Heidi Wang
Svar til 

Hvordan sikrer forvaltningen, at de afsatte mider går til det afsatte formål med at fremme undervisningen af højtbegavede elever?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 5718

Baggrund
I B2024 blev der afsat midler til kompetenceudvikling i indsatser for højt
begavede elever i kommunens folkeskoler. I det tilhørende budgetnotat
fremgik det, at indsatsen omfatter et kompetenceudviklingsforløb om
talentudvikling for lærere og medarbejdere fra ressourcecentret. Der er
beregnet et seks dages forløb, som giver større viden og øger skolernes
fokus inden for a) tilgange og metoder til identifikation og definition af
højt begavede, særligt dygtige og talentfulde elever, b) inkluderende
talentundervisning, herunder faglig differentiering og c) vejledning af
kolleger.

I udmøntningssagen den 15. november 2023 fremgår det, at midlerne
er udmeldt direkte til skolerne, der kan anvende dem til køb af
kompetenceforløb.

1. Hvorfor er midler udmeldt direkte til skolerne frem for indkøb af
konkret kompetenceforløb som beskrevet i budgetnotatet?

2. Hvordan sikrer forvaltningen, at de afsatte mider går til det afsatte
formål med at fremme undervisningen af højtbegavede elever?

3. Har forvaltningen eksempler på indsatser som skoler har iværksat
eller planer om at iværksætte for at fremme undervisningen af
højtbegavede elever?

Svar fra fredag den 22. marts 2024

1) Udmøntningen af midlerne til skolerne giver dem mulighed for at
indkøbe de ønskede kompetenceforløb om indsatser for højt begavede
elever som fx det seks dages forløb, der er beskrevet i budgetnotatet. 

Det blev besluttet efter indstilling fra forvaltningen i udmøntningssagen
at melde midlerne direkte ud til skolerne, da pædagogisk
kompetenceudvikling typisk indkøbes af skolerne, så forløbene kan
indtænkes i skolernes øvrige planlægning af skoleåret, lokale forhold og
prioriterede indsatser.

2) Det er meddelt skolerne i forbindelse med budgetvejledningen 2024, at
de har fået midlerne kompetenceudvikling. Der bliver ikke særskilt fulgt
op på om de afsatte midler anvendes til formålet, da dette vil kræve, at
det afsættes midler til opfølgning, som så vil gå fra
kompetencemidlerne.

3) Alle skoler skal fra det kommende skoleår 2024/25 screene elever for
høj begavelse på 1. eller 2. klassetrin.
Af eksempler på indsatser på skolerne kan nævnes, at på Østerbro er
Heibergskolen tovholder, så alle områdets elever i 8. og 9. klasse får
tilbud om at komme på science camps på Sorø Science Center. Der kan
læses mere om indsatsen her:
Talentindsats på Heibergskolen | Bedst Sammen (kk.dk)
På Amager har skolerne i 4-skolesamarbejdet en matematikindsats for
fagligt dygtige elever, hvor Højdevangens Skole er tovholder. Der kan
læses mere om indsatsen her:
Talentindsats på Højdevangens Skole | Bedst Sammen (kk.dk)

0:000:00