Professor: Mon ikke vi kan imødese en retssag om Lynetteholmen?

Når vi laver store projekter, skal vi som borgere og NGO’ere så have mulighed for at få prøvet eksempelvis miljøkonsekvenserne hos uafhængige instanser?

Det er blevet et aktuelt spørgsmål i forbindelse med det omdiskuterede projekt Lynetteholmen i København, der allerede har påkaldt sig uheldig opmærksomhed i kraft af den salamimetode, der ønskes anvendt i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.

Lynetteholmen bliver ikke anlagt på vanlig vis gennem ansøgning og godkendelser i henhold til de almindeligt gældende love. I stedet har et flertal i Folketinget vedtaget en anlægslov. Det med ”vanlig vis” skal tages med et gran salt. Når staten er bygherre, laves der ofte anlægslove for projekter, selv hvor dette ikke er strengt nødvendigt – både for store og knap så store projekter. 

Forsinkelser er dyre
Hvorfor nu lave en hel lov om et enkelt projekt? Et element, der fremhæves ved anlægslove, er ønsket om, at byggeriet ikke går i stå på grund af lange klageforløb. Forsinkelser er som bekendt dyre.

Naturgasledningen Baltic Pipe, der aktuelt er under anlæg med henblik på at fragte norsk naturgas gennem Danmark og til Polen, fik i maj 2021 ophævet sin miljøtilladelse af rekursmyndigheden på området (Miljø- og Fødevareklagenævnet). Forholdene for særligt beskyttede arter var ikke tilstrækkeligt belyst. Statens Energinet anslår, at merprisen for forsinkelsen med videre bliver cirka 600 millioner kroner. 

Domstolsprøvelse er vanskelig at afskære, da denne følger af Grundloven.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU og formand, Taksationsmyndigheden

I anlægsloven for Lynetteholmen har man forudset dette problem og indsat en bemyndigelse til transportministeren til at afskære adgangen til anden administrativ prøvelse - det vil sige rekursprøvelse ved et klagenævn.

I lovbemærkningerne til bestemmelsen fremhæves det netop, at ”klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse.” Nu er afskæringen af klageadgang så at finde i en bekendtgørelse, der aktuelt sendt i høring. 

Sværere at lægge politisk pres
I forvejen er der administrativ kontrol, der ligger hos tilsynsmyndigheder. Det er andeninstansen – det vi kalder administrativ rekurs – der afskæres. De administrative rekursmyndigheder har en mere uafhængig stilling end almindelige tilsynsmyndigheder.

Rekursmyndigheder indgår ikke i det almene administrative hierarki med i sidste ende en politiker i toppen som minister. Desuden har formanden for rekursinstansen typisk en hovedstilling et andet sted som eksempelvis dommer eller professor. Det er en konstruktion, der er sværere at lægge politisk pres på end en almindelig tilsynsmyndighed.

Projektet kan dog stadig prøves ved domstolene. Domstolsprøvelse er vanskelig at afskære, da denne følger af Grundloven og er tillige sikret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Der er dog indsat en søgsmålsfrist på seks måneder.

Men når lovgivningsmagten selv afskærer den administrative prøvelse, ja hvad er der så tilbage andet end at gå til domstolene?

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU og formand, Taksationsmyndigheden

Men projektet kan fortsætte, mens domstolene - eller klagenævn - arbejder. Og der er for øjeblikket ganske lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Noget, der desværre også gælder for flere klagenævn.

Retssag på vej?
Selv hører jeg til dem, der er betænkelige, ved at forskellige organisationer springer den administrative prøvelse over og i stedet går direkte til domstolene. Men når lovgivningsmagten selv afskærer den administrative prøvelse, ja hvad er der så tilbage andet end at gå til domstolene?

Mon ikke vi kan imødese en retssag om Lynetteholmen?

Aktuelt er EU allerede blevet adviseret af NGO'er. Og så kan vi i mellemtiden tænke over, om det nu var hensigtsmæssigt at undtage projektet for den almindelige procedure herunder især prøvelsen ved klagenævn.

Der er jo en årsag til, at vi plejer at give mulighed for prøvelse ved et klagenævn, og til at klagenævnene af og til underkender myndighedernes tilladelser.