Sammenslutningen modtager godt 1,1 million kroner i tilskud fra de to ministerier hvert år.

”Der er for perioden 2022-2023 et udestående til Udenrigsministeriet på cirka 1,2 millioner kroner, som fortsat afventer den relevante dokumentation fra Atlantsammenslutningen,” fremgik det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet den 6. marts. 

Ifølge John Dyrby Paulsen, så modtog de to ministerier mandag i denne uge de reviderede regnskaber for 2022 og 2023.

Det bekræfter Udenrigsministeriet.

“Udenrigsministeriet modtog mandag den 6. maj regnskabet for 2022 fra Atlantsammenslutningen og vil nu læse det grundigt igennem,” oplyser ministeriets presseafdeling til Altinget. 

Forsvarsministeriet vil hverken be- eller afkræfte, at man har modtaget regnskaberne. Ministeriet ønsker først at give oplysninger om regnskaberne, når de er blevet sagsbehandlet og godkendt eller afvist - hvis altså ministeriet har modtaget dem.

Fakta

Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der arbejder for at skabe debat om aktuelle udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske emner. 

Tænketanken har eksisteret siden 1950 og er i dag organiseret med et sekretariat, en bestyrelse og et repræsentantskab.

Sekretariatet består udelukkende af generalsekretær Lars Bangert Struwe.

I tænketankens bestyrelse sidder blandt andre det konservative folketingsmedlem og kandidat til Europaparlamentsvalget Niels Flemming Hansen samt folketingsmedlem for Venstre Peter Juel Jensen.

Økonomisk sårbar

Hvis Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet erklærer sig tilfredse med de indsendte regnskaber og samarbejdet genoptages, så vil Atlantsammenslutningen igen kunne modtage sine tilskud fra de to ministerier.

Bestyrelsen ønsker dog, at repræsentantskabet diskuterer, om ikke tænketanken alligevel er for økonomisk sårbar, når de eneste indtægtskilder er de to ministeriers tilskud.

”Vi bliver nødt til at drøfte, om vi er alt for sårbare. Enten skal vi have større økonomiske muskler, så vi kan have mere end en ansat i sekretariatet. Eller også kan det være, at det skal være en ren frivillig medlemsbaseret forening, der har nogle holdninger. Men hvor arbejdet er baseret på con amore-arbejde,” siger John Dyrby Paulsen.

Tæt på at dø

Problemerne med at få udarbejdet regnskaberne for 2022 og 2023 skyldtes nemlig, at Atlantsammenslutningens eneste lønnede medarbejder, generalsekretær Lars Bangert Struwe, blev alvorligt syg.

”Det her skyldes alene, at jeg blev ramt af kødædende bakterier i foden og faktisk var tæt på at dø. Derfor har jeg ikke haft overskud til at klare regnskaberne. Men nu er jeg blevet rask, og nu kommer der også styr på regnskaberne,” sagde Lars Bangert Struwe den 6. marts til TV2.

Han forventede på det tidspunkt, at regnskaberne ville være klar indenfor et par uger.

Trukket i nødbremsen før

Det er dog ikke første gang, at Atlantsammenslutningen har haft så meget rod i regnskaberne, at Udenrigsministeriet har trukket i nødbremsen.

I 2020 havde tænketanken problemer med at få afleveret 2019-regnskabet til tiden. Først efter adskillige rykkere fra Udenrigsministeriet blev det indleveret.

Forløbet fik dengang Udenrigsministeriet til at føre en skærpet tilsyn med Atlantsammenslutningen.

To bestyrelsesmedlemmer valgte efterfølgende at trække sig, da de ikke følte, at de kunne få tilstrækkelig indsigt i tænketankens økonomi.

Parat til at nedlægge mandat

Den nuværende bestyrelse, der blandt andre tæller folketingsmedlemmerne Peter Juel Jensen (V) og Niels Flemming Hansen (K), kan også meget vel snart være fortid. 

"Det sidste halvandet år har bestyrelsen og jeg været meget ind over den daglige drift. Det gør vi gerne, fordi det er sådan lidt con amore. Men det kan vi ikke blive ved med. Vi får ikke løn for vores arbejde. Hvis det fortsat er betingelsen for at sidde i bestyrelsen i fremtiden, så er bestyrelsen nok ikke med på den længere bane,” vurderer John Dyrby Paulsen.

Bestyrelsens forslag om at drøfte Atlantsammenslutningens fremtid på repræsentantskabsmødet den 28. maj indebærer også, at repræsentantskabet skal forholde sig til bestyrelsens skæbne.

”Bestyrelsen stiller et forslag om, at man skal drøfte fremtiden. I det forslag lægger også, at bestyrelsen er parat til at nedlægge sit mandat, hvis repræsentantskabet kommer frem til, at der ikke er en fremtid for foreningen i sin nuværende form,” forklarer John Dyrby Paulsen.