Kristian Pihl Lorentzen
 svarer 
Trine Bramsen

Kristian Pihl Lorentzen (V) og Mette Thiesen (NB) spørger transportministeren, Trine Bramsen, om ministeren vil uddybe forslagets element vedrørende mulige aftaler mellem en kommune og private grundejere om vintervedligeholdelses- og renholdelsesordninger af private fællesveje

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 123, Spørgsmål 10
Vil ministeren uddybe forslagets element vedrørende mulige aftaler mellem en kommune og private grundejere om vintervedligeholdelses- og renholdelsesordninger af private fællesveje? Og vil ministeren sikre, at der ikke sker opgaveglidning, hvor kommunen overtager opgaver fra private virksomheder, men at servicen bliver konkurrenceudsat, og kommunen udbyder opgaverne til private aktører?

Svar fra mandag den 28. marts 2022
Vil ministeren uddybe forslagets element vedrørende mulige aftaler mellem en kommune og privat grundejere om vintervedligeholdelses- og renholdelsesordninger af private fællesveje. Og vil ministeren sikre, at der ikke sker opgaveglidning, hvor kommunen overtager opgaver fra private virksomheder, men at servicen bliver konkurrenceudsat, og kommunen udbyder opgaverne til private aktører?

Svar:

Efter ønske fra blandt andet grundejerforeninger og kommuner er der med lovforslaget foreslået en ny bestemmelse (§ 83 a), således at kommunerne og grundejerne kan indgå aftaler om vintervedligehold og renholdelse af de private fællesveje for grundejernes regning.

Der er tale om snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelse af veje, som er reguleret i § 79 i lov om private fællesveje.

Med lovforslaget foreslås også en ændring af den generelle bestemmelse om konkurrenceudsættelse i § 99 a i lov om private fællesveje, så aftaler indgået med hjemmel i § 83 a omfattes af denne bestemmelse. Arbejder omfattet af den foreslåede aftaleordning i forslaget til en ny § 83 a vil således skulle konkurrencesættes efter privatvejslovens sædvanlige procedure.

Side Jeg har i den forbindelse anmodet Vejdirektoratet om at uddybe forslaget henset til reglerne om konkurrenceudsættelse. Vejdirektoratet oplyser følgende:

”Med hensyn til konkurrenceudsættelse af de opgaver, som er omfattet af aftalen mellem grundejere og kommunalbestyrelsen, kan der henvises til forslagets § 2, nr. 3.

Heraf fremgår det, at de arbejder, der er omfattet af en aftale efter forslaget til den nye § 83 a, skal konkurrenceudsættes - i lighed med andre arbejder som kommunen udfører for de vedligeholdelsesforpligtedes regning i medfør af lov om private fællesveje.

Dette skal ske ved at indhente tre tilbud, medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde eller andet er aftalt.

I bekendtgørelse nr. 1412 af 27/11/2015 er der i kapitel 3 fastsat nærmere bestemmelser om konkurrenceudsættelsen. Heraf fremgår, at kommunalbestyrelsen kan undlade at konkurrenceudsætte de påbudte arbejder, hvis den skønnede værdi er mindre end 10.000 kr., ekskl. moms. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne undlade at konkurrenceudsætte det konkrete arbejde, hvis den omhandlede type arbejde er indeholdt i en samlet aftale for arbejder på vejmyndighedens veje, som har været i udbud.”








0:000:00