Dansk Skoleidræt: Alle skoler bør have bevægelsesprincipper

Det er nemlig muligt at frisætte skoler, skoleledelser og lærere fra læreplaner og politisk detailstyring, samtidig med at man stiller tydelige forventninger op for, at bevægelse er noget, man skal forholde sig til på den enkelte skole.

Det skal man for netop at sikre bevægelsen gennem hele skoledagen, da det er veldokumenteret, at det fremmer både læring og trivsel.

Regeringen vil fjerne krav til bevægelse 

I kvalitetsprogrammet lægges der op til, at der ikke længere vil være et lovkrav om 45 minutters bevægelse. Det har heller ikke virket efter hensigten for alle, da nogle skoleaktører har følt, at det blev tvunget ned over dem, mens andre har taget det mere positivt.

En stor undersøgelse fra SDU, der blev udgivet i 2023 og undersøgte fysisk aktivitet i skolen fra 2009 til 2018, tyder også på, at der skete en stigning i børnenes fysiske aktivitetsniveau i skolen med lovkravet.

Samtidig har lovkravet og det dertilhørende politiske fokus været med til at lægge grobund for en bevægelseskultur ude på mange skoler, som kun kan bifaldes.

Det er den, som Dansk Skoleidræt ønsker at understøtte skolernes fortsatte arbejde med. Det er enormt vigtigt. For en bevægelseskultur stikker nemlig dybere end et lovkrav.

Det er en kultur, som vi ser ude på mange skoler, hvor man prioriterer bevægelsen i både idrætstimerne og i den boglige undervisning – og som mange steder er sat i system ved, at det konsekvent er på dagsordenen i såvel timerne som på personalemøderne.

Man kan måske sågar sige, at formlen på en bevægelseskultur er, at man prioriterer det som ledelse og har kompetencer til at løfte det og motivationen, som det kræver.

Det er den måde, at man sikrer, at eleverne får en varieret undervisning, hvor det bliver sjovere og mere lærerigt at gå i skole, fordi al undervisning ikke sker med bagdelen i sædet og stirrende op på tavlen fra start til slut.

Man får lov til at komme op af stolen, samtidig med at man lærer. Udover at gøre det sjovere og sundere at gå i skole, lærer eleverne også mere.

Effekten af aktiv undervisning er veldokumenteret, når det kommer til trivsel, sundhed og læring. Så vi ser kun gode grunde til at fastholde og dyrke den fremadrettet. Det kan fortsat godt ske uden et lovkrav, hvis bevægelseskulturen fortsat prioriteres.

Giv lokale aktører medbestemmelse

Det er afgørende, at man politisk fortsat tør at holde fokus på bevægelse.

Det kan godt ske i frisættelses tegn og uden politisk styring fra Christiansborg, men hvor der tværtimod gives mere medbestemmelse lokalt til at finde de bedste løsninger på den enkelte skole.

Man bør politisk vedtage, at alle skoler skal have bevægelsesprincipper.

Bjørn Friis Neerfeldt
Generalsekretær, Dansk Skoleidræt

Det kræver, at man tager det lokale ejerskab, som man bliver givet som ledelse og skolebestyrelse, og at man sætter klare principper op samt handleplaner, om hvordan man som skole når i mål med ens principper.

Det sker dog ikke, uden at man fra politisk side tør sige højt, at bevægelse er en af de ting, man skal forholde sig til i en frisat skolevirkelighed.

Vi ved fra Dansk Skoleidræts undersøgelser såvel som international forskning, at flere faktorer er vigtige. Det er blandt andet en tydelig, forankret indsats i skoleledelsen og skolebestyrelsen.

Vi mener derfor, at man politisk bør vedtage, at alle skoler skal have bevægelsesprincipper. Hvordan de ser ud, hvad der står i dem, og hvordan man implementerer dem, det bestemmer man lokalt for at få det lokale ejerskab. Det samme gælder, hvor ambitiøse principperne skal være for den enkelte skole.