samfundsøkonomiske omkostninger er netop, at de ikke nødvendigvis udmønter sig ved, at borgere, virksomheder eller kommune skal overføre penge fra det ene til det andet, for samfundsøkonomi er ikke et kasseregnskab.

Læs også

Et komparativ er eksempelvis, at en fængselsstraf næppe kan vurderes som værende en mildere straf end en bøde, blot fordi, man ikke skal “af med penge”, når man spjælder den.

I dette tilfælde er sagen, at pendlere såvel som københavnere taber en anseelig mængde tid i trafikken. Og en del af den tid vil faktisk også koste det, Line Barfod benævner som “rigtige penge”.

Trængsel sænker arbejdsudbud og løn

Vi har alle på det seneste lært, at arbejdsudbuddet er vor tids væsentligste valuta. Og arbejdsudbuddet og dermed lønindkomsten falder, når man er tvunget til at bruge mere tid i trafikken. Det betyder også helt konkret, at kommunen får færre skatteindtægter.

Det er bekymrende, at Københavns teknik- og miljøborgmester argumenterer så usagligt og uden erkendelse af de omkostninger, hun og et flertal på Rådhuset påfører en kommune, som udenfor enhver tvivl er drivende for væksten i Danmark.

Det er ikke fordi, jeg skal be’ om mere planøkonomi i København – men Line Barfod har ubetinget ret i, at jeg er pænt konservativ, og netop derfor kræver jeg fuld gennemsigtighed i grundlaget for de beslutninger, kommunen træffer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peder Ravn

Medlem af Borgerrepræsentationen (K), Københavns Kommune
Copywriter

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune, fhv. MF
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00