Game: Gadeidræt og selvorganiseret idræt bør få del i udlodningsmidlerne

Lorraine, en pige på omkring de ti år fra Nørrebro i København, stødte forrige lørdag ind i Gadeidrættens Dag på Den Røde Plads. Lorraine var ret vild med den dance battle, som lokale ildsjæle havde arrangeret. Hun blev nemlig lidt mere modig af at være med, fortalte hun.

Jeg var der også – ikke for at danse - men for at hilse på, som jeg gjorde med mange af de events, som vi fra Game's Nationale Platform for Gadeidræt havde støttet til Gadeidrættens Dag. Og jeg er enig med Lorraines i, at det rykker at være modig.

Vi skal også være lidt mere modige, når vi fordeler midler fra udlodningsloven ved at øremærke midler til gadeidræt og den selvorganiserede idræt. Som det er i dag, så styrker loven - og den pose penge, den fordeler - foreningsidrætten og de uundværlige og aktive fællesskaber, der rummes her. Det er ubestrideligt godt. Det behøver vi slet ikke diskutere.

Men skal vi smadre glasloftet og få både nye og flere med i bevægelse, så skal vi altså være lidt mere modige og turde støtte andre organiseringsformer og metoder via udlodningsmidlerne. 

Den planlagte evaluering af udlodningsloven er et oplagt tidspunkt at blive klogere på, om vi får den idræt i Danmark, vi gerne vil have.

Ifølge aftaleteksten fra 2018 skulle fordelingen af udlodningsmidler evalueres i 2021, hvis midlerne i gruppe 3 blev for små. Midlerne til gruppe 3 har været stabile og man har derfor besluttet at udskyde evalueringen til 2022. At evaluere kun på den specifikke aftaletekst tilbage fra 2018 giver ikke længere mening.

Men det gør til gengæld muligheden for at kigge nærmere på, hvordan vi får mest ud af idrætten i dag og fremadrettet. Det kræver en modig evaluering, et større fokus på socialidrætten og et større blik for, hvordan vi skaber støtterammer for de selvorganiserede fællesskaber, der sker på gadeplan.

Hybrider mellem forskellige organiseringsformer

Erfaringerne med gadeidræt viser flere ting, som er relevante, når vi taler om Udlodningsloven som metode til at få flere med i aktive fællesskaber.

For det første, at gadeidrætten kan motivere målgruppen af børn og unge, der af en eller anden grund ikke finder vej ind i foreningsidrætten. Det kan være sociale, kulturelle og økonomiske barrierer; det vil sige billedet på social ulighed og ulighed i sundhed.

To ud af tre af børnene, der deltager, oplever større selvtillid, og de oplever, at de bliver bedre til at løse konflikter.

Rasmus Hansen
Projektleder, Game

Det kan også være børn og unge, der orienterer sig mod andre organiseringsformer – og herunder primært de fleksible og selvorganiserede aktive fællesskaber. Det kan også være unge med et entreprenant drev til at selv at definere og skabe rammerne for deres aktive fællesskaber.

For det andet, kan vi se af evalueringen af Den Nationale Platform for Gadeidræt, der gennem syv år med hjælp fra Nordea-fonden, har støttet gadeidrætsinitiativer og ildsjæle, at når vi støtter gadeidrætten på dens helt egne præmisser, så skaber dens ildsjæle såkaldte øvebaner i demokratisk dannelse.

Og vi ser, at løsere initiativer og idéer indimellem modnes og bliver vækstlag for foreningsstrukturer eller hybrider mellem forskellige organiseringsformer.

Kræver ikke en gennemgribende omkalfatring

For det tredje kan vi se, at gadeidræt kan være med til at øge børns trivsel. Game's gadeidrætstilbud i udsatte boligområder sker tæt på børnenes hjem og er uformelt ledet af lokale unge rollemodeller.

32 procent af de danske børn dyrker i dag en form for gadeidræt.

Rasmus Hansen
Projektleder, Game

To ud af tre af børnene, der deltager, oplever større selvtillid, de oplever, at de bliver bedre til at løse konflikter og at de kan bruge det, de får med fra træningerne, i andre sammenhænge i deres liv. Det betyder, at børn i social udsathed kan blive mere resiliente og dermed øge chancen for at bryde ulighed ved at deltage i dén form for gadeidræt.

Sidst, men ikke mindst, så er gadeidrætten og det selvorganiserede i vækst. Tal fra IDAN viser, at gadeidræt har været i vækst siden 2011 og 32 procent af de danske børn i dag dyrker en form for gadeidræt.

Alt det her, er noget vi har erfaret gennem mange år og fået data på gennem de seneste år. Og det bør derfor selvfølgelig tages med i en evaluering af den bestående model for fordeling af udlodningsmidlerne, så gadeidræt bliver tildelt midler fra loven. Det kræver ikke en gennemgribende omkalfatring af fordelingen, men mod til at justere.

Jeg vil gerne se flere piger som Lorraine og være med til at sprænge glasloftet. Men det kræver rum og rammer. Og mod.