To særskilte aftaler

I en mail til Altinget gentager Justitsministeriet, at der er tale om "to særskilte aftaler, som dog udgør et samlet øget politisk samarbejde med Kosovo". Derudover har justitsminister Peter Hummelgaard "en klar forventning om, at Kosovo vil gennemføre aftalen":

"Så sent som i februar var jeg i Kosovo, hvor jeg talte med både regeringen og de største oppositionspartier for at fremme processen. Og det var det klare indtryk, at den manglende godkendelse af fængselsaftalen i det kosovariske parlament skyldes indenrigspolitiske forhold i Kosovo og ikke aftalens indhold,” lyder det i mailen.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) forholder sig ikke til kritikken fra de to ordførere, men konstaterer i stedet i en mail, at det er positivt, at der er fremskridt i aftalen om udviklingsbistanden:

"Regeringen har et ønske om at styrke samarbejdet med landene på Balkan, herunder Kosovo. Det er i det lys, at det igangværende samarbejde med Kosovo om grøn omstilling skal ses. Derfor er det positivt, at der er fremskridt i det spor."

Vil give Kosovo deadline

Aftalen om at leje 300 fængselspladser i Gjilan blev indgået i december 2021 og vedtaget i Folketinget i juni 2022. De nye fængselspladser skulle afhjælpe manglen på både mandskab og fængselsceller i Danmark – og planen var, at de første indsatte skulle sendes til Kosovo i starten af 2023.

Siden har justitsminister Peter Hummelgaard flere gange gentaget, at der var hans forventning, at der snart ville ske noget i Kosovo.

Men parlamentet i Kosovo har endnu ikke ratificeret aftalen, og før det sker, kan ombygningen af fængselscellerne til danske forhold ikke gå i gang.

Derfor mener Liberal Alliance, at man skal se på en alternativ løsning, hvis der ikke sker noget i Kosovo inden udgangen af i år.

Det var det klare indtryk, at den manglende godkendelse af fængselsaftalen i det kosovariske parlament skyldes indenrigspolitiske forhold i Kosovo og ikke aftalens indhold.

Peter Hummelgaard
Justitsminister (S)

"Vi kan ikke leve med, at vi har folk siddende i celler, som ikke er designet til langtidsopbevaring, men som er korttidsarrester, hvor folk sidder stort set permanent lige nu," siger han og fortsætter.

"Det er et problem, der gør, at vi kommer på kant med menneskerettighederne, og at vi reelt ikke kan drifte vores fængselssystem ordentligt. Samtidig lægger det ekstra pres på det mandskab, vi har, som i forvejen er presset. Det kan vi ikke tillade."

Vil I sige til Kosovos regering, at hvis vi ikke ved, at fængselspladserne kommer, og I ikke har stemt det igennem inden udgangen af 2024, så river vi kontrakten i stykker?

"Det er en mulighed, vi må se på," siger Steffen Larsen og fortsætter:

"Vi må kigge på, hvilke muligheder vi har for enten at sanktionere dem eller forlade aftalen, hvis der ikke snart kommer skub i det."

Frygt for fremtidens retspolitik

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil ikke kommentere på, hvorvidt der en sammenhæng mellem de to aftaler med Kosovo.

Men hun understreger, at hun er utilfreds med forløbet, og at hun flere gange har efterlyst en plan B.

"Det viser, at man skal afholde sig fra at lave den slags aftaler med andre lande, for det har en stor konsekvens for Kriminalforsorgen, at det ikke er blevet udmøntet endnu," siger hun.

Det viser, at man skal afholde sig fra at lave den slags aftaler med andre lande.

Karina Lorentzen Dehnhardt
Retsordfører (SF)

"Vi er nysgerrige på, hvor mange penge vi har brugt på projektet, hvis det nu aldrig bliver til noget,” siger retsordfører Betina Kastbjerg.

Hun frygter, at manglen på fængselspladser i Danmark kommer til at diktere retspolitikken fremover, hvis der ikke snart sker noget i Kosovo.

"Vi har indgået en bandepakke, hvor vi strammer op på nogle ting, som kan give ekstra pres på Kriminalforsorgen. Der kommer en strafreform på et tidspunkt, der også kan skabe problemer for Kriminalforsorgen. Så det er supervigtigt, vi får fundet en løsning. Hvis det ikke ender med at være Kosovo, så kunne jeg godt tænke mig, at der var en plan B,” siger Betina Kastbjerg.

Justitsministeriet har tidligere oplyst, at det er forventningen, at de første udvisningsdømte kan begyndte deres afsoning, 21-26 måneder efter aftalen er endeligt vedtaget i Kosovo.