Om  
Sophie Hæstorp Andersen

Københavns overborgmester indlagt

Sophie Hæstorp Andersen er indlagt på Hvidovre Hospital efter voldsomme mavesmerter. "Lægerne anbefaler, at jeg tager mig nogle dage til at komme mig," skriver Københavns overborgmester.

Sophie Hæstorp Andersen er indlagt på Hvidovre Hospital og gennemgik søndag en kikkertoperation.
Sophie Hæstorp Andersen er indlagt på Hvidovre Hospital og gennemgik søndag en kikkertoperation.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Begyndende tarmslyng har sendt Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, på hospitalet.

Det skriver hun på Instagram.

"I lørdags fik jeg nemlig så ondt i maven, at jeg om aftenen blev indlagt på Hvidovre Hospital. Det viste sig, at jeg havde begyndende tarmslyng, der formentlig skyldes arvæv fra en blindtarmsoperation, som jeg fik foretaget, da jeg var barn," skriver overborgmesteren.

Læs også

Sophie Hæstorp Andersen gennemgik søndag en kikkertoperation, som ifølge hende gik godt.

"Lægerne anbefaler, at jeg tager mig nogle dage til at komme mig. Det er jeg nødt til at lytte til," fortsætter hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00