Kronik

Professorer: Fysisk træning kan give både de ældre og samfundsøkonomien større muskler

Ved at sidestille styrketræning af ældre med andre behandlingsformer kan vi nedsætte antallet af langvarige genoptræningsforløb og mindske behovet for hjemmehjælp. Det giver mere livskvalitet for den enkelte, mens samfundet sparer penge, skriver Charlotte Suetta og Michael Kjær.

Styrketræning af ældre er en overset behandlingsform. Mange brækkede hofter kan forebygges, hvis man sætter ind i tide, og tab af fysisk funktion efter en hospitalsindlæggelse behøver ikke være et livsvilkår, skriver Charlotte Suetta og Michael Kjær. 
Styrketræning af ældre er en overset behandlingsform. Mange brækkede hofter kan forebygges, hvis man sætter ind i tide, og tab af fysisk funktion efter en hospitalsindlæggelse behøver ikke være et livsvilkår, skriver Charlotte Suetta og Michael Kjær. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Charlotte SuettaMichael Kjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tab af fysisk funktionsevne med stigende alder er et livsvilkår. Det er et accelereret muskel- og funktionstab – på fagsprog også kaldet sarkopeni – derimod ikke.

Ikke desto mindre er det virkeligheden for alt for mange ældre medborgere, der de sidste år af deres liv ikke har kræfter til selv at klare helt basale dagligdags gøremål som at lave mad, tage opvasken eller gå en tur.

Mangel på kræfter fører ofte til en negativ spiral, hvor størstedelen af døgnets timer tilbringes i en stol eller seng, og så bliver listen over funktioner, man ikke selv kan udføre uden hjælp, hurtigt længere og længere. 

Det går ud over livskvaliteten og er dyrt for samfundet. Sarkopeni øger behovet for hjemmehjælp, fører til hyppige hospitalsindlæggelser og øger risikoen for længere sygdomsforløb.

Livsfarlige fald kan forebygges

Mangel på kræfter fører ofte til en negativ spiral, hvor størstedelen af døgnets timer tilbringes i en stol eller seng

Charlotte Suetta og Michael Kjær
Professorer, Københavns Universitet

Et af de alvorlige tegn på sarkopeni er nedsat gangfunktion og balance, der kan føre til fald og også frygt for at falde. Antallet af fald stiger med alderen, og allerede fra 65-årsalderen falder 30 procent i gennemsnit en gang om året, medens det er langt flere hos personer over 80 år.

Det er således noget mange danskere kan nikke genkendende til, hvad enten man selv er faldet eller er fagperson eller pårørende. Det som måske overrasker mange er, at langt de fleste fald kan forebygges med regelmæssig fysisk træning.

Det kan lyde både dyrt og besværligt, men sammenlignet med de udgifter, der er forbundet med en brækket hofte, er det en god investering, både for den enkelte borger og for samfundet.

En brækket hofte er ofte forbundet med en øget risiko for komplikationer og genindlæggelser. På trods af at selve operationen er relativt ukompliceret, genvinder mange ældre ikke det funktionsniveau, de havde forud for indlæggelsen, og op til 30 procent dør inden for det første år efter udskrivelse. 

Fysisk træning med gode resultater

I det lys er det oplagt at fokusere mere på at forebygge tab af fysisk funktion og i langt højere grad end nu tilbyde styrketræning til vores ældre borgere – meget gerne før de bliver så svækkede, at de opfylder kriterierne for sarkopeni.

Det gør vi bedst ved at indføre regelmæssig undersøgelse af muskelfunktionen på linje med undersøgelse af vægt eller blodtryk, så tab af fysisk funktionsevne kan forebygges i tide.

Læs også

Samtidigt kunne vi som samfund med fordel investere i at skabe de bedst mulige rammer for at ældre medborgere tilbydes fysisk træning i alle livets faser, både for at forebygge et accelereret funktionstab og for at sikre den bedst mulige træning under og efter et sygdomsforløb.

Alt efter den enkelte borgers fysiske formåen kan det foregå i en idrætsforening, superviseret i et træningscenter eller i en fysioterapiklinik, og hos de svageste ældre er det også blevet muligt at iværksætte træning i eget hjem ved brug af digitale metoder.

I Aalborg Kommune, som er en af de kommuner, hvor man har investeret i at træne ældre plejekrævende borgere i eget hjem ved hjælp af digitale træningsprogrammer, har man således vist en gennemsnitlig besparelse på 103 timers pleje per år hos ganske svækkede ældre over 80 år.

Træning af ældre borgere kan dermed være en del af løsningen på, at kommunerne frem mod 2035 kommer til at mangle mellem 15.000 og 27.000 medarbejdere til ældre borgere med behov for pleje i eget hjem. 

Træning i stedet for medicin og piller

Selvom der er særdeles overbevisende evidens for effekterne af fysisk træning både som forebyggelse og behandling, er det stadig ikke noget, vi som hverken læger eller samfund sidestiller med medicinsk behandling.

Der er særdeles overbevisende evidens for effekterne af fysisk træning, både som forebyggelse og behandling

Charlotte Suetta og Michael Kjær
Professorer, Københavns Universitet

Det kan skyldes, at vi i Danmark har tradition for at anskue den fysiske formåen som noget privat og den enkelte borgers eget ansvar. Men vi som læger har også en stor del af ansvaret for, at muskelsvigt ikke tages så alvorligt som diabetes eller hjerte- og lungesygdom.

Det skyldes formentlig, at nedsat fysisk funktion ikke er akut livstruende og ikke kan behandles ved at udskrive medicin eller piller.

Men i betragtning af de negative konsekvenser det har for den enkelte borgers livskvalitet og de samfundsøkonomiske udgifter, der er forbundet med sarkopeni, giver det god mening, at vi som samfund ændrer strategi og sidestiller fysisk træning af ældre borgere med medicinsk behandling. 

Der er store besparelser at hente for både kommuner, og sundhedsvæsen, ligesom den enkelte borges livskvalitet får et løft, hvis vi som samfund har mere fokus på vigtigheden af at bevare den fysiske funktion så længe som muligt. 

Ovenstående bliver uddybet i en ny rapport ”Tab af muskelfunktion og muskelmasse – sarkopeni og effekten af fysisk træning,” som er skrevet på foranledning af Sundhedsstyrelsen.

Vi håber, at rapporten kan være med til sætte muskelsvigt hos ældre højere på den politiske og samfundsøkonomiske dagsorden.

Det skylder vi de ældre, der har været med til at bygge det samfund, vi andre kan nyde godt af i dag, og det vil samtidigt tilføre muskelkraft til samfundsøkonomien på den lange bane.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Kjær

Overlæge, professor i idrætsmedicin, Københavns Universitet
dr.med.

Charlotte Suetta

Klinisk professor i geriatri, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Læge, dr.med., ph.d.

0:000:00