9. juni 2022 kl. 08.00Ministersvar
svarer Astrid Krag
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 93, Spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, og hvad vil det ifølge ministeren koste at lave følgende transportordninger – En ordning med mulighed for transport til formål vedrørende daglig livsførelse (f.eks. indkøb)
– En ordning med mulighed for transport til sundhedsformål, såsom genoptræning, fysioterapi mv.
– En ordning med mulighed for transport til sundhedsformål, såsom genoptræning, fysioterapi mv.
Svar fra torsdag den 9. juni 2022
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang demente i det nuværende grundlag er sikret ret til transport til f.eks. indkøb og sygehus, og hvad vil det ifølge ministeren koste at lave følgende transportordninger - En ordning med mulighed for transport til formål vedrørende daglig livsførelse (f.eks. indkøb) En ordning med mulighed for transport til sundhedsformål, såsom genoptræning, fysioterapi mv.
Svar:
Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1, har kommunalbestyrelsen efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1 mulighed for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsordning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om modtageren af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at målgruppen for ordningen er mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i bred forstand. Mennesker med demens er således ikke nævnt som en særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfattet af bestemmelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet i det enkelte tilfælde.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af en sådan ordning i hele landet vil afhænge af andelen af målgruppen, der anvender ordningen og omkostningerne til befordring pr. borger. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 93) for så vidt angår Social- og Ældreministeriets beregninger af de årlige udgifter til en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget hjem.
1 For så vidt angår mulighed for transport til sundhedsformål, så har jeg til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Generelt om ret til befordring og befordringsgodtgørelse Sundhedsministeriet kan oplyse, at der efter Sundhedslovens § 170 - § 172 og Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018 er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge, speciallæge, vederlagsfri sygehusbehandling og genoptræning. Befordringsgodtgørelse kan ydes, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og 104 kr. i alt for andre (2022-takster).
Herunder skitseres overordnet de mest relevante regler for mennesker med demens:
Befordring eller befordringsgodtgørelse til almen praksis og speciallægepraksis Det følger af kapitel 1 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at:
•
Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra den valgte alment praktiserende læge.
Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove samt personer, der har mere end 50 km fra personens bopæl eller faste opholdssted til speciallæge, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge samt uden sådan henvisning ved besøg hos bl.a. speciallæge i oftamologi (øjensygdomme) og speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme).
•
Befordring eller befordringsgodtgørelse til vederlagsfri sygehusbehandling Det følger af kapitel 3 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2. Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen ifm. sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning Det følger af kapitel 4 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer med behov for genoptræning har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genoptræningsstedet efter endt behandling på sygehus, når sygehuset ifm. udskrivningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten. Personen skal opfylde en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2 2. Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.
Ledsagelse Det følger af bekendtgørelsens § 27, at en ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.
Det bemærkes, at der ikke er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til fysioterapi efter sundhedsloven, og at Sundhedsministeriet ikke har beregninger, der opgør udgifterne til en transportordning til fysioterapi for mennesker med demens. Med undtagelse heraf vurderer Sundhedsministeriet, at de nuværende befordringsregler i vidt omfang muliggør, at borgere med demens og ledsager kan få hjælp til befordring eller befordringsgodtgørelse til en række sundhedsformål, herunder både almen praksis, speciallægepraksis, sygehusbehandling og genoptræning efter sygehusbehandling, når det er nødvendigt på grund af patientens alder eller helbredstilstand.”
Svar:
Som nævnt i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1, har kommunalbestyrelsen efter reglerne i servicelovens § 117, stk. 1 mulighed for at yde befordringstilskud til borgere, der på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen skal have en tilskudsordning, er det overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om modtageren af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at målgruppen for ordningen er mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i bred forstand. Mennesker med demens er således ikke nævnt som en særskilt målgruppe i bestemmelsen, men kan være omfattet af bestemmelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet i det enkelte tilfælde.
De årlige omkostninger forbundet med udbredelse af en sådan ordning i hele landet vil afhænge af andelen af målgruppen, der anvender ordningen og omkostningerne til befordring pr. borger. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 93) for så vidt angår Social- og Ældreministeriets beregninger af de årlige udgifter til en landsdækkende transportordning til fritidsaktiviteter for borgere med demens, som bor i eget hjem.
1 For så vidt angår mulighed for transport til sundhedsformål, så har jeg til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Generelt om ret til befordring og befordringsgodtgørelse Sundhedsministeriet kan oplyse, at der efter Sundhedslovens § 170 - § 172 og Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018 er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge, speciallæge, vederlagsfri sygehusbehandling og genoptræning. Befordringsgodtgørelse kan ydes, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og 104 kr. i alt for andre (2022-takster).
Herunder skitseres overordnet de mest relevante regler for mennesker med demens:
Befordring eller befordringsgodtgørelse til almen praksis og speciallægepraksis Det følger af kapitel 1 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at:
•
Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra den valgte alment praktiserende læge.
Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove samt personer, der har mere end 50 km fra personens bopæl eller faste opholdssted til speciallæge, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge samt uden sådan henvisning ved besøg hos bl.a. speciallæge i oftamologi (øjensygdomme) og speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme).
•
Befordring eller befordringsgodtgørelse til vederlagsfri sygehusbehandling Det følger af kapitel 3 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2. Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen ifm. sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning Det følger af kapitel 4 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 816 af 18.06.2018, at personer med behov for genoptræning har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genoptræningsstedet efter endt behandling på sygehus, når sygehuset ifm. udskrivningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten. Personen skal opfylde en af følgende betingelser:
1. Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2 2. Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km.
3. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.
Ledsagelse Det følger af bekendtgørelsens § 27, at en ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.
Det bemærkes, at der ikke er ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til fysioterapi efter sundhedsloven, og at Sundhedsministeriet ikke har beregninger, der opgør udgifterne til en transportordning til fysioterapi for mennesker med demens. Med undtagelse heraf vurderer Sundhedsministeriet, at de nuværende befordringsregler i vidt omfang muliggør, at borgere med demens og ledsager kan få hjælp til befordring eller befordringsgodtgørelse til en række sundhedsformål, herunder både almen praksis, speciallægepraksis, sygehusbehandling og genoptræning efter sygehusbehandling, når det er nødvendigt på grund af patientens alder eller helbredstilstand.”
