Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang kommunerne anvender servicelovens muligheder for at tilbyde transport af demente, og mener ministeren, at kommunerne i tilstrækkelig grad anvender de tilgængelige muligheder?

Svar:

Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, i hvilket omfang kommunerne anvender servicelovens muligheder for at tilbyde transport af mennesker med demens.

Kommunalbestyrelsen har efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1, mulighed for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsordning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om modtageren af tilskuddet selv skal kunne vælge.

Det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. Det fremgår endvidere af Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, punkt 10 (Vejledning nr. 1 til serviceloven), at det ikke er en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men at det er de behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen. Målgruppen for individuel befordring efter servicelovens § 117 omfatter således mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i bred forstand. Mennesker med demens er således ikke nævnt som en særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfattet af bestemmelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp i det enkelte tilfælde.