Venstre: For at få mere diversitet i topledelserne er det vigtigt, at idrætsorganisationerne selv tager ejerskab

Det femte af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er ligestilling mellem kønnene, og her er en af delmålene blandt andet, at andelen af kvinder i topledelser skal op. Alligevel kan andelen af kvinder i danske topledelser og bestyrelser langt fra måle sig med andelen af mænd – heller ikke i dansk idræt.

Men hvorfor er kønsdiversitet på ledelsesgangene interessant for de danske idrætsorganisationer? Det korte svar er, at det kan betale sig. Mange undersøgelser viser, at en kønsbalanceret topledelse har en positiv indvirkning på virksomhedens bundlinje.

Hvor det for idrætslivet alligevel handler mindre om profit, så er kønsdiversitet stadig vigtigt. En kønsbalanceret ledelse kan bidrage med forskellige kompetencer og perspektiver, og det må der være brug for, når man ser på den skæve kønsfordeling i dele af breddeidrætten.

Pigerne vælger oftere sporten fra

DIF udgav i 2018 rapporten Hvorfor vælger unge piger sporten fra? som blandt andet viste, at langt flere piger end drenge vælger idrætten fra, i takt med at de starter på en ungdomsuddannelse.

Der findes derfor ikke et quick fix, der kan løses med kvoter eller krav

Stén Knuth (V)
Idrætsordfører

Ifølge undersøgelsen ser drengene i højere grad sporten som en karrierevej, og pigerne finder det svært at jonglere mellem elitesport og uddannelse. Det resulterer i, at pigerne oftere vælger sporten fra. Det er mildest talt ikke særlig opløftende læsning, men det må være til at løse.

Vi mennesker har ofte tilbøjelighed til at have blik for dem, der minder om os selv, og som vi kan identificere os med. Det gælder i forhold til køn, men det gælder selvfølgelig også i forhold til diversitet mere overordnet.

I arbejdet med at sikre en større fastholdelse af kvindelige sportsudøvere, må man dermed også forvente, at flere kvinder i bestyrelserne hos idrætsforeningerne eller i topledelsen af organisationerne, må have en positiv indvirkning på piger og kvinders sportslige udfoldelse.

Vigtigt, at idrætsorganisationerne selv tager ejerskab

Vi ved, at det, der virker for kønsdiversiteten, er rollemodeller. Hvis man står med overvejelser om at engagere sig såvel lokalt som national i et idrætsforbund, så hjælper det, at man kan spejle sig i dem, der allerede sidder der. Derfor er det også rigtigt positivt at se det arbejde, som idrætsorganisationerne selv lægger for dagen for at fremme mangfoldigheden.

Her kan eksempelvis nævnes DGI's ambitiøse målsætninger, som Charlotte Bach Thomassen præsenterede tidligere i denne temadebat.

Fra mit eget arbejde på Christiansborg, hvor jeg selv har haft stort fokus på at fremme det enorme potentiale i idrætten til at skabe mangfoldige og positive fællesskaber, har jeg også stor tiltro til organisationens evne til selv løfte denne dagsorden.

For at lykkes med denne dagsorden, så er det netop vigtigt, at idrætsorganisationerne selv tager ejerskab over målsætningen. Det drejer sig jo ikke bare om topposterne, men også om at bane vejen derop for øget diversitet; hvad enten det så drejer sig om flere kvinder, LGBT+ eller flere minoritetsdanskere.

Der findes derfor heller ikke et quick fix, der kan løses med kvoter eller krav, ligesom løsningen heller ikke findes i unødig politisk indblanding fra Christiansborg.

Fra Venstres og fra min side, så hilser vi alle initiativer velkomne, der kan bidrage til at fremme øget mangfoldig, og navnlig til at fremme flere kvinder i idrætten – både som udøvere og som beslutningstagere. Der kan gøres mere, men hvis blikket forbliver rettet på bolden, så tror jeg på, at forbundene selv kan løfte opgaven.