Kan ændringen af planloven få negative konsekvenser for muligheden for at anvise ungdomsboliger til udsatte unge?
Altingets robotSpørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Om ændringen af planloven, som tillader kommunen at kræve, at
beboere i private ungdomsboliger skal være studerende, kan få
negative konsekvenser for muligheden for at anvise ungdomsboliger til
udsatte unge, der ikke er under uddannelse, men forventes at
påbegynde en uddannelse inden for en rimelig tidshorisont.
Det har gennem en årrække været muligt at bestemme, at en
bebyggelse skal anvendes til almene boliger, herunder støttede almene
ungdomsboliger. Disse ungdomsboliger er omfattet af krav om, at
beboerne er unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt
behov.
Med planlovsændringen af 19. december 2023 bliver det nu også
muligt at bestemme i nye lokalplaner, at der kan opføres ustøttede
private ungdomsboliger, og at beboerne i disse skal være studieaktive.
Kravet kan kun stilles til nybyggeri, der muliggøres i nye lokalplaner og
lokalplantillæg. Kravet kan således ikke stilles til eksisterende byggeri.
Kommunerne får samtidigt mulighed for at indgå aftale om, at de
ustøttede private ungdomsboliger også kan stilles til rådighed for unge
med særlige sociale behov gennem boligsocial anvisning. Dette
forudsætter, at der er indgået en frivillig aftale om kommunal
anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme, jf. lov om
boligforhold kap. 7.
Hvis der er indgået en sådan aftale om kommunal anvisning til et antal
af boligerne, undtages disse boliger fra kravet om studieaktivitet.
Københavns Kommune har i forvejen kun anvisningsret til private
lejeboliger, herunder ustøttede private ungdomsboliger, hvis der er
indgået en frivillig aftale om kommunal anvisningsret.
Planlovsændringen vil derfor efter Socialforvaltningens vurdering ikke forringe mulighederne for at anvise private ungdomsboliger til udsatte
unge.
Det er dog forvaltningens vurdering, at der vil være et betydeligt
administrativt ressourcetræk forbundet med indgåelsen af frivillige
aftaler om kommunal anvisningsret til private ungdomsboliger, da
lovgivningen stiller en række krav til proces og udformning.
Da private lejeboliger i København som udgangspunkt har en højere
husleje end almene boliger, er det desuden uvist, hvor stort potentialet
for anvisning af udsatte københavnerborgere til private lejeboliger er.
Socialforvaltningen arbejder på at afdække de muligheder, der måtte
være, jf. Socialudvalgets beslutning af 20. september 2023, og vil
orientere Socialudvalget, hvis det lykkes at indgå frivillige
anvisningsaftaler med private boligaktører.
