Emil Sloth Andersen
Svar til 

Hvilke erfaringer fra andre kommuner i Danmark kender forvaltningen til, hvor man i højere grad skaber kontakt mellem ældre og unge gennem byggeprojekter og nye ordninger?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024-0041681

1. Hvilke erfaringer fra andre kommuner i Danmark kender forvaltningen til, hvor man i højere grad skaber kontakt mellem
ældre og unge gennem byggeprojekter og nye ordninger?

2. Hvad er mulighederne for, at Københavns Kommune kan kopiere de eksperimenter, jævnfør spørgsmål nr. 1, som forvaltningen eventuelt kender til fra andre kommuner?

3. Hvilke muligheder ser forvaltningen for, at den såkaldte hollandske model - hvor unge bor til reduceret leje på et plejehjem
for til gengæld at hjælpe til på plejehjemmet - kan realiseres i Københavns Kommune?

Baggrund for spørgsmål:
Både den ældre og unge gruppe i befolkningen er i høj grad ramt
af ensomhed i dag. Det er interessant, om man i højere grad kan
bringe de to grupper sammen med henblik på at reducere ensomhed i begge grupper samt skabe forståelse på tværs af generationer. I Aarhus Kommune har man eksempelvis skubbet på for at understøtte Generationernes Hus. Aarhus Kommune er også hjemsted for plejehjemmet Abildgården, som DR har lavet en tv-serie om, hvor unge er flyttet ind på plejehjem med ældre. Der kan være
andre relevante erfaringer fra denne og andre kommuner. Det vil
være interessant at høre forvaltningen, om man kender til erfaring i
Danmark, som vi i Københavns Kommune kan bruge til at understøtte større kontakt mellem ældre og unge.

Svar fra fredag den 23. februar 2024

1) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) er bekendt med Aarhus
Kommunes initiativer vedr. Generationernes Hus og plejehjemmet
Abildgården, men er ikke bekendt med yderligere byggeprojekter og ordninger i andre kommuner i Danmark, som har samme fokus på tværs
af generationer.
Generationernes hus i Aarhus indeholder plejeboliger, ældre-, ungdoms- og familieboliger, samt bofællesskaber til unge med særlige behov. Indflytning i Generationernes Hus startede for 3,5 år siden, og der
har siden indflytning været omfattende understøttelse til opstart og
fastholdelse af fællesskab mellem generationerne. Der er størst succes
med generationsfælleskaber mellem de friskeste af de ældre og unge
med særlige behov der modtager socialpædagogisk støtte. Unge, der
bor i almindelig ungdomsbolig, og de svageste ældre vælger kun i begrænset omfang i generationsfællesskaberne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger løbende erfaringer fra Generationernes Hus mhp.
inspiration og indsamling af erfaringer.
Projektet på Abildgården var et projekt initieret af DR, som et eksperiment hvor fem unge blev castet til at flytte ind på Abildgården og få
gratis kost og logi mod til gengæld at bidrage med frivilligt arbejde.
Plejehjemmet skulle lukke efter seks måneder, og de unge boede i den
periode i boliger, der ellers ville stå tomme. Grundet projektets særlige
karakter er det vanskeligt at uddrage generelle erfaringer.
Fællesskaber på plejehjem på tværs af generationer
SUF arbejder løbende på at danne og fremme relationer mellem ældre
københavnere og andre generationer. Målet er bl.a. at styrke de ældres
mentale sundhed og livskvalitet. Senest har Frivilligcenter Vesterbro,
med midler fra SUF, igangsat et samarbejde mellem plejehjem, hjemmepleje og uddannelsesinstitutioner, som fx gymnasier og SOSU H.
Elever melder sig som frivillige og tilbyder ugentlige cykel- eller gåture
og samvær på tværs af generationer for ældre borgere på plejehjem eller i hjemmeplejen. Den frivillige indsats skal give borgerne meningsfulde oplevelser, og projektet har som mål, at borgerne får styrket livskvalitet og trivsel, der vil afspejle sig i øget energi og glæde i hverdagen.
Samtidigt styrker projektet de studerendes sammenhold og trivsel som
kan bidrage til, at flere bliver fastholdt på uddannelsen.
SUF’s plejehjem har allerede en del ordninger og initiativer på tværs af
generationer. Fx samarbejder flere plejehjem i SUF med lokale skoler og
daginstitutioner, hvor børnene besøger plejehjem. Rosenborgcentret
har fx et samarbejde, hvor 8.-klasseselever over en periode besøger de
ældre på plejehjemmet til forskellige aktiviteter som fx højtlæsning og
spil, der bidrager til fællesskab og nærvær på tværs af generationer. Ligeledes deltager flere plejehjem i København i Besøgsbaby-ordningen,
hvor forældre med småbørn bringer livsbekræftende smil og glæde ind
på plejehjemmene.

Plejehjemmet Sølund, som er profilplejehjem for Musik, har gode erfaringer med gennem musik at skabe relationer mennesker i mellem og
på tværs af generationer. Sammen med lokalsamfundet, har Sølund
bl.a. skabt gadefester i Ryesgade, hvor fællesskabet dyrkes på tværs af
generationer omkring musikken.

2) Der er i alle kommende plejehjemsopførelser fokus på samlokalisering
med andre funktioner, dog primært daginstitutioner.
Ift. Fremtidens Sølund huser det både plejehjem, ungdomsboliger og
daginstitution, og der har i indretning af bygningerne været fokus på at
skabe fællesskab mellem ældre, unge og børn. Der er i byggeriet afsat
et areal, indrettet som kreativt værksted, som både ældre og unge bidrager økonomisk til via deres husleje, og hvor de sammen kan lave forskellige aktiviteter. Samtidigt er dele af plejehjemmets fælles inde- og
udearealer indrettet, så de unge kan inviteres ind og bidrage med liv og
samvær. Ligeledes er der indrettet et ”børnehjørne” hvor daginstitution
og plejehjem mødes, og hvor institutionens børn og forældre kan mødes med de ældre.

3) Plejehjemsdrift og udlejning af plejeboliger er omfattet af forskellige
lovgivninger. I en vurdering af muligheder skal lovgivning om skat og
uddannelsesstøtte indgå, herunder forhold vedr. den økonomiske
værdi af både bolig og arbejde.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kender ikke tilstrækkeligt til den
hollandske model eller til hollandsk lovgivning, som kan være væsentlig
forskellig fra den danske. Det er derfor ikke muligt for Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen at besvare spørgsmålet om en vurdering af muligheder for at realisere en hollandsk model i Københavns Kommune.

0:000:00