19. januar 2022 kl. 08.00Ministersvar
Hans Kristian Skibby svarer Benny Engelbrecht
Hans Kristian Skibby (DF) spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, hvilke konsekvenser det vil have for Lynetteholmens tids- og arbejdsplan, såfremt Lynetteholmens starttidspunkt udskydes et år
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 25, Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for Lynetteholmens tids- og arbejdsplan, såfremt Lynetteholmens starttidspunkt udskydes et år?
Svar fra onsdag den 19. januar 2022
Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for Lynetteholmens tids- og arbejdsplan, såfremt Lynetteholmens starttidspunkt udskydes et år?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”En udskydelse af anlægsarbejderne på et år vil ud over fordyrelsen af anlægsprojektet betyde, at der skal findes alternative til oplagringsplads til den jord, der produceres fra københavnske byggepladser. Denne jord deponeres i øjeblikket i Nordhavn, men med en begrænset restkapacitet, som f.s.v.a. forurenet ikke-rensningsegnet jord er opbrugt, hvorfor der mellemdeponeres, ligeledes med en begrænset restkapacitet, som forventes opbrugt i perioden ultimo 2022 – medio 2023.
Kapaciteten til deponering af ren jord forventes at blive opbrugt i løbet af 2022, hvorfor denne jord også vil skulle mellemdeponeres i Nordhavn og efterfølgende flyttes til Lynetteholm.
Der henvises her til notatet: ”Retningslinjer for forurenet jord og overskudsjord” udarbejdet af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning i forbindelse med Københavns Kommuneplan 2019, hvor det er beskrevet at overskudsjord så vidt muligt skal håndteres lokalt, så kostbar og miljøbelastende flytning undgås, f.eks. gennem nyttiggørelse i klimasikring.
Side Transporten af jord må derfor som udgangspunkt forventes at fortsætte til Nordhavn et år mere, da der ikke kendes andre større deponeringsmuligheder i København. Dette forudsætter dog, at der er tilstrækkelig kapacitet i den midlertidige mellemdeponering.
En række af forudsætningerne for miljøvurderinger og miljøtilladelserne til anlæg af Lynetteholm er tidsbegrænsede, hvorfor der vil skulle søges nye miljøtilladelser eller om projektændringer til afgravning, klapning m.v. Det er bl.a. et vilkår, at der kun må afgraves og klappes havbundsmateriale i vinterhalvåret for at begrænse miljøpåvirkningerne. Udskydes anlæg af Lynetteholm få måneder nu, vil det betyde, at anlægsarbejder tidligst kan påbegyndes i næste vinterhalvår, dvs. oktober 2022.
Et års udskydelse vil medføre minimum et års forsinkelse med afslutningen af anlægget af perimeteren på fase 1 af Lynetteholm.
Fase 2 og dermed hele Lynetteholm, som forventes færdiggjort i 2025, vil forventeligt blive forsinket tilsvarende grundet sammenhængen mellem faserne. Lynetteholms bidrag til stormflodssikringen forsinkes således også et år, men det forventes ikke at ville forsinke den samlede stormflodssikring af København, som bl.a. er afhængig af etableringen af en dokport i Kronløbet. Københavns Kommune har endnu ikke besluttet et tidspunkt for etableringen af en samlet stormflodssikring mod nord, men at Lynetteholm indgår som del af en samlet ydre sikring.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”En udskydelse af anlægsarbejderne på et år vil ud over fordyrelsen af anlægsprojektet betyde, at der skal findes alternative til oplagringsplads til den jord, der produceres fra københavnske byggepladser. Denne jord deponeres i øjeblikket i Nordhavn, men med en begrænset restkapacitet, som f.s.v.a. forurenet ikke-rensningsegnet jord er opbrugt, hvorfor der mellemdeponeres, ligeledes med en begrænset restkapacitet, som forventes opbrugt i perioden ultimo 2022 – medio 2023.
Kapaciteten til deponering af ren jord forventes at blive opbrugt i løbet af 2022, hvorfor denne jord også vil skulle mellemdeponeres i Nordhavn og efterfølgende flyttes til Lynetteholm.
Der henvises her til notatet: ”Retningslinjer for forurenet jord og overskudsjord” udarbejdet af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning i forbindelse med Københavns Kommuneplan 2019, hvor det er beskrevet at overskudsjord så vidt muligt skal håndteres lokalt, så kostbar og miljøbelastende flytning undgås, f.eks. gennem nyttiggørelse i klimasikring.
Side Transporten af jord må derfor som udgangspunkt forventes at fortsætte til Nordhavn et år mere, da der ikke kendes andre større deponeringsmuligheder i København. Dette forudsætter dog, at der er tilstrækkelig kapacitet i den midlertidige mellemdeponering.
En række af forudsætningerne for miljøvurderinger og miljøtilladelserne til anlæg af Lynetteholm er tidsbegrænsede, hvorfor der vil skulle søges nye miljøtilladelser eller om projektændringer til afgravning, klapning m.v. Det er bl.a. et vilkår, at der kun må afgraves og klappes havbundsmateriale i vinterhalvåret for at begrænse miljøpåvirkningerne. Udskydes anlæg af Lynetteholm få måneder nu, vil det betyde, at anlægsarbejder tidligst kan påbegyndes i næste vinterhalvår, dvs. oktober 2022.
Et års udskydelse vil medføre minimum et års forsinkelse med afslutningen af anlægget af perimeteren på fase 1 af Lynetteholm.
Fase 2 og dermed hele Lynetteholm, som forventes færdiggjort i 2025, vil forventeligt blive forsinket tilsvarende grundet sammenhængen mellem faserne. Lynetteholms bidrag til stormflodssikringen forsinkes således også et år, men det forventes ikke at ville forsinke den samlede stormflodssikring af København, som bl.a. er afhængig af etableringen af en dokport i Kronløbet. Københavns Kommune har endnu ikke besluttet et tidspunkt for etableringen af en samlet stormflodssikring mod nord, men at Lynetteholm indgår som del af en samlet ydre sikring.”
