Dansk Svømmeunion: Fremtidens topresultater bygger på samhørighed og medindflydelse

Trænergerningen i konkurrencesport har ændret sig til at handle meget mere om atleternes daglige liv. Det kræver, at den fremtidige ledelsesstil skal bygge på at skabe meningsfuldhed hele vejen rundt for atleten, skriver svømmelandstræner, Stefan Hansen.

Placeholder image
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Præmisserne omkring konkurrencesport har ændret sig. Vi er bevidste om, at den måde, vi træner atleterne på, skal være balanceret i forhold til deres liv i øvrigt. Mange af sportens dygtigste atleter forbliver aktive i længere tid, og de når at blive voksne mennesker, mens de er aktive udøvere. Det sætter nye krav til trænerne og træningsmiljøerne, ligesom det også giver nye muligheder for udvikling.

Vi skal turde at stå på mål for sunde værdier, som respekt, tillid og medindflydelse. Det betyder, at den fremtidige ledelsesstil skal bygge på at skabe meningsfuldhed hos svømmerne såvel i den daglige træning som i deres liv som helhed. Dernæst bliver støttende holdfællesskaber og autonomi vigtige parametre for, at Danmark kan være konkurrencedygtige i en global sport som svømning.

Den fremtidige ledelsesstil skal bygge på at skabe meningsfuldhed hos svømmerne såvel i den daglige træning som i deres liv som helhed.

Stefan Hansen, landstræner, Dansk Svømmeunion

Autonomi spiller en afgørende rolle for at understøtte en meningsfyldt tilværelse. Når vi arbejder med svømmere, sker udviklingen i et samspil mellem svømmer og træner. Respekten i den relation skal være med til at udvikle medindflydelse og ejerskab over den sportslige og personlige udvikling.

Efterhånden som svømmeren bliver ældre og modnes, skal atleten kunne tage et større og større ansvar for sin karriere og træffe valg om denne. Dette skal foregå med rådgivning og sparring fra træneren såvel som andre ressourcepersoner i og omkring træningsmiljøet.

Ingen kan alt, sammen er vi stærkere

Når en landsholdsprofil såsom Pernille Blume eller en landsholdsdebutant står klar på startskamlen, er vedkommende alene. Svømmeren er alene, når hun eller han rammer vandet, og når mælkesyren rammer musklerne. Personen er også alene, når hånden sættes i væggen efter det sidste armtag.

Uanfægtet antallet af OL-medaljer skal landsholdssvømmere og alle andre konkurrencesvømmere dog ikke føle sig alene, når de kommer op af vandet og træder væk fra bassinet. Jeg mener, der ligger en stor og vigtig opgave i at styrke holdfællesskaberne omkring svømmeeliten, for jeg tror på, det kan bidrage både til den enkeltes oplevelser i sporten og at det kan styrke de sportslige resultater.

Det er helt sikkert muligt at få succes i perioder uden et godt holdfællesskab, men for mange udøvere er det næppe langtidsholdbart at dyrke deres sport mange timer hver uge, uden et stærkt fællesskab i ryggen.

Gode holdfællesskaber kan være medvirkende til at øge lysten til at levere noget ekstraordinært. Den glæde, motivation og arbejdsglæde, der findes i at være en del af et funktionelt hold, kan være med til at give danske svømmere en konkurrencefordel. Det gode holdfællesskab kræver en indsats af alle involverede, og det findes ikke per automatik.

Svømning er en individuel sport, den er stærkt kompetitiv og træningsmængden er høj for de svømmere, der vil klare sig godt nationalt såvel som internationalt. Der skal virkelig lægges kræfter i fra den enkelte, hvis man vil nå toppen. Alligevel er det sådan, at det er værd at dyrke et godt holdfællesskab.

Psykisk stabilitet er grundlaget

I en forskningsundersøgelse, som Dansk Svømmeunion fik udarbejdet af Syddansk Universitet i 2020, fremgik det desuden, at stærke holdfællesskaber kan forebygge nogle former for mistrivsel. Det er ikke overraskende, for det ved vi godt – os der har stået på kanten som trænere i mange år.

Et godt holdfællesskab udgør den perfekte ramme for unge mennesker, der ønsker at forfølge deres drømme, og som presser sig selv til det yderste for at nå deres mål. Det kan styrke den enkeltes oplevelse af psykologisk sikkerhed, tillid, pålidelighed og struktur.

Det er min erfaring, at svømmere, der er en del af et godt holdfællesskab, har bedre muligheder for at skabe resultater, de får større virkelyst og vil være mere tilbøjelige til at bevare en tilknytning til sporten.

Stefan Hansen, landstræner, Dansk Svømmeunion

Psykologisk sikkerhed giver svømmerne på holdet trygheden til at kunne være sig selv. Der bliver bedre plads til de svære samtaler, hvor følelserne kommer uden på tøjet og situationer, hvor den enkelte er træt, frustreret eller skuffet. Psykologisk sikkerhed inviterer samtidig til, at der kommer idéer og input fra hele holdet, fordi deltagerne oplever, at der bliver givet plads til deres holdninger.

Invester i holdfællesskaber

Når det lykkes at opbygge tillid, bliver det muligt at inspirere og lære af hinanden – og dermed også at forbedre rammerne for, at den enkelte kan få sportslig succes. Det kræver noget af alle på holdet, når der skal opbygges et godt holdfællesskab – og alle må byde ind og give en lille smule af sig selv.

Det er min erfaring, at svømmere, der er en del af et godt holdfællesskab, har bedre muligheder for at skabe resultater, de får større virkelyst og vil være mere tilbøjelige til at bevare en tilknytning til sporten.

For at kunne opbygge gode holdfællesskaber, må træneren sætte retningen, men hver enkelt holddeltager, har også en rolle at spille. I min optik kan vi i de individuelle sportsgrene lære noget af holdsporten, for med den rette indstilling kan vi spille hinanden bedre.

Ved at investere og engagere sig i et godt holdfællesskab, kan hver enkelt svømmer hente energi fra kammeraterne, når der er brug for det – når den personlige og unikke præstation skal i hus.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser