svarer 
Jeppe Bruus

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om den af Dansk Automatbranche Forening foreslåede trappemodel er provenuneutral eller om det vil være nødvendigt med et ekstra trin

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 100, Spørgsmål 5
Vil ministeren oplyse, om den af Dansk Automatbranche Forening foreslåede trappemo­

del er provenuneutral eller om det vil være nødvendigt med et ekstra trin?

Svar fra fredag den 19. april 2024
Spillemyndighedens indtægter fra gebyrer på spilleautomatområdet skal dække Spillemyndighedens omkostninger med udstedelse af tilladelser, tilsyn med området og øvrige myndighedsudøvelse som fx vejledning.

Gebyrerne skal således dække Spillemyndighedens omkostninger og den foreslåede gebyrtrappe i L 100 er fastsat ud fra spiludbydernes mulige indtjening på trinnet med en gebyrbelastning på ca. 1 pct., og belastningen er derfor tilstræbt fordelt ligeligt.

Den af Dansk Automat Brancheforening (DAB) foreslåede gebyrtrappe vil ikke være provenuneutral på grund af ændringerne i de øverste trin. Efter Spillemyndighedens beregning (på baggrund af tal fra 2023) vil indtægterne fra gebyrerne ved DAB’s gebyrtrappe være ca. 3,5 mio. kr. mindre end gebyrindtægterne efter den i L 100 foreslåede gebyrtrappe.

Jeg påtænker at fremsætte et ændringsforslag med udgangspunkt i DABs ønske om indsættelse af yderligere trin, idet det dog har været nødvendigt at øge gebyrbetalingen på visse trin ift. DABs model for at sikre en ligelig fordeling af gebyrbelastningen og for at dække Spillemyndighedens udgifter på området.









0:000:00