svarer 
Trine Bramsen

Transportudvalget spørger transportministeren, Trine Bramsen, om kommentar til henvendelse af 20/2-22 fra Jens H. Johnsen, Galten, vedrørende vedligehold af private fællesveje

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 123, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/2-22 fra Jens H. Johnsen, Galten, vedrørende vedligehold af private fællesveje, jf. L 123 - bilag 3?

Svar fra tirsdag den 1. marts 2022
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/2-22 fra Jens H.

Johnsen, Galten, vedrørende vedligehold af private fællesveje, jf. L 123 – bilag 3.

Svar:

Jens H. Johnsen har i sin henvendelse af 20. februar 2022 til Transportudvalget stillet forslag om, at der indføres en ny bestemmelse i lov om private fællesveje (privatvejsloven), hvorefter én eller flere beboere omkring den pågældende vej kan kræve, at kommunen kan bestemme, at de vedligeholdelsespligtige grundejere skal vedligeholde vejen, hvis vejens skønnede tekniske restlevetid er mindre end 25%.

Det fremgår af forslaget, at Jens H. Johnsen således ønsker at sikre vejkapitalen på de veje, hvor der ikke er enighed om en ”fornuftig og rimelig løbende vedligeholdelse” af den private fællesvej.

Med L 23 foreslås en ændring af lov om private fællesveje, hvor kommunerne og grundejerne kan indgå aftaler om vintervedligehold og renhold af de private fællesveje for grundejernes regning.

Jeg har forelagt forslaget fra Jens H. Johnsen for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

Side 2/3 ”Vejdirektoratet går ud fra, at henvendelsen fra Jens H. Johnsen drejer sig om private fællesveje i byer og bymæssige områder, dvs. de private fællesveje som kommunalbestyrelsen administrerer efter de særlige regler i afsnit III i lov om private fællesveje. Reglerne om vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder findes i lovens kap. 9.

Udgangspunktet i disse regler er, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, har pligt til at sørge for, at vejen løbende er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, jf. lovens § 44.

Denne bestemmelse er således ikke til hinder for, at grundejerne løbende vedligeholder vejkapitalen m.v. på et højt niveau, altså inden vejen eller vejelementet er teknisk forældet.

Hvis de vedligeholdelsespligtige grundejere ikke opfylder deres løbende forpligtelser til vejvedligeholdelse, og vejen dermed efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke er i god og forsvarlig stand, kan og skal kommunalbestyrelsen som vejmyndighed bestemme, hvilke konkrete arbejder, der skal udføres, for at vejen igen kommer i god og forsvarlig stand. Hvis vejen er i god og forsvarlig stand, kan kommunalbestyrelsen ikke kræve arbejder udført.

Vejens eller vejelementers tekniske levetid bygger på gennemsnitsbetragtninger og erfaringer med de pågældende vejelementer. Den reelle tekniske levetid af et vejelement vil dog afhænge af en række konkrete faktorer som fx forholdene ved vejelementets etablering, kvaliteten af materialerne, den løbende vedligeholdelse og færdslen, især den tunge færdsel, på vejen.

Det forhold, at den skønnede tekniske restlevetid er 0%, er derfor ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand.

Jens H. Johnsens forslag ville således indebære, at vedligeholdelsesarbejder på de private fællesveje fremrykkes til et tidspunkt, hvor vejen fortsat er i god og forsvarlig stand.

Forslaget vil endvidere indebære en normering af kommunalbestyrelsens vejtekniske skøn og kræve yderligere undersøgelser fra kommunens side. Dermed vil forslaget medføre et øget økonomisk pres på kommunernes vejforvaltninger.

Side 3/3 Denne fordyrelse vil kommunen kun kunne pålægge grundejerne i de tilfælde, hvor vejen ikke er i god og forsvarlig stand, og kommunen herefter kræver vejen istandsat som et samlet arbejde.”








0:000:00