Hvordan er den økonomiske ansvarsfordeling mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden angående finansieringen af sociolancens indsats i Storkøbenhavn?

1) Sociolancen er et samarbejde mellem Region Hovedstadens
Akutberedskab og Socialforvaltningen i København Kommune, der har
til formål at løfte kvaliteten i den opsøgende og forebyggende indsats for
gruppen af socialt udsatte, og aflaste det præhospitale beredskab i
opgaver, der vurderes at have en mere socialfaglig karakter, end en
sundhedsfaglig karakter.
Sociolancen drives af midler fra Region Hovedstaden til drift, køretøj og
lønmidler til sundhedsfaglige medarbejdere, samt lønmidler fra
Københavns Kommune til socialfaglige medarbejdere.
Konkret afsatte Socialudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af
Budget 2022 2,1 mio. kr. i varige midler til drift af Sociolancen.
Bevillingen til Sociolancen dækker primært lønmidler til bemanding,
samt ledelse, afvikling af møder samt IT-understøttelse. De socialfaglige
medarbejdere kommer fra Socialforvaltningens Hjemløse- og
Udsatteenhed, Bolig- og Beskæftigelsesenhed, Center for
Rusmiddelbehandling og Psykiatrienhed.
I Region Hovedstadens budgetaftale for 2018 blev der afsat 2,4 mio. kr.
årligt i varige midler til drift af Sociolancen. Bevillingen går til aflønning
af de sundhedsfaglige medarbejdere på Sociolancen, samt til
driftsudgifter til køretøj, beklædning til al mandskab, værnemidler, leje af
lokaler til base for køretøjet mv. 

2) Af den nuværende samarbejdsaftale mellem Region Hovedstadens
Akutberedskab og Socialforvaltningen fremgår det, at Sociolancens
primære formål er at være et supplerende tilbud til socialt udsatte
borgere i Københavns Kommune, som ofte er i en sådan tilstand, at der
er behov for en koordineret sundhedsfaglig og socialfaglig indsats.
Derudover fremgår det, at Sociolancen skal aflaste det præhospitale
beredskab i opgaver, der vurderes at have en mere socialfaglig end akut
sundhedsfaglig karakter, og at den særlige kombination af social- og
sundhedsfaglig indsats skal sikre en helhedsorienteret tilgang, hvor
borgernes problemstillinger ikke falder mellem to stole.
Sociolancens opgaver omfatter mere konkret: • At yde basal sundhedsfaglig behandling, der ikke kræver akut
indsats
• At opsøge socialt udsatte og formidle kontakt til rette tilbud, fx
væresteder, herberg og natcaféer og herunder at yde
vejledning om generelle støttemuligheder
• At brobygge til behandling på hospital eller ved egen læge
Sociolancen er bemandet med to personer: en socialfaglig
medarbejder fra Københavns Kommune, og en sundhedsfaglig
medarbejder fra Akutberedskabet (paramediciner eller
ambulancebehandler). Som nævnt ovenfor dækker Københavns
Kommunes bevilling til Sociolancen primært lønmidler til bemanding,
og der er afsat varige midler til indsatsen.
Socialforvaltningen vurderer, at den nuværende kapacitet i Sociolancen
i form af medarbejderressourcer og fysisk tilstedeværelse er passende
ift. det aktuelle behov fra målgruppen, og i forhold til de opgaver, som
Sociolancen, jf. ovenfor, forventes at kunne løse. Det understøttes bl.a.
af, at der generelt opleves at være tid til, at Sociolancen kan køre
opsøgende rundt i byen i vagtperioden, indimellem at der responderes
på 112-opkald.
Der ses således ikke aktuelt en efterspørgsel, der indikerer grundlag for
at øge Sociolancens tilstedeværelse sammenlignet med i dag, fx
gennem etablering af en yderligere Sociolance i København.

3) Forvaltningen henviser til svaret ovenfor ift. en øget indsats for
Sociolancen.
Sociolancens målgruppe er borgere, der enten selv oplever at have
alvorlige problemer, eller hvor omgivelserne vurderer, at de er i en
bekymrende, alarmerende situation, men hvor der ikke skønnes at være
et akut sundhedsmæssigt problem. Målgruppens behov er derfor ofte
forskelligt, ligesom det er forskelligt, hvilke tilbud, der er behov for at
brobygge videre til. Der er også borgere, som slet ikke ønsker at bliver
kørt videre til et andet sted, end der, hvor de opholder sig ved
sociolancens ankomst.
De steder, som Sociolancen typisk kører borgere videre til, er bl.a.
somatiske hospitaler, natcaféer, psykiatriske hospitaler, bosteder,
flexklinik eller herberg/krisecentre. Socialforvaltningen fører ikke
statistik over, hvad det videre forløb indebærer for de borgere, som har
kontakt med Sociolancen, men en stor del har i forvejen kontakt med
eller er kendte af henholdsvis Hjemløse- og Udsatteenheden,
Rusmiddelenheden eller Psykiatrienheden. Sociolancen er et supplerende tilbud til de indsatser, der i forvejen eksisterer i disse
enheder.
Socialforvaltningen er bekendt med, at der kan være en udfordring med
at finde pladser til borgere, der har behov for hvile/observation i
forlængelse af indsatsen fra Sociolancen. Det er cirka hver tredje
borger, Sociolancen bliver kaldt ud til, som har brug for at være under
opsyn efterfølgende. Der er typisk tale om borgere, der er påvirket af
alkohol og/eller piller, stoffer mv. og derfor ikke er i stand til at kunne
tage vare på sig selv. Der er derfor behov for, at borgeren skal
observeres med henblik på, at der kan reageres, hvis borger får det
dårligere og har behov for indlæggelse. Hvis det af forskellige årsager
ikke er en mulighed at køre borgeren til fx et værested eller natcafé, er
praksis i dag typisk, at borgere bliver kørt på hospitalet til observation,
indtil de kan klare sig selv, selvom de ikke er sundhedsfagligt
behandlingskrævende, udover behovet for observation.
Socialforvaltningen hører løbende fra NGOer og samarbejdspartnere,
at mange tilbud til socialt udsatte borgere ofte har lukket i løbet af
dagtimerne. Der er ikke nødvendigvis et naturligt overlap mellem
borgerne, der benytter byens væresteder og sociolancens målgruppe,
men visse målgrupper, som fx udsatte migranter, ønsker af forskellige
årsager ofte ikke at benytte de eksisterende kommunale tilbud.
Forvaltningen udarbejdede i forbindelse med Budget 2024 et
budgetnotat om flere sociale indsatser til udsatte migranter, der bl.a.
inkluderede en særpulje, hvor frivillige sociale organisationer kunne
søge om støtte til drift af tilbud, som tilbyder indendørs ophold i
dagtimerne til hjemløse med lovligt ophold. Budgetnotatet blev dog
ikke løftet i budgetforhandlingerne. Ligeledes har forvaltningen til de
seneste budgetforhandlinger udarbejdet budgetnotatet på et aktivitetsog samværstilbud til tidligere hjemløse borgere, som der heller ikke
blev afsat midler til.

4) Sociolancen er som udgangspunkt i drift alle dage om året mellem kl.
11.00 - 23.00, på nær den 24. og 31. december, hvor der køres mellem
kl. 11-17. Der kører dagligt én sociolance i København, men der er et
reservekøretøj til rådighed, hvis det primære køretøj fx skal på værksted.
Siden 1. februar 2023, hvor Hovedstadens Beredskab formelt trådte ud
af samarbejdet om Sociolancen, har der kun været meget få
driftsforstyrrelser, som primært har skyldtes sygdom. 

5) I Socialforvaltningen er Sociolancen forankret i Borgercenter Voksnes
Psykiatrienhed, som har det socialfaglige ansvar for driften og de
socialfaglige medarbejdere, der indgår i driften.
Der er i alt 12 medarbejdere fra Socialforvaltningens Borgercenter
Voksne tilknyttet Sociolancen. Hver medarbejder har typisk 2-3 vagter
på Sociolancen om måneden. De 12 medarbejdere fordeler sig således:

• 4 gadeplansmedarbejdere fra Hjemløse- og Udsatteenheden.
• 3 støttekontaktpersoner fra Center for Rusmiddelbehandling.
• 1 boligrådsgiver fra Bolig- og Beskæftigelsesenheden.
• 4 Støttekontaktpersoner fra Psykiatrienheden.

Medarbejderne indgår således ud over de vagter, de har på
Sociolancen i den almindelige drift i deres egen enhed. Enheder, der
bidrager med medarbejdere til Sociolancen, bliver kompenseret med
kr. 375,- pr. time, hvor deres medarbejder er på vagt.