Hans Kristian Skibby
 svarer 
Benny Engelbrecht

Hans Kristian Skibby (DF) spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, såfremt Lynetteholmens starttidspunkt udskydes et år

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 25, Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, såfremt Lynettehol­

mens starttidspunkt udskydes et år?

Svar fra onsdag den 19. januar 2022
Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, såfremt Lynetteholmens starttidspunkt udskydes et år?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:

”By & Havn har indgået kontrakter for etableringen af fase 1 og adgangsvej for jordtransport. Kontraktsummen er over �½ mia. kr.

En udskydelse på et år af anlæggelsen vil betyde, at entreprenørerne vil kunne gøre økonomiske krav gældende over for By &

Havn, og evt. blive løst fra deres kontraktlige forpligtigelser. Omfanget af disse økonomiske krav vil afhænge af den konkrete situation, men det må forventes at By & Havn i givet fald vil skulle betale et betydeligt beløb for ventetid/stilstand og/eller kompensation til entreprenørerne.

Ved en udskydelse vil fase 1 ikke som planlagt være klar til at modtage overskudsjord i 1. kvartal 2023. Der vil derfor skulle skabes yderligere plads til mellemoplagring af jord på Nordhavn eller andetsteds i kommunen, hvilket vil medføre udgifter til yderligere miljøgodkendelser, ekstra håndtering og transport af jorden, når den skal flyttes fra et mellemdeponi til Lynetteholm. Udgiften for yderligere 2,6 mio. tons jord, som er den årlige produktion af overskudsjord i København og omegn, som deponeres i Nordhavn, i et midlertidigt mellemdeponi, afhænger af hvor et sådant mellemoplag kan etableres.

Side Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke yderligere omkostninger en sådan situation vil medføre for bygherre, entreprenører, transportører som følge af en forsinkelse på et år.”
0:000:00