Lovforslag L 100 har til formål at styrke Spillemyndighedens kontrol med spilbranchen og bekæmpe matchfixing. Herudover indeholder forslaget en ændring af gebyrstrukturen for gevinstgivende spilleautomater, som vil give spiludbyderne større incitament til at opdatere og reparere deres spilleautomater i løbet af året. Lovforslaget udmønter aftale af 15. februar 2022, der blev indgået mellem alle Folketingets daværende partier, Nye rammer for spilmarkedet #2: Almennyttige lotterier og styrket kontrol.

Henvendelsen fra Dansk Automat Brancheforeningens (DAB) vedrører den foreslåede gebyrmodel for gevinstgivende spilleautomater, hvor gebyrbetalingen for at opstille spilleautomater ændres fra, at der betales et gebyr pr. gevinstgivende spilleautomat til et gebyr baseret på spiludbyderens bruttospilleindtægt (BSI – indskud minus gevinster) og inddelt i en gebyrtrappe.

DAB anfører, at den foreslåede gebyrmodel for gevinstgivende spilleautomater kan medføre ”kassetænkning”, hvor en spiludbyder opdeler sit spil i flere selskaber for at opnå en lavere gebyrbetaling. Derudover mener DAB, at lovforslaget vil straffe den dygtige spiludbyder, der har en stor indtjening med få spilleautomater og derfor i dag betaler et lavere gebyr.

DAB anfører herudover, at BSI ikke er en ideel indikator for en virksomheds størrelse, og at udgifterne til kontrol ikke hænger sammen med BSI, da kontrolomkostningerne er knyttet til antallet af spillesteder og spilleautomater. DAB bemærker, at det ikke er rimeligt at indføre en bestemt gebyrmodel, blot fordi andre liberaliserede spil betaler gebyr efter modellen, da der er forskellige rammer for spillene.

DAB oplyser, at de længe har ønsket en anden gebyrmodel, da den nuværende, hvor der betales årligt pr. automat som opstilles eller synes, stopper udviklingen i erhvervet. DAB foreslår to alternative gebyrmodeller: en model, hvor der fortsat opkræves et gebyr pr. stk., men som opgøres månedligt, og en model, hvor der foreslås en gebyrtrappe med flere trin end den foreslåede gebyrtrappe for at minimere mulighederne for kassetænkning.

DAB bemærker afslutningsvis, at ved indførelse af den foreslåede gebyrmodel kan én krone i indtjening være forskellen mellem et gebyr, der er dobbelt så stort og ved et bestemt trin er tre gange så stort. To spiludbydere, der har en BSI i intervallet mellem 100.000.000 kr.

– 200.000.000 kr. vil i 2024-niveau skulle betale 1.863.600 kr. med den nye model. Det vil for den ene spiludbyder betyde, at denne skal betale ca. 600.000 kr.

mindre i gebyr, mens den anden skal betale ca. 700.000 kr. mere i gebyr.

Kommentar Indledningsvis bemærkes, at en omstrukturering af gebyrbetalingen for gevinstgivende spilleautomater til en BSI baseret gebyrtrappe vil give spiludbyderne større incitament til at opdatere og reparere deres spilleautomater i løbet af året. Sådanne ændringer i løbet af året udløser med de nugældende regler et nyt årsgebyr for den pågældende spilleautomat.

Med den foreslåede model, hvor der betales et gebyr baseret på BSI, kan spiludbyderne løbende opdatere, reparere, opstille nye maskiner mv., uden at det udløser et nyt gebyr.

Når maskinerne løbende opdateres, repareres mv., opnås også en større forbrugersikkerhed for spillerne.

Fsva.

”kassetænkning” bemærkes, at spiludbyderne i princippet godt vil kunne spekulere i, om de lander på det ene eller andet gebyrtrin ved at opdele deres virksomhed. Denne risiko vurderes dog ikke umiddelbart at være nærliggende, da en opdeling også vil medføre øgede omkostninger ifm. ansøgningsprocessen, udarbejdelse af flere regnskaber mv.

Derudover bemærkes, at Spillemyndigheden ikke oplever ”kassetænkning” ved andre liberaliserede spiltyper med gebyrtrapper baseret på BSI.

I relation til gebyrtrinnenes størrelse og sammenligning med andre liberaliserede spil, har Spillemyndigheden oplyst, at det især er det tekniske niveau og størrelsen af BSI, der indgår ved Spillemyndighedens vurdering af ressourceniveauet ifm. tilsynet med gevinstgivende spilleautomater. Spillemyndighedens tilsyn med gevinstgivende spilleautomater er risikobaseret, og hvor der tidligere primært har været tilsyn med fysiske kontroller på spilsteder, bliver der nu, og fremadrettet, et stadig større fokus på et databaseret tilsyn. Dette skyldes, at de gevinstgivende spilleautomater bliver mere og mere avancerede og i mange tilfælde er serversupporterede. De serversupporterede spilleautomater har typisk en højere indtjening pr. automat end de klassiske gevinstgivende spilleautomater, og det er langt lettere for spiludbyderne at opdatere automaterne og skifte spil på disse.

DABs forslag om et nyt månedsgebyr pr. spilleautomat vurderes ikke at give det samme incitament til løbende at ændre på automaterne. Derudover vil modellen medføre yderligere omkostninger til administration for Spillemyndigheden, idet gebyrkontrollen vil skulle foretages månedligt fremfor årligt.

I den foreslåede model i L 100 er trinnene fastsat ud fra spiludbydernes mulige indtjening på trinnet med en gebyrbelastning på ca. 1 pct., og belastningen er derfor forsøgt fordelt ligeligt.

Det er dog muligt at indsætte yderligere trin i gebyrtrappen for at mindske forskellene på trinnene, som ønsket af DAB. I den forbindelse er det vigtigt, at gebyrbelastningen fortsat fordeles ligeligt mellem spilleudbyderne, og at gebyrindtægterne modsvarer Spillemyndighedens udgifter for området.

Jeg påtænker at fremsætte et sådant ændringsforslag med udgangspunkt i DABs ønske om indsættelse af yderligere trin, idet det samtidig har været nødvendigt at ændre på gebyrbetalingen på trinnene for at sikre en ligelig fordeling og dækning af Spillemyndighedens udgifter på området. Afslutningsvis bemærkes, at såvel forslaget i L 100 som ændringsforslaget, vil indbringe gebyrindtægter, der nogenlunde svarer til Spillemyndighedens gennemsnitlige gebyrindtægter over de seneste år. Spillemyndigheden får således ikke større gebyrindtægter ved en omlægning fra en afgift pr. spilleautomat til en afgift baseret på BSI.