Henning Hyllested
 svarer 
Benny Engelbrecht

Hvilke problemstillinger har Miljøstyrelsen været inddraget i, i vurderingen af Lynetteholm?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 25, Spørgsmål 17

Vil ministeren oplyse, hvilke problemstillinger Miljøstyrelsen har været inddraget i i vurde­ring af Lynetteholms miljømæssige effekter, og på hvilken måde og i hvilket omfang hvad angår de enkelte forskellige problemstillinger?

Svar fra onsdag den 12. januar 2022
Miljø- og trafikstyrelsen har haft et tæt samarbejde i miljøvurderingsprocessen

Jeg har indhentet en udtalelse fra Trafikstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Myndighedskompetencen for miljøvurdering af Lynetteholm var delt mellem Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen i perioden fra modtagelsen af ansøgning om miljøvurdering i august 2019 og frem til den 3. juli 2020, hvor miljøministeren overdrog den samlede myndighedskompetence til Trafikstyrelsen.

Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen havde både før og efter overdragelse af myndighedskompetencen et tæt samarbejde i miljøvurderingsprocessen.

Det kan desuden oplyses, at Miljøstyrelsen derudover har været hørt som berørt myndighed generelt i forhold til alle dele af miljøvurderingen. Derudover har Miljøstyrelsen som national ESPOOkontaktpunkt haft det overordnede processuelle ansvar for den såkaldte ESPOO-proces, der omfatter høring af nabolande.”

0:000:00