Millioner på vej
Det punkt, hvor Danmark klarer sig dårligst i den internationale sammenligning, er den samlede finansielle støtte til eliteidrætten.

Senest kom den danske støtteorganisation, Team Danmark, desuden med en analyse af, at danske atleter har dårligere vilkår end nationer som Norge, Holland og New Zealand, som vi plejer at sammenligne os med. 

Team Danmark har selv anslået, at 50 millioner ekstra kroner årligt er et rimeligt bud på, hvad der skal til for, at dansk eliteidræt kan fastholde eller styrke sin konkurrenceevne.

Selvom det danske system har været godt kørende, er der en grænse for, hvor lang tid det holder i en verden af øget international konkurrence. 

Klaus Nielsen & Rasmus K. Storm, hhv. professor Emeritus, Birkbeck University of London, og analyse- og forskningschef, Idrættens Analyseinstitut

Nogle af de millioner ser ud til at være på vej, idet kulturminister Jakob Engel-Schmidt netop har meldt ud, at regeringen i finanslovsforslaget for 2024 ønsker at afsætte ekstra 70 millioner kroner over de kommende fire år til Team Danmark.

Uanset, at regeringen er klar med friske midler, så er det et bredt politisk spørgsmål i hvilket omfang, der er brug for at styrke dansk eliteidræt. 

På den ene side er der ingen tvivl om, at selvom det danske system har været godt kørende, er der en grænse for, hvor lang tid det holder i en verden af øget international konkurrence. Den tyder på at være nået.

På den anden side står, at et eventuelt forhøjet tilskud skal balanceres mod andre rimelige samfundsmæssige hensyn. 

Det er i dette krydsfelt, at danske politikere skal tage stilling til dansk eliteidræts konkurrenceevne i det internationale kapløb om medaljer og veje argumenter om nytteværdi og unødigt fyrværkeri mod hinanden.