Minister og organisationer: Vi skal hjælpe foreningslivet i stedet for at mistænkeliggøre det
Foreningslivet mødes af bureaukrati og mistænkeliggørelse. Det kan vi ikke byde dem, og derfor bør vi forbedre vilkårne for foreningslivet, skriver ministeren og fem idræts- og civilsamfundsorganisationer.
Jakob Engel-Schmidt, Hans Natorp m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i indlæggetForleden fortalte TV2 Fyn om en bridgeklub i Faaborg, som betaler 2.000 kroner om året til banken for et have en konto til de 20.000 kroner, der hvert år kommer ind i kontingenter. Og hver gang der kommer et nyt bestyrelsesmedlem, skal foreningen betale 450 kroner.
Bridgeklubben er kun én af en lang række foreninger, der oplever, at bureaukrati besværliggør det at være frivillig og engagere sig. I kontakten med banken oplever de frivillige at blive mistænkeliggjort, som om de var seriekriminelle eller gangstere. Det er fuldstændig urimeligt.
Vi er alle enige om, at bureaukratiet er en reel trussel for foreningslivet, og det kalder på handling fra politisk hold. Kulturministeriet lavede sidste år en undersøgelse, der på baggrund af spørgeskemaer fra 2.470 foreningsaktive viste, at 48 procent oplevede bureaukratiske byrder i foreningen, og 46 procent overvejede at stoppe.
Indlægget er skrevet af:
- Jakob Engel-Schmidt (M), kulturminister
- Hans Natorp, formand for DIF
- Charlotte Bach Thomassen, landsformand for DGI
- Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF
- Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
- Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidræt
Med andre ord: At påtage sig en post som formand og kasserer kræver i dag et særligt gå-på-mod og stor tålmodighed.
Det er desværre langtfra nyt. Og selvom skiftende regeringer har forsøgt at fjerne byrderne, har de ikke formået at stoppe udviklingen med voksende bureaukrati.
Det er regler, der ofte er blevet til i bedste mening. For det handler om kontrol med, hvorvidt landets lovgivning bliver overholdt, og om skatteborgernes penge bliver brugt rigtig.
Bankernes mange krav til foreningerne handler for eksempel om at dæmme op for hvidvask. Men ikke desto mindre er bureaukratiet en alt for stor belastning for foreninger og frivillige.
Grobund for ændringer
Vi forstår godt, hvis der i foreningslivet kan være en følelse af deja vu, når denne regering nu også ønsker at fjerne regler og bekæmpe bureaukrati. Hvad er anderledes denne gang?
Forskellen er, at der lige nu er bedre grobund for ændringer end tidligere. Vi har en regering, der i grundlaget for sit arbejde har forpligtet sig mere markant og direkte på at ville fjerne de bureaukratiske byrder.
Regeringen skriver, at den vil ”arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og høje gebyrer”, og det står direkte, at det for eksempel ”skal gøres lettere og dermed billigere at oprette og drive konti.”
Kulturministeriet har allerede igangsat et bredt og ambitiøst tværministerielt arbejde med at fjerne byrder og forbedre vilkår for foreningslivet, hvor foreningslivets organisationer løbende bliver inddraget i arbejdet.
Styrker vores demokratiske dannelse
Ud over bankernes krav og gebyrer er der en række andre udfordringer for foreningerne. I forbindelse med samarbejdet med kommunerne kan det for eksempel være bøvlet for foreningerne at få lokaler, der passer til deres aktiviteter, og det kan være besværligt at søge om tilskud.
Vi må prøve at gøre disse processer enklere og mere ens på tværs af kommuner, så foreningerne kan opnå adgang til lokaler og tilskud uden at blive fanget i et bureaukratisk spindelvæv.
Foreningslivet er med til at sikre, at vi hænger sammen som folk
Jakob Engel-Schmidt, Hans Natorp m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen
Nogle kommuner er gået foran i dette arbejde. Eksempelvis er Aalborg Kommune gået foran på folkeoplysningsområdet og har med en ny model for lokaletilskud øget både kvaliteten af lokalerne og mængden af aktiviteter for borgerne i samarbejde med det lokale foreningsliv. Det kan tjene som inspiration for andre kommuner.
Alt dette er vigtigt, fordi foreningslivet er med til at sikre, at vi hænger sammen som folk – på tværs af geografiske, sociale, økonomiske og etniske forskelle og køn. Til keramik i aftenskolen, til spejder, til firmaidræt, til håndbold og til kor skaber vi fælles identitet og styrker sammenholdet.
Det styrker vores demokratiske dannelse og giver os et værdifuldt netværk, muligheder for at udvikle os personligt og blive dygtigere ved at udvikle lederegenskaber, organisatoriske færdigheder og samarbejdsevne. Ikke kun til gavn for medlemmerne selv, men også til gavn for samfundet.
Og lige præcis de frivillige er ekstremt vigtige, for det er jo dem, der får det hele til at hænge sammen.
Derfor burde vi hylde de frivillige og reservere en plads til dem ved samfundets højbord i stedet for at mistænke dem for at være seriekriminelle hvidvaskere ved indgangen til banken.
De frivillige – i hele det danske forenings- og folkeoplysningsliv – bør kunne opleve en glæde ved det og mærke, at de gør en forskel.
Vi skal have et foreningsliv, der blomstrer, og hvor frivillige og medlemmer oplever frirum til at dyrke fællesskaberne.