Rasmus Steenberger
Svar til 

Hvordan kan vi politisk sørge for at der blokeres for adgangen til diverse gaming-hjemmesider på de Pc’er, kommunen har udleveret til elever (BUF IT)?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 5220

Hvordan kan vi politisk sørge for at der blokeres for adgangen til diverse
gaming-hjemmesider på de Pc’er, kommunen har udleveret til elever
(BUF IT)? Med det formål at hjælpe lærerne til, at der ikke games i
timerne, så der kan komme ro og fokus på undervisningen. Her tænkes
fx at der kan blokeres for bestemte URL’er og IP-adresser, men
forvaltningen må også gerne skitsere andre muligheder for at blokere
for uønsket gaming i timerne.

Svar fra onsdag den 13. marts 2024

Forvaltningen benytter en generel firewall-løsning, som blokerer for
adgangen til en lang række hjemmesider med skadeligt indhold,
pornografiske sider, samt sider med malware og phishing sites, hvis de
forsøges tilgået via netværk på skolerne. Som udgangspunkt er alle
sider tilladt men blokeres, hvis der er mistanke om, at indholdet på
siden er skadeligt eller uegnet for børn. Det betyder, at gaming-sider i
udgangspunktet kan tilgås, medmindre de er blokerede af andre
årsager – eller fordi der er lagt en specifik blokering ind.
Løsningen er baseret på en abonnementstjeneste, hvis database over
skadelige sider løbende opdateres på baggrund af input fra brugerne
og administratorerne af tjenesten. Med denne løsning har forvaltningen
mulighed for direkte at blokere adgangen til helt specifikke sider,
herunder navngivne gaming-sider, eller som det skete, da det blev
besluttet at blokere adgangen til Tik Tok.
Blokering via firewall er en løsning, der rammer alle brugere, og der kan
derfor være mange hensyn at tage, da brede blokeringer risikerer at
spærre for brugbare værktøjer, der anvendes i undervisningen. Forvaltningen har hidtil ageret ud fra princippet om, at digital dannelse
og uddannelse af elever og personale er mere hensigtsmæssigt i den
sammenhæng end afgrænsning og blokering af sider.
Hvis der er et politisk ønske om at ændre praksis og blokere for
yderligere hjemmesider, kan der stilles et medlemsforslag herom

0:000:00