Kommentar af 
Jeppe Højberg Sørensen

Hollywood har kastet sin kærlighed på kvindefodbolden - nu bør danske virksomheder gøre det samme

Kvindefodboldens aktuelle position giver danske virksomheder en gylden mulighed for at blive en vigtig aktør i en fremgangsfortælling og knytte tætte bånd til potentielle kunder, skriver Jeppe Højberg Sørensen.

Kvindefodboldens serverer en
gylden mulighed på et sølvfad for investorer og virksomheder,&nbsp;men vi har endnu til gode at se dem udnytte potentialet til fulde, skriver Jeppe Højberg Sørensen.<br>
Kvindefodboldens serverer en gylden mulighed på et sølvfad for investorer og virksomheder, men vi har endnu til gode at se dem udnytte potentialet til fulde, skriver Jeppe Højberg Sørensen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jeppe Højberg Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad os begynde med en gåde:

Hvad er det, den amerikanske Hollywood-stjerne Nathalie Portman forstår, som de fleste danske virksomheder ikke har forstået?

Indrømmet, den ligger ikke lige til højrebenet og heller ikke til det venstre, hvis man er kejtfodet. Svaret lyder nemlig:

Portman har opdaget, at kvindefodbold er en god forretning.

Kort fortalt er historien, at skuespillerinden for et par år siden tog initiativ til at skabe den Los Angeles-baserede fodboldklub, Angels City.

Dansk kvindefodbold og i særdeleshed danske virksomheder kan lære noget af Portman og co. 

Jeppe Højberg Sørensen
Freelancejournalist
Forinden havde Portman – i selskab med sine celebre veninder Jennifer Garner og Eva Longorio – overværet en kamp med det amerikanske kvindelandshold, og i den anledning oplevede hun, at hendes søn hurtigt begyndte at idolisere stjernespillerne Megan Rapinoe og Alex Morgan.

Derefter begyndte Portman at sætte sig ind i de kvindelige spilleres vilkår. Hun fulgte deres indædte kamp for ligeløn på landsholdet. Hun blev fortørnet over den modstand og forstokkethed, de mødte, men opløftet af viljestyrken, spillerne besad.

Hun præsenterede sin idé om en ny fodboldklub for en venturekapitalist, der straks så foretagenets økonomiske potentiale.

Senere sluttede prominente navne som Serena Williams, Christina Aguilera og Billie Jean King sig til ejerkredsen, og i 2022 spillede Angels City sin første officielle kamp – med 16.000 sæsonkortholdere på sponsorspækkede tribuner som vidner.

Nu kan man næppe slå en lige streg fra et glamourøst Hollywood-projekt til Fortuna Hjørring, FC Thy – Thisted Q eller en anden af de danske kvindeligaklubber, men herfra lyder påstanden alligevel, at dansk kvindefodbold og i særdeleshed danske virksomheder kan lære noget af Portman og co. 

For tiden står kvindefodbolden i ind- og udland i en paradoksal situation. Sporten har gennemgået en håndfuld år med massiv fremgang med EM i England i fjor som den skælsættende begivenhed. 17 millioner englændere tændte for BBC, da deres landshold sejrede i finalen mod Tyskland.

Undertrykkelsen ligger altså ikke bare dybt i strukturerne. Den klæber om fødderne, når kvinderne snører støvlerne.

Jeppe Højberg Sørensen
Freelancejournalist

Til sommer forventes VM i Australien og New Zealand at styrke kvindefodboldens globale position, og så udgav det tyske fodboldforbund for nylig en rapport om de kommercielle muligheder. Her er et af fremtidsscenarierne, at omsætningen i den fremmeste liga i Tyskland for kvinder øges fra den nuværende årlige sum på 20 millioner euro til 130 i sæsonen 2031-32. Selv i de mindre optimistiske fremskrivninger anslås det, at omsætningen, såvel som tilskuertal, mangedobles.

Men fremgangen står ikke alene.

Den nye berømmelse har bragt historier om dybe strukturelle problemer frem i lyset. På den anden side af Atlanten afslørede en advokatundersøgelse sidste år systematiske verbale, fysiske og seksuelle overgreb rettet mod spillerne i den bedste nordamerikanske liga, NWSL, og i Europa er stjerner på både det spanske og franske landshold stoppet i protest mod dårlig behandling fra trænere og forbundsformænd.

I Danmark har overskrifterne ikke haft samme grove karakter, men ej heller her er alt fryd og gammen. For akkurat som det er tilfældet for spillere alle andre steder i verden, løber også de danske spillere rundt i udstyr designet til mænd, hvilket ifølge forskere øger risikoen for skader markant.

Undertrykkelsen ligger altså ikke bare dybt i strukturerne. Den klæber om fødderne, når kvinderne snører støvlerne, ligesom den viser sig, når piger og kvinder får de dårligste træningstider og de goldeste baner og må stå i kø på grund af mangel på omklædningsrum.

Læs også

Det ville selvfølgelig bare være bedst, hvis forholdene var bedre. Det kan de fleste blive enige om. Men dét, som folkene omkring Angels City har forstået, er, at kvindefodboldens aktuelle dobbelthed serverer en gylden mulighed på et sølvfad for investorer og virksomheder.

Èt er naturligvis, at man relativt billigt kan entrere et marked i voldsom vækst, men endnu vigtigere er, at man kan blive en central aktør i fremgangsfortællingen, hvis man engagerer sig nu. I offentligheden kan man blive kendt som heltindernes hjælpere eller på amerikansk: blive en del af en empowerment-bevægelse, der repræsenter kampen for lighed, frihed og søsterskab.

Kvindefodboldens aktuelle dobbelthed serverer en gylden mulighed på et sølvfad for investorer og virksomheder.

Jeppe Højberg Sørensen
Freelancejournalist

Nogle i Danmark har allerede grebet muligheden. Gjensidige har siden 2019 været kvindeligaens navnesponsor og udsteder ”drømmelegatet” til fodboldspillende piger og kvinder i alderen 8-21 år. I HB Køge har man været ferme til at tiltrække sponsorer. Senest lavede man i efteråret en stor aftale med Netto, der gjaldt både klubbens kvinder og herrer.

Men vi har endnu til gode at se virksomheder i Danmark til fulde udnytte kvindefodboldens potentiale. Det særegne ved kvindefodbolden i sin nuværende position er nemlig, at den giver virksomheder muligheden for at være medafsender på nogle helt andre budskaber, end dem vi eksempelvis er vant til at se i herrefodbolden.

Som en undersøgelse fra den store britiske medievirksomhed, Footballco, i april viste, er fans af kvindefodbold mere tilbøjelige til at ty til indhold, der handler om alt det, der foregår uden for kridtstregerne.

Hvor fans af herrefodbold vil se live-kampe og læse breaking news-artikler om nye spillertilgange, vil de 16-24-årige følgere af kvindefodbolden have inspirerende historier på Instagram, TikTik og Youtube. De vil se og høre om, hvordan spillerne formår at jonglere med fodboldkarrieren og studie- og arbejdsliv i en travl hverdag. De vil høre om alle de små og store kampe, som spillerne tager i jagten på bedre vilkår. Og ja, så vil de selvfølgelig høre om alt det, der gør det fedt at være fodboldspiller.

Læs også

Kvindefodbolden tilbyder ikke samme eksponering for virksomheder, som herrefodbolden gør. Til gengæld muliggør den, at der kan knyttes stærke bånd mellem fans og sponsorer, fordi sidstnævnte kan træde frem som samfundsengagerede aktører.

Det vil naturligvis være oplagt, at et forsikringsselskab engagerer sig i dansk klub og derfra gør sit for at nedbringe antallet af korsbåndsskader i kvindefodbolden. Eller at en dansk virksomhed - med særligt fokus på lige vilkår på tværs af kønnene - går ind i en klub og sammen med spillerne fortæller om alle de små ting, danske klubber kan ændre for at gøre livet lettere for deres medlemmer.

Kvindefodbolden er altså rig på fortællinger - det er heller tilfældigt, at Angels City netop har lanceret en dokumentarserie på HBO. Historierne er selvfølgelig ikke lige så millionmættede i Danmark som i LA, men heldigvis behøver de heller ikke blive fortalt af Nathalie Portman eller gennem store Hollywood-produktioner for at vække genklang.

I en tid hvor herrefodboldens virkelighed bliver stadig mere forloren, er der bare brug for autentiske historier fra fodboldliv, som fans kan spejle sig i og blive inspireret af. Formår klubber, spillere og virksomheder at fortælle dem, vil investeringerne komme tilbage i flerfold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Højberg Sørensen

Redaktør, Altinget Idræt
kandidat i politisk kommunikation

0:000:00