København, Malmø og DI: Danskere og svenskere skal forenes på et fælles arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er glohedt. Der mangler i øjeblikket arbejdskraft i næsten alle brancher i Danmark, og mange virksomheder må afvise nye ordrer, for uden flere medarbejdere kan de ikke løfte opgaven.

Manglen på arbejdskraft er også stor i Sverige, men samtidig er der også brancher i Sydsverige med høj arbejdsløshed, og hvor især unge har svært ved at finde et job. Man kan hertil spørge, hvorfor der er ledige i Sverige, hvis de kan få arbejde i Danmark?

Svaret er simpelt. Det er for bøvlet for de danske virksomheder at rekruttere over sundet, og skatteforholdene er for komplekse for arbejdstagerne til at beregne lønnen efter skat. Det råber på, at vi får etableret et reelt dansk-svensk arbejdsmarked, med klarhed om skatteforhold og uden ekstra byrder for virksomhederne.

Vanskelige forhold giver frustration

Et fælles dansk-svensk arbejdsmarked vil ikke kun gavne den enkelte ledige eller virksomhed. Beregninger foretaget af HSB Economics viser, at det vil kunne tilføre 2,9 milliarder kroner til de danske og svenske statskasser i ekstra skatteindtægter.

Det råber på, at vi får etableret et reelt dansk-svensk arbejdsmarked

Sophie Hæstorp Andersen, Katrin Stjernfelt Jammeh og Peter Lanng Nielsen
Hhv. overborgmester i Københavns Kommune, borgmester i Malmø og formand, Dansk Industri Hovedstaden

Det er et potentiale, vi ikke kan gå glip af. Den udvikling skal vi hjælpe på vej, og derfor er vi gået sammen i Dansk Industri og Greater Copenhagen på tværs af private og offentlige organisationer, med en opfordring til den danske og den svenske stat om, at vi skal have en lovgivning, der er tilpasset nutidens arbejdsmarked og arbejdsforhold.

Ser man på, hvor mange der i dag krydser grænsen mellem Danmark og Sverige for at arbejde, er tallet kun på 18.000 personer. Tallet viser, at interessen for at pendle over sundet er til stede, men når det samlede opland er på 4,4 millioner indbyggere i Greater Copenhagen metropolregionen, er der potentiale for langt flere pendlere.

Til sammenligning pendler knap 100.000 grænsependlere til job mellem Frankrig, Tyskland, Schweiz og Luxembourg i Oberrhein regionen på sammenlagt 6,2 millioner indbyggere.

De vanskelige forhold og barrierer, som præger grænseregionen, er kilde til stigende frustrationer. Særligt usikkerhed om skatteforhold har affødt protestgrupper for grænsependlere på de sociale medier.

Her er det vigtigt at huske på, at det handler om almindelige mennesker og familier, som tvinges til at overveje, om et job på den anden side faktisk kan betale sig. Eller personer, som har taget et job, og nu føler sig fanget i skattereglerne.

Øresundsaftalen

En udfordring er reglerne om antal dage, man skal arbejde og være fysisk til stede i nabolandet for at undgå dobbeltbeskatning.

I flere tilfælde har jobpendlere for eksempel oplevet en stigning på op til 30 procent i marginalskat som følge af tvungne hjemsendelser under pandemien.

Vi foreslår fire helt konkrete ændringer, der skal gøre det nemt for arbejdsgivere at ansætte på tværs af Øresund

Sophie Hæstorp Andersen, Katrin Stjernfelt Jammeh og Peter Lanng Nielsen
Hhv. overborgmester i Københavns Kommune, borgmester i Malmø og formand, Dansk Industri Hovedstaden

Det viser meget enkelt, at reglerne bør tilpasses nutidens arbejdsmarked, for hjemme- og onlinearbejde er en arbejdsform, vi kommer til at se meget mere, også hos pendlerne over sundet. Heldigvis kan problemet løses.

For snart 20 år siden indgik Danmark og Sverige Øresundsaftalen, som på daværende tidspunkt var et nytænkende initiativ, der havde som mål at "fjerne en række af de problemer, som grænsegængerne og deres arbejdsgivere har oplevet i dagligdagen."

Realiteterne er bare anderledes i dag. Grænsen har været lukket i flere omgange, myndigheder har opfordret til hjemmearbejde grundet Corona, samtidigt med at vi for alvor har trådt ind i et mere digitalt arbejdsliv med nye ansættelsestyper og -forhold til følge – for bare at nævne et par ændringer. 

Fire forandringer

Derfor mener vi også, at de gode intentioner fra start 00’erne skal genbesøges og opdateres. Vi foreslår fire helt konkrete ændringer, der skal gøre det nemt for arbejdsgivere at ansætte på tværs af Øresund.

For det første skal der alene gælde arbejdsgiverforpligtelser i arbejdsgiverlandet. Arbejdsgivere skal ikke administrere to landes lovgivninger med hertil hørende forskellige opgørelser af skattemæssige værdier af goder, forskellige beskatningstidspunkter, indberetningsforpligtelser med videre.

For det andet skal det på forhånd gøres forudsigeligt, hvornår man som arbejdsgiver undtagelsesvis har lignende forpligtelser i medarbejderens bopælsland.

For det tredje skal Øresundsreglen om fysisk tilstedeværelse revideres og opdateres til et moderne arbejdsmarked post covid-19.

Reglerne bør tilpasses nutidens arbejdsmarked, for hjemme- og onlinearbejde er en arbejdsform, vi kommer til at se meget mere

Sophie Hæstorp Andersen, Katrin Stjernfelt Jammeh og Peter Lanng Nielsen
Hhv. overborgmester i Københavns Kommune, borgmester i Malmø og formand, Dansk Industri Hovedstaden

Og for det fjerde skal pensionsindbetalinger anerkendes for at undgå dobbeltbeskatning. Som det er i dag, vil svenske arbejdsgiveres indbetalinger til en dansk medarbejders svenske pensionsordning risikere at blive skattepligtig som lønindkomst i Danmark på indbetalingstidspunktet og igen i Sverige på udbetalingstidspunktet i forbindelse med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Alle disse eksempler fremhæver behovet for at foretage omfattende ændringer af den nuværende aftale. 

Fjern barrierer

I Dansk Industri og Greater Copenhagen arbejder vi dagligt for at skabe de bedste forudsætninger for et integreret dansk-svensk arbejdsmarked. 

Men der er brug for handling og for en revidering af Øresundsaftalen, så den lever op til nutidens samfundsforhold og til sit oprindelige løfte fra 2003 om, at reglerne vil lette tilværelsen for grænsegængerne og virksomhederne og dermed for alvor bidrage til at sætte yderligere gang i integrationen i Øresundsregionen. 

Vi håber derfor særligt, at de to ministre fra henholdsvis den danske og den svenske regering, Jeppe Bruus og Mikael Damberg, vil tage imod vores opfordring og få fjernet de skattemæssige hindringer, som står i vejen for et fælles dansk-svensk arbejdsmarked.

Potentialet er stort, og det vil gavne vores virksomheder og de mange arbejdsløse. Til gavn for hele regionen og for vores landes bedste.