Jakob Næsager
Svar til 

Er der uforbrugte penge i puljen til afværgning af gener fra tung trafik på Vermlandsgade ifbm kørsel af jord til Lynetteholmen?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 4918

Er der uforbrugte penge i puljen til afværgning af gener fra tung trafik
på Vermlandsgade ifbm kørsel af jord til Lynetteholmen?

Svar fra søndag den 17. marts 2024

Økonomiforvaltningen forstår spørgsmålet således, at der spørges til
restbeløbet i Lynetteholm puljen.
I Budget 2021 blev der afsat en pulje på 20 millioner kroner, ”som kommunen
kan bruge til at agere på ønsker fremkommet i forbindelse med den offentlige høring om miljøkonsekvensvurdering af Lynetteholm.”
Puljen er siden blevet anvendt til trafikforbedrende tiltag på Nordøstamager i forbindelse med jordtransport samt på forbedring af trafiksikkerheden på Refshalevej, når aktiviteten i området stiger. Borgerrepræsentationen godkendte desuden i 2023, at der blev anvendt 1 mio. kr.
fra puljen til undersøgelse af mere metro.
Herefter resterede der 5,8 millioner kroner. i puljen medio 2023.
I forbindelse med Budget 24 blev det besluttet at tilføre puljen i alt 14,2
mio. kr., således at puljens samlede størrelse er tilbageført til det oprindelige niveau på 20 millioner kroner. Der blev tilført 4,2 millioner kroner. i 2024 og derefter bliver der tilført 10 millioner kroner. yderligere i 2025.
Samtidig blev det besluttet at give puljen et bredere formål, så puljen
fremover kan anvendes til at agere på ønsker og behov opstået i relation
til Lynetteholm-projektet for eksempel analyser, undersøgelser, konkrete tiltag, oplysning og dialog med borgere og interessenter med
videre.
Det blev desuden besluttet i forbindelse med Budget 24 at bruge Lynetteholm puljen til at forbedre de trafikale forhold ved Nordøstamager
Skole. Disse projekter har en samlet værdi af cirka 0,8 millioner kroner.
I forbindelse med opfyldningen af Lynetteholm puljen blev den lagt
sammen med nogle mindre restbeløb fra øvrige puljer til arbejdet med
Lynetteholm, hvilket har øget puljen med cirka 1 mio. kr., og der er derfor samlet set cirka 20,2 mio. kr. tilbage, der kan bruges til ønsker og behov opstået i relation til Lynetteholm-projektet frem mod 2027

0:000:00