Anne Valentina Berthelsen
 svarer 
Trine Bramsen

Anne Valentina Berthelsen (SF) spørger transportministeren, Trine Bramsen, hvordan og i hvor høj grad forslaget om forbud mod standsning og parkering i skillerabatter vil bidrage til at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer med parkering i yderrabatter i de større byer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 123, Spørgsmål 11
Vil ministeren redegøre for, hvordan og i hvor høj grad forslaget om forbud mod stands­

ning og parkering i skillerabatter vil bidrage til at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer med parkering i yderrabatter i de større byer?

Svar fra mandag den 28. marts 2022
Vil ministeren redegøre for, hvordan og i hvor høj grad forslaget om forbud mod standsning og parkering i skillerabatter vil bidrage til at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer med parkering i yderrabatter i de større byer?

Svar:

Jeg skal indledningsvist bemærke, at det med den gældende lovgivning er tilladt at standse og parkere i skillerabat og yderrabat – både inden for og uden for tættere bebygget område. Et generelt forbud har tidligere været forsøgt, men blev ophævet igen. Formålet med L 123 er at skabe en mere fleksibel ordning.

I udgangspunktet har parkering i rabatter ikke givet problemer i mindre byer og uden for tættere bebyggede områder, mens man i større byer til tider har haft tilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæssig risiko og medføre ødelæggelse af anlagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering.

Med lovforslaget er det ønsket at imødegå de færdselssikkerhedsmæssige risici ved at forbyde standsning og parkering i skillerabatter. Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at gå længere i form af generelle færdselsregler. Erfaringen fra det tidligere generelle forbud mod parkering i yderrabat var, at man blandt andet kom til at forbyde, at borgere kunne parkere i yderrabatten i Side mindre byer – herunder også på egen grund – og uden for tættere bebygget område, hvor parkeringen ikke udgør et risikoelement.

Et forbud mod standsning eller parkering i yderrabatter på relevante steder i større byer kan fastsættes under anvendelse af afmærkningstavler:

Standsning på rabat forbudt Parkering på rabat forbudt Begge tavler kan bruges både som undertavle og som hovedtavle.








0:000:00