EL-borgmester: Et totalt stop for spildevandsudledning til vandmiljøet er urealistisk

DEBAT: Kommunerne kan gøre og gør allerede meget for at minimere mængden af spildevand, der udledes til vandmiljøet. Men når himmel og jord står i ét har vandselskaberne to valg: luk spildevandet ud i vandmiljøet eller oversvøm kældre og gader, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune

Forårets mediestorm om HOFOR's planlagte (og senere aflyste) udledning af spildevand til Øresund, da en hovedkloakledning skulle inspiceres, satte fokus på et problem, som vi i København deler med kommuner landet over: utidssvarende, underdimensionerede kloaksystemer kombineret med klimaforandringernes øgede regnmængder skaber såkaldt overløb, hvor regnopblandet spildevand lukkes ud i naturen.

Og ikke kun på den planlagte måde, sådan som HOFOR bad om tilladelse til. Overløb sker spontant over hele landet, når det regner kraftigt. På landsplan udleder de danske rensningsanlæg og kloaksystemer i et normalt år knap 42 millioner kubikmeter spildevand ved overløb ifølge Miljøstyrelsen, og selvom andelen af egentligt kloakvand i disse overløb er ret lille, og selvom det sker med tilladelse inden for de statslige vandplaner, så forurener det vores vandmiljø med kvælstof, fosfor og e-colibakterier og giver rødt flag ved vores badestrande.

HOFOR-sagen udløste forargelse i medierne, i befolkningen og politisk - trods det, at mængden af spildevand i denne sag udgjorde en brøkdel af de spontane overløb, der sker årligt landet over. Miljøministeren blev kaldt i samråd, og politikere fra mange partier krævede alt fra høringer og indgreb til nye planer.

Nogle mente, at vi bør sætte en stopper for al udledning af spildevand. Det ville jeg da også gerne have, men nogen skal jo sige det højt: et totalt stop for udledning af regnopblandet kloakvand til vores vandområder vil kræve så store investeringer og så omfattende gravearbejder i byens veje, at der næppe vil være politisk flertal for det.

Derfor tolererer de statslige vandplaner da også en vis udledning af spildevand fra rensningsanlæg, og netop vandplanerne er vores – kommunernes - vigtigste arbejdsredskab, når vi skal stille krav til vores vandselskaber om at beskytte vandmiljøet. Målet er at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027, sådan som Danmark har forpligtet sig til i EU-regi.

Landbrugets marker
Kun en-to procent af det kvælstof og fosfor, som udledes til hav, vandløb og søer, kommer fra overløb af urenset spildevand, mens 60-70 procent udvaskes fra landbrugets marker. Alligevel skal vi, der har ansvar for de kommunale vandselskaber, gøre vores yderste for at minimere mængden af kloakvand, der ender i naturen, og vi er godt i gang, men det er et langt, sejt træk.

De skybruds- og spildevandsplaner, vi har aftalt politisk i København siden 2011, udgør en langsigtet plan, hvor vi frem mod 2035 arbejder med en kombination af separat-kloakering, etablering af underjordiske forsinkelsesbassiner, skybrudstunneller og overfladeløsninger. I nye byudviklingsområder separerer vi kloak- og regnvand, og nogle steder skiller vi også vej-vand fra det øvrige spildevand, så kloaksystemet ikke overbelastes ved skybrud.

I byens gamle kvarterer er separatkloakering både for dyrt og for langsommeligt. Derfor etablerer vi i stedet underjordiske forsinkelsesbassiner, skybrudstunneler og forskellige typer af overfladeløsninger – eksempelvis grønne tage eller grønne pladser - som ikke kun aflaster kloaksystemet men også skaber massevis af grønne områder i byen.

Det er en ambitiøs plan til foreløbigt over 20 milliarder kroner, og tilsammen vil disse tiltag mere end halvere mængden af regnopblandet spildevand, der udledes til naturen.

Spildevand i miljøet eller kældre?
Alligevel vil der indimellem være regnskyl så voldsomme, at vores vandselskaber står med valget mellem at lukke spildevand blandet med regnvand ud i vandmiljøet eller at lade byens kældre og gader oversvømme. Af disse to scenarier er det første at foretrække. Hvem husker ikke det kaos, der ramte København efter skybruddet i juli 2011? Alene dette ene regnskyl kostede forsikringsselskaberne næsten fem milliarder kroner i anmeldte skader.

På den anden side af 2035 skal indsatsen for at reducere udledningerne af spildevand naturligvis fortsætte, men det er en enorm opgave i en storby, der spås at vokse med +100.000 flere indbyggere bare i løbet af de næste ti år. Og også fordi vores spildevandssystem i høj grad hænger sammen med nabokommunernes. For eksempel kan vi ikke for alvor forbedre vandkvaliteten i Utterslev Mose, selvom søen ligger i Københavns Kommune, fordi størstedelen af den fosfor og kvælstof, der belaster søen, kommer fra spildevandsselskabet i Gladsaxe Kommune, og udledningerne ikke er i strid med statens regler.

Derfor har vi brug for skrappe krav i de kommende vandområdeplaner for 2021-2027. Jeg ønsker for eksempel skærpede krav for udledninger til ferskvandsområder som Utterslev Mose. 

Vi har også brug for reguleringsværktøjer og specifikke indsatser, så vi på tværs af kommunerne kan stille de samme høje krav til vores vandselskaber om at minimere mængden af spildevand, der ledes ud i vandområder. Men et totalt stop for udledning af spildevand, når himmel og jord står i ét, vil være urealistisk. Uanset hvor gerne vi ville det.

Forrige artikel V: Astrid Krags forslag om pårørendekonsulenter er salt i såret V: Astrid Krags forslag om pårørendekonsulenter er salt i såret Næste artikel Akademikerne: Den københavnske vækstmotor er gået i stå Akademikerne: Den københavnske vækstmotor er gået i stå